FAQ - ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål og svar er hovedsageligt henvendt til folkeskolernes ældste klasser, og andre der laver projekter om dyrevelfærd

Om foreningen og dens arbejde

Hvordan og hvornår startede foreningen?

Hvor mange medlemmer har I?

Hvad er formålet med organisationen?

Hvor får I penge fra?

Hvad bruger I pengene på?

Hvad gør Dyrenes Beskyttelse?

Laver I lovene?

Hvilke dyr hjælper I?

Frivilligt arbejde, kredsformænd/foreningens opbygning

Dyreværnssager, internater og vildtpleje

Hvad er en dyreværnssag?

Hvornår er det mishandling og hvornår er det vanrøgt?

Hvorfor mishandler mennesker dyr?

Hvor mange henvendelser får I om året?

Hvilken slags henvendelser får I flest af?

Hvad gør I når I får en henvendelse?

Hvad sker der med de dyr I redder?

Hvilken straf får man typisk for mishandling/vanrøgt?

Udfører I også kontrol?

Hvilke og hvor mange dyr får I ind på internaterne?

Hvilke og hvor mange dyr får I ind på vildtplejestationerne?

Transport af dyr

Hvorfor transporterer man dyr?

Hvilke dyr transporterer man?

Hvad er problemet med dyretransporter?

Lov om transport af dyr

Hvor lang tid må dyr transporteres?

Hvilke og hvor mange dyr transporteres typisk i Danmark?

Hvad mener Dyrenes Beskyttelse om dyretransporter?

Kampagne mod lange dyretransporter

Forsøgsdyr

Hvad er formålet med forsøgsdyr?

Er dyreforsøg dyremishandling? Er det etisk korrekt at lave disse forsøg?

Mærker dyrene smerte og lider de nød?

Hvilke dyr er særligt egnede til dyreforsøg? Hvorfor bruger man dyr?

Er Dyrenes Beskyttelse imod dyreforsøg?

Hvad gør I for at hjælpe dyrene?

Hvad er problemet med at udføre forsøg på dyr?

Hvilke og hvor mange dyr bruges til dyreforsøg?

Er der nogle dyr der dør af det?

Hvem fører kontrol med dyreforsøg?

Om foreningen og dens arbejde

Hvordan og hvornår startede foreningen?
Tanken om at oprette en dyreværnsforening i Danmark skete i hjemmet hos daværende etatsråd Jacob Christopher Lembcke og hans kone Julie Albertine Augusta Lembcke i 1875. Ægteparret var kendt for deres massive hjælp til fattige, og Jacob Lembcke var formand for flere godgørende selskaber. Samtidig var deres villa på hjørnet af Thorvaldsensvej og Bülowsvej på Frederiksberg et mødested for såvel videnskabsmænd, kunstnere og embedsmænd som af folk fra det private erhvervsliv. Foreningen blev grundlagt den 20. november 1875 og hed dengang og gør det stadig Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark.

Foreningens formål dengang var at stoppe den dårlige behandling af lænkehunde og heste i byen, og foreningen henvendte sig derfor med småskrifter til hundeejere, kuske, vognmænd, heste- og kvæghandlere osv. I dag arbejder Dyrenes Beskyttelse mere bredt med mange forskellige slags sager, der involverer mange forskellige dyr, både husdyr og vilde dyr.

I dag ligger Dyrenes Beskyttelse sekretariat på Alhambravej 15 på Frederiksberg, hvor der er ca. 35 ansatte. Seks gange om året udkommer vores medlemsblade ”Dyrevennen” og ”Vild med Dyr”.

Hvor mange medlemmer har I?
Ca. 75.000 pr. januar 2013.

Hvad er formålet med organisationen?
Dyrenes Beskyttelse er en dyreværnsforening. Vi arbejder politisk for dyrevelfærd og hjælper nødstedte dyr. Målet med foreningens arbejde er, at det enkelte dyrs behov respekteres og tilgodeses lige gyldig størrelse og vigtigheden af dette dyr. En gråspurv, en kongeørn, et slagtesvin, en kat, en hund eller en forsøgsrotte bør altså beskyttes og hjælpes på lige fod. Vi arbejder aktivt og engageret for at hjælpe dyr i nød. I kan læse mere uddybende om vores formål i vores vedtægter.

Hvor får I penge fra?
Langt de fleste penge til organisationen kommer fra private donorer. Det kan være legater, fonde eller gennem arv, gaver og medlemskontingenter. I 2012 fik Dyrenes Beskyttelse via finansloven 4,1 mio. (dyrevelfærdspuljen og vagtcentralen). I 2012 havde vi en indkomst på ca. 71 millioner. Du kan se mere om vores regnskab.

Hvad bruger I pengene på?
Sådan brugte vi pengene i 2013:

36 % Lokalt dyreværnsarbejde
12 % Fauna
14 % Informationsvirksomhed
  9 % Familiedyr og internater
  6 % Landbrugsdyr
  9 % Administrationsomkostninger
  5 % Politisk arbejde/samarbejdspartnere
  8 % Indtægtsskabende aktiviteter
  1 % Forsøgsdyr

I kan læse mere om hvor mange penge der går til hvad og se vores regnskab.

Hvad gør Dyrenes Beskyttelse?

  • Dyreværnssager: Vores kredsformænd kører ud til mishandlings- eller vanrøgtssager flere tusinde gange om året. De løser de fleste sager uden at involvere politiet.
  • Dyreambulancen: Dyrenes Beskyttelse har en aftale med Falck, som kører dyreambulancen. Falck kører syge eller tilskadekomne dyr til en af Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer. I Københavnsområdet køres dyreambulancen i nogle tilfælde af Dyrenes Beskyttelses egen dyreambulance.
  • Vildtplejestationer: Vi har 13 vildtplejestationer fordelt rundt omkring i landet. På vildtplejestationerne tager de vilde dyr ind fra den danske natur, som er kommet til skade eller ikke er i stand til at klare sig. Hvis det er muligt, plejes dyrene i en periode hvorefter de sættes tilbage i naturen. Hvis dyrene er så skadet at de ikke længere vil kunne klare sig i naturen, bliver de aflivet.
  • Internater: Dyrenes Beskyttelse har 12 internater fordelt i landet. Her kan private indlevere deres hund, kat, kanin eller marsvin mod betaling, hvis de ikke længere er i stand til at tage sig af dyret. Internaterne formidler dyrene videre til en ny familie også mod betaling. Alle katte over fire måneder vil blive neutraliserede. Også dyr fra dyreværnssager formidles så vidt muligt videre gennem vores internater. Ï 2013 formidlede vi 918 hunde og 3.598 katte gennem vores internater.
  • Politisk arbejde: Dyrenes Beskyttelse sidder med i forskellige politiske udvalg som rådgiver politikerne når nye love skal udformes eller gamle love skal ændres.

Laver I lovene?
Nej, det er politikerne, der laver lovene. Men vi sidder med i mange udvalg, som rådgiver politikerne når nye love skal udarbejdes eller ændres. I kan finde hele dyreværnsloven her.

Hvilke dyr hjælper I?
Dyrenes Beskyttelse hjælper alle dyr, små som store og skelner altså ikke mellem hvor vigtige eller store dyrene er. I 2010 kom der 2.552 dyr gennem vores vildtplejestationer. Det er mange forskellige dyr, der hjælpes på stationerne. De hyppigste dyr er gråænder (ællinger) og pindsvin. Af kæledyr håndterer vi flest sager med katte, herefter kommer hunde.

Frivilligt arbejde, kredsformænd/foreningens opbygning
Meget af Dyrenes Beskyttelses arbejde er bygget op omkring frivillig arbejdskraft. Vi har ca. 200 frivillige kredsformænd (kvinder og mænd), som tager sig af alle henvendelse vedr. dyr i nød. De tager sig hvert år af mange tusinde sager og arbejder altså helt frivilligt. Kørsels- og telefonudgifter i forbindelse med arbejdet dækkes af Dyrenes Beskyttelse. Vores kredsformænd løser hovedparten af dyreværnssagerne uden at skulle involvere politiet eller andre instanser.  
Vores 14 vildtplejestationer drives også af frivillige, som dog får deres udgifter dækket i forbindelse med pleje af dyrene. Der er også mennesker, der arbejder frivilligt på nogle af vores internater.

Dyreværnssager, internater og vildtpleje

Hvad er en dyreværnssag?
Når vi i Dyrenes Beskyttelse taler om dyreværnssager, så skelner vi mellem vanrøgt og mishandling, men fælles for begge begreber er, at der er tale om en overtrædelse af Dyreværnslovens §1: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Der findes mange flere paragraffer i dyreværnsloven om hvordan dyr skal behandles, og generelt kan man sige at hvis disse love (inkl. §1 som nævnt ovenfor) ikke overholdes, er der tale om en dyreværnssag.

Hvornår er det mishandling og hvornår er det vanrøgt?
Man kan tale om mishandling eller vanrøgt af dyr. Der er forskel på de to begreber.
Vanrøgt er når et dyr lider (f.eks. pga. manglende dyrlægebehandling, forkert / for lidt foder eller generel mangel på pasning samt opfyldning af dyrets fysiske + psykiske behov). Grunden til at dyret lider skyldes, at dyreejeren ikke er bevidst om, hvilke behov dyret har eller hvordan man skal passe det. Det kan også skyldes mentale, sociale eller økonomiske problemer, der gør at dyreejeren ikke kan tage sig ordentligt af dyret. Men vanrøgten er altså ikke bevidst – ejeren af dyret prøver ikke bevidst at påføre dyret lidelse.
Mishandling er når man gør dyr fortræd og er bevidst om det. Eksempler på dette kunne være f.eks. at binde en hund til et træ i skoven og derefter efterlade den, så den sulter ihjel eller at sparke/slå eller på anden måde påføre dyret fysiske skader. Heldigvis drejer dyreværnssagerne sig primært om vanrøgt, som er mindre slem - dog ser vi af og til nogle utroligt grimme vanrøgtssager, som f.eks. sager, hvor dyr er døde af sult som følge af passivitet hos ejeren (der f.eks. er syg).

Hvorfor mishandler mennesker dyr?
Der er to væsentlige grunde til at folk mishandler eller vanrøgter dyr: Grådighed (økonomisk gevinst eller håb om ikke at skulle af med penge) og afstumpethed (uvidenhed).

Hvor mange henvendelser får I om året?
Antallet af henvendelser har været stødt stigende siden 2006, hvor vi fik 1.459. I 2011 fik vi 5.826 henvendelser fra borgere, der mente at have set/oplevet mishandling, vanrøgt eller dyr i nød. Af dem var 1.903 henvendelser grundløse, altså der var ikke hold i anmeldelsen, mens 2.515 var dyreredninger, altså dyr som på en eller anden måde var kommet til skade (dette var oftest vilde dyr). De 1.408 henvendelser drejede sig om deciderede dyreværnssager. Se også vores årsberetning.
Grunden til det stigende antal henvendelser, kan skyldes to ting: Der er kommet flere sager, hvor dyr ikke behandles ordentlig eller også er folk blevet mere opmærksomme på problemerne og bedre til at søge hjælp i sådanne situationer.

Hvilken slags henvendelser får I flest af?
Vi får mange forskellige henvendelser. Nogle bunder i nabostridigheder eller andre uoverensstemmelser, men hvor der ikke er noget dyrevelfærdsmæssigt problem i dem.

Hvad gør I når I får en henvendelse?
Folk ringer enten til Dyrenes Vagtcentral1812 (på Dyrenes Beskyttelses sekretariat) eller direkte til en kredsformand i deres område. Får vi en henvendelse til Dyrenes Vagtcentral henviser vi direkte til den lokale kredsformand. Herefter vurderer den lokale kredsformand sagen og tager typisk ud for at kigge på anmeldelsen for at tjekke om der er hold i den. Oftest er kredsformanden i stand til selv at håndtere sagen og rådgiver dyreejeren om hvilke forhold, der skal ændres eller rettes op på. Herefter vender de senere tilbage for at se om deres anvisninger er blevet fulgt. Hvis det drejer sig om en mere alvorlig sag, som ikke kan løses på stedet, anmelder kredsformanden typisk ejeren til politiet, og herefter er det dem, der tager over. Til at bistå kredsformændene i deres arbejde har foreningen fire fuldtidsbeskæftigede dyrlæger (dyreværnsinspektører).

Hvad sker der med de dyr I redder?
Hvis ejeren frivilligt overgiver dyret i vores varetægt, sætter vi det på et af vores internater (dog kun hvis det er kæledyr). Her bliver det tjekket af en dyrlæge og behandlet hvis der er behov for det. Hvis det er muligt videreformidles dyret gennem internatet til en ny familie. Nogle dyr har lidt så meget overlast at de må aflives. Landbrugsdyr (køer, grise, geder, får og heste) er for store til vores internater. Sådanne sager løses fra gang til gang, hvor vi finder et sted til dyrene.
Hvis det er blevet til en politisag, så er det dem der bestemmer, hvor dyret skal hen. Som regel vil det komme på et internat indtil sagen er afgjort. Hvis ejeren får frakendt retten til at beholde dyret, vil dyret om muligt blive videreformidlet til et nyt hjem.

Hvilken straf får man typisk for mishandling/vanrøgt?
Langt de fleste sager afgøres med en bøde. Det vil sige at vedkommende, der har overtrådt dyreværnsloven får en bøde. Ifølge Dyreværnsloven kan mishandling eller vanrøgt straffes med bøde eller fængsel op til 1 år. I særlige grove tilfælde op til 2 år.
 
Udfører I også kontrol?
Både ja og nej. Vores kredsformænd tager rundt og tjekker op på forskellige dyreværnssager, for at holde øje med om dyreejerne overholder reglerne. Men vi tjekker kun op på tidligere/nuværende dyreværnssager eller på sager, hvor vi selv vurderer, at der muligvis foregår noget ulovligt (i forhold til dyreværnsloven). Som I nok allerede er klar over, så fungerer vi ikke som en slags kontrolmyndighed, der tager ud til samtlige landmænd, hundekenneler osv. for at tjekke om alt er i orden. Men får vi henvendelser tager vi ud og kigger på stedet!
                                                                                     
Hvilke og hvor mange dyr får I ind på internaterne?
Vi får mange forskellige dyr ind på internaterne, men det mest hyppige er katte. I 2012 blev der formidlet 3.061 katte og 1.036 hunde. Derudover formidler vi også - på nogle af vores internater - kaniner, undulater, chinchillaer og marsvin.

Hvilke og hvor mange dyr får I ind på vildtplejestationerne?
I 2010 blev 2.552 dyr indleveret til Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer. I alt 57,4 % kunne atter sættes ud i naturen efter endt pleje. Den almindeligste fugl på vildtplejestationerne er gråanden - og mest som ælling, mens det blandt pattedyrene oftest er pindsvin, som indleveres. Du kan finde mere info om vores vildtplejestationer.

Transport af dyr

Hvorfor transporterer man dyr?
Dyr transporteres typisk til slagterierne. Ellers transporteres de i forbindelse med levebrug eller hobby.  F.eks. transporteres dyr for at forsætte livet et andet sted, end der hvor de er opdrættet. F.eks. smågrise, der samles hos en slagtesvineproducent, kalve der transporters til en kalveopdrætter eller kvæg, der eksporters til landbrugsproduktion i udlandet.

Hvilke dyr transporterer man?
Det er typisk svin, kvæg, heste, geder, får (lam) og kyllinger, der transporteres. I Danmark har vi rigtig mange svin, og det er derfor det dyr, der hyppigst transporteres. I andre lande, f.eks. Australien og New Zealand, har man en stor produktion af får, og derfor transporteres der i de lande flest får.

Hvad er problemet med dyretransporter?
Dyrenes Beskyttelse har meget fokus på transport af dyr, især transport af dyr til slagtning. Transporter kan være meget lange, og regelmæssigt ser vi at dyrene er pakket så tæt at de ligger ovenpå hinanden. Vi oplever også at dyrene brækker benene under transporten eller dør af tørst fordi de ikke får nok vand under transporten. Alt i alt er transporten meget belastende for dyrene, både fysisk og psykisk. Det kan nemlig også være en meget stressede oplevelse for dyrene at blive stuvet tæt sammen.

Dyrenes Beskyttelse har følgende målsætninger for transport af dyr:

  • Dyr skal slagtes på nærmeste slagteri og levende dyr må maksimalt transporteres i 8 timer eller maksimalt 500 km.
  • Stop for transport af kalve til Holland og import af lyst kalvekød.
  • Der skal fastsættes skærpede krav om ventilation, vand, føde, plads, og andre krav til transportbiler, der transporterer levende dyr, samt veterinær kontrol ved både afsendelses- og modtagersted.

Lov om transport af dyr
Der findes selvfølgelig regler og love for transport af dyr.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man finde nogle generelle regler for transport af dyr.
Ellers kan man kigge under "transport af dyr" i Dyrenes Beskyttelses lovportal. 

Hvor lang tid må dyr transporteres?
Som loven er lavet lige nu, er der ikke noget decideret loft over antal timer dyr må transporteres, men der er nogle regler for de forskellige dyr, der transporteres. For transporter over 8 timer kræver det et særligt køretøj som er godkendt til lange transporter og nogle specielle krav opstilles.
Transporteres dyrene længere tid end 8 timer, skal de have adgang til vand og mad. Derudover er der regler for hvor meget plads dyrene skal have i transporten. Det afhænger af antallet af dyr og længden af transporten. F.eks. gælder det for svin at de må transporteres i op til 24 timer i stræk - her skal de dog hele vejen have adgang til vand. Efter 24 timers transport skal de læsses af, have adgang til føde og vand, have mulighed for hvile i 24 timer, inden de transporteres videre. Men i princippet kan man transportere dem så langt man vil, bare disse regler overholdes. Det samme gælder for heste, der dog skal vandes og fodres hver 8. time.
For kvæg gælder at de kan transporteres i 14 timer med en hvile-, spise- og drikkeperiode på en time hvorefter de kan transporteres i yderligere 14 timer. 

Hvilke og hvor mange dyr transporteres typisk i Danmark?
Det mest hyppige dyr, der transporteres er svin. Danmark har en stor eksport af svin til f.eks. Tyskland. I 2010 blev der i alt eksporteret over 8 millioner levende svin, søer og småsvin ud af Danmark. Samtidigt blev der eksporteret over 20.000 stykker kvæg (avlsdyr, almindeligt kvæg og kalve) i 2010 (tallene er fra Landbrug og Fødevarer).

Hvad mener Dyrenes Beskyttelse om dyretransporter?
Dyrenes Beskyttelse mener at transport af dyr bør begrænses mest muligt, da mange af dem er unødvendige. Vi mener at dyrene bør opdrættes der hvor de fødes, og slagtes på det slagteri, der ligger nærmest. På den måde kan man undgå lange transporter. I dag har vi muligheden for og teknologien til at fryse kød og derefter transportere det. Det vil være et rigtig godt alternativ til de lange dyretransporter.

Kampagne mod lange dyretransporter
I 2008 kørte Dyrenes Beskyttelse en kampagne mod lange dyretransporter. Her samarbejdede vi med flere organisationer om kampagnen som kom til at hedde "Handle with Care". Dette var en international kampagne som var koncentreret omkring mange forskellige slags dyretransporter rundt omkring i hele verdenen. I den kampagne, som Dyrenes Beskyttelse deltog i, var nogle af hovedpunker (teksten er hentet fra www.handlewithcare.tv/dk):

  • I Europa har vi arbejdet for at forbedre håndhævelsen af den eksisterende EU-lovgivning, der begrænser transporternes varighed. Antallet af heste, der bliver transporteret fra Spanien til Italien er nu på tilbagegang.
  • Koalitionen mobiliserede hurtigt national og international støtte, da nyheden kom ud, at New Zealand overvejede at genoptage eksporten af får til Saudi-Arabien. Resultat: Planen blev sløjfet, og mindst 50.000 får om året slipper for en hele tre uger lang rejse.
  • Målrettet kampagnearbejde mod langtidstransporter af grise til Hawaii førte til, at omkring 3.000 grise slipper for ulidelige rejser til søs og på land. Desuden er der rettet op på en fejlagtig mærkning af svinekød i de hawaiianske forretninger – mærkningen viste, at kød fra importerede dyr var ”Island Produced Pork”. Dette skete som resultat af en klage fra koalitionen til Landbrugsministeriet.
  • Vi har kickstartet en politisk debat i Australien, om eksporten af får. Et stigende antal parlamentsmedlemmer og nøglepersoner inden for industrien udtrykker nu offentligt deres modstand overfor transporter af levende dyr.
  • The International Halal Integrity Alliance bad WSPA om at udarbejde nogle retningslinjer for dyrevelfærd efter lange diskussioner med religiøse ledere i Mellemøsten. Retningslinjerne skulle danne en fremtidig standard for halalslagtning globalt. Standarden omfatter dyrs sundhed, håndtering, levevilkår, transport og slagtning. Retningslinjerne er blevet godt modtaget og kan få betydning for dyr i 56 lande – en befolkning på i alt 1,5 milliarder.

I kan læse mere om kampagnen på www.handlewithcare.tv/dk

Forsøgsdyr

Hvad er formålet med forsøgsdyr?
Dyreforsøg bruges til mange forskellige formål. Det kan være alt fra at teste allergiske reaktioner ved brug af shampoo, makeup eller cremer. Det kan også være test af forskellige slags medicin eller behandling med f.eks. stråling eller kemoterapi. I stedet for at teste disse ting på mennesker bruger man dyr som erstatning, da mange af dyrenes kropssystemer fungerer og responderer ligesom menneskelige systemer.

Er dyreforsøg dyremishandling? Er det etisk korrekt at lave disse forsøg?
Dyreværnsloven fastsætter: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. I sagens natur kan forsøgsdyr netop blive udsat for ubehagelige indgreb. Forsøgsdyrene har derfor deres egen lov: Lov om Dyreforsøg. I denne lov sættes der fokus på gavn af forsøgene, og forsøgsdyrene som helhed kan da også nyde godt af, at der stilles spørgsmål ved gavn af de forsøg, der søges om tilladelse til. En del dyr undgår derved at blive brugt til forsøg, og nogle ubehagelige forsøg kan undgås. F.eks. er der ikke i Danmark givet tilladelse til at lave dyreforsøg med tobak og rygning.
Om det er etisk korrekt at lave dyreforsøg er en større filosofisk diskussion, man kan tage. Traditionelt har vi en mere pragmatisk tilgang til sagen, idet smertebelastningen af dyr til forsøg bør begrænses mest muligt, det være sig ved at begrænse antal forsøg, bruge så få dyr som muligt, gøre forholdene for dyrene så gode som muligt, samtidig med forsøgene tilrettelægges optimalt, så man får mest mulig og brugbar viden ud af dem. 

Mærker dyrene smerte og lider de nød?
Det er videnskabeligt bevist at mange dyr kan føle smerte. Man mener endda at fisk er i stand til at føle smerte. I nogle dyreforsøg føler dyrene smerte eller irritation, som følge af det de udsættes for. I nogle forsøg gøres dyr også syge og så tester man hvordan man kan helbrede denne sygdom med f.eks. medicin. At få påført en sygdom kan også medføre en del ubehag og smerte.

Hvilke dyr er særligt egnede til dyreforsøg? Hvorfor bruger man dyr?
Da mange forsøg udføres med henblik på at forbedre livskvaliteten for mennesker, f.eks. teste ny medicin, som skal bruges til mennesker, er det optimalt at bruge dyr, som ligner mennesker mest. Altså ikke nødvendigvis dyr, der ligner mennesker af udseende, men dyr som har anatomi, fysiologi og stofskifteprocesser (metabolisme), der er sammenlignelige med menneskets. F.eks. minder et grisehjerte meget om menneskehjerte og på den måde kan man teste hvordan medicin eller behandling vil kunne fungere for mennesker med f.eks. hjerteproblemer.

Er Dyrenes Beskyttelse imod dyreforsøg?
Se vores mission: Vi arbejder for afvikling af brug af forsøgsdyr. Dyrenes Beskyttelse er imod overflødige dyreforsøg. En verden uden forsøgsdyr vil være ideelt for os, og det er en verden Dyrenes Beskyttelse arbejder for at gøre virkelig. Dog er vi også realistiske og erkender, at forsøgsdyr ikke kan afskaffes helt inden for en overskuelig fremtid. I stedet arbejder vi aktivt for at finde alternativer og mindske antallet af forsøgsdyr, i den forbindelse anvendes begrebet de 3 R'er, der dækker over: reduction (reduktion), refinement (forfinelse) og replacement (erstatning).

Hvad gør I for at hjælpe dyrene?
Prøv at se lidt på hjemmesiden, søg på dyreforsøg.

Hvad er problemet med at udføre forsøg på dyr?
I Dyreværnsloven §1 står der at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Hvis man kigger på mange dyreforsøg er denne paragraf ikke altid overholdt, da dyrene tit udsættes både for væsentlig ulempe og smerter.

Hvilke og hvor mange dyr bruges til dyreforsøg?
I 2010 blev der brugt ca. 272.000 dyr til dyreforsøg i Danmark. Dette tal er faldet fra ca. 350.000 i 1970. Ud af de 272.000 dyr er ca. 30.000 fisk mens resten udgøres af pattedyr. I 2010 var det hyppigste brugte forsøgsdyr mus (ca. 155.000 dyr), herefter kommer rotter (ca. 70.000 dyr) og grise (ca. 6.500 dyr). Herudover bruges der hunde, katte og kaniner. Før i tiden (1970) blev der også brugt et mindre antal aber, men dette er ikke blevet gjort siden 2000. Der findes dog danske firmaer der laver forsøg på aber på licens i udlandet.

I kan finde alle tallene i årsberetningen fra Dyreforsøgstilsynet.

Er der nogle dyr der dør af det?
Ja, der er selvfølgelig dyr, der dør af det. Alle forsøgsdyr dør eller bliver aflivet med undtagelse af få tilfælde, hvor det forsøges at rehabilitere dyrene. Dette sker hovedsageligt med udslidte forsøgsaber, og dem har vi ikke nogle af i Danmark på nuværende tidspunkt, fordi der i Danmark ikke udføres forsøg på aber. Der er tidligere forsøgsaber i Ree Park i Ebeltoft, de såkaldte Skt. Hans Aber (læs om aber i forsøg). Mange dyr har fået påført en dødelig eller alvorlig sygdom, som de evt. dør af, ellers aflives de undervejs eller efter endt behandling.

Hvem fører kontrol med dyreforsøg?
Det gør Dyreforsøgstilsynet.

Hjælp
dyrene

Når du støtter Dyrenes Beskyttelse bakker du op om vores vigtige arbejde med bl.a. dyreambulancer, internater, dyreværnsarbejde og vores store politiske arbejde for dyrs velfærd...

Læs mere

Danmarks store katteproblem

Fokus på

Danmarks store katteproblem

LUK DETTE VINDUE

Vind et Vild med Dyr spil

Tilmeld dig Dyrenes Beskyttelses nyhedsbrev og følg vores arbejde for dyrene. Du vil modtage nyhedsbrevet en gang om måneden, hvor vi vil holde dig opdateret på nyheder, artikler, kampagner og events. Du kan naturligvis altid framelde dig nyhedsbrevet.

Vind brætspillet 'Vild med Dyr'. Spillet er en sjov dyrequiz for hele familien fyldt med skøre spørgsmål og opgaver om alt fra bænkebidere til blåhvaler.

1
Telefonnummer udfyldes kun, hvis du er over 18 år.
1) Oplyser du dit telefonnummer, kan vi kontakte dig telefonisk vedr. Dyrenes Beskyttelses arbejde og kampagner
Jeg interesserer mig for
Nej tak, luk vindue

Tak. Du deltager nu i konkurrencen.