De tre helt grundlæggende forudsætninger for dyrenes tilstedeværelse i din have er fødemuligheder, skjul og redepladser. Disse forudsætninger er ikke automatisk til stede i enhver have. De kræver ofte, at du som haveejer gør en indsats. Sørger du for, at din have byder på alle tre forudsætninger, giver du dyrene langt bedre muligheder for at trives i din have. Derudover skal du være opmærksom på ikke at lave ufrivillige fælder.
Fødemuligheder
Hvis du vil have dyr i din have, skal du være opmærksom på, at der er fødemuligheder til dem.
Føde er ikke nødvendigvis det samme som fodring. Som haveejer kan man fodre dyrene som et alternativ til den naturlige føde. Fodring skal derfor kun ses som et supplement i perioder hvor det kan være svært for dyrene selv at finde føde.
Udover fodring kan du sørge for at der naturlige fødekilder i din have. Fødekilder kan være planter så som eg, bøg, røn, hassel og hvidtjørn og krydderurter. Udover det er planter som naturligt findes i haven også gode fødekilder, det kan være hyld, slåen, brombær, brændenælde, tidsler og endda skvalderkål.
Skjul
En del af de planter, som giver forbedrede fødemuligheder er også gode skjul. Gemmesteder i haven er nødvendige for at havens dyr kan overleve.
Gemmesteder kan bl.a. være hvidtjørn, som både har relativt tæt grenvækst og torne. Blad- og kvasbunker bruges både af pindsvinet til soveplads og af småfuglene som spisekammer eller redeplads. En brændestak eller en permanent stenbunke giver et fugtigt dagskjul til mange smådyr, som f.eks. bænkebidere, tusindben, skolopendre, edderkopper,og dermed bliver den også et godt spisekammer for havens større dyr. Om vinteren er brændestakken et yndet overvintringssted for alt fra hvepse og edderkopper til sommerfugle.
Redepladser
En del af havens gode gemmesteder er også gode redepladser. Solsorten bygger gerne i tjørne-hækken og gærdesmutten holder af kvasbunker som redeplads.
En del af de fugle, som er almindelige i haver, yngler naturligt i huller i træer. Sådan nogle huller er der normalt ikke mange i en have. Musvit og blåmejse, som mange fodrer om vinteren, står derfor ofte overfor akut boligmangel, når det blive forår. Du kan hjælpe dem ved at hænge fuglekasser op. Sådanne kasser er - hvis de er store nok - en glimrende erstatning for de ikke-eksisterende naturlige huller. Kasserne er sikrere overfor rovdyr, men indeholder desværre flere parasitter end naturlige huller.
Byg din egen fuglekasse - se vejledning her
Ufrivillige fælder
Mange dyr lider en pinefuld død fordi vi mennesker ikke tænker over hvordan vores gøren og laden påvirker dyrene omkring os.
Lyskasserne ved villaers kældervinduer ”fanger” utallige frøer og tudser og endog pindsvin og spidsmus. Forskellige former for elledninger nedlægger årligt fugle i tusindvis og mindst lige så mange omkommer ved at flyve mod ruder. Både fugle, pattedyr, krybdyr og padder forvilder sig ind i bygninger uden at kunne finde ud, og mængder af flagermus, duer, gråspurve og sågar ugler falder i skorstene. Fodbold- og håndboldmål, hvor nettet ikke tages af om natten, fanger jævnligt pindsvin.
Disse fælder kan let undgås, hvis man bare tænker sig lidt om. Lyskassernes kanter kan f.eks. hæves, elledningerne kan gøres synlige for fuglene ved at ophænge plasticstrimler eller lignende på dem, vinduerne kan synliggøres med f.eks. rovfuglesilhuetter og nettene på målene kan tages ned om natten.
Ud over de udfordringer vores boliger giver for dyrene, så er affald den mest udbredte ufrivillige fælde for dyrene. Mus fanges nede i flasker, dåser og glas. Fugle får ben eller vinger viklet ind i fiskeliner eller stumper af snor og net. Elastikker sidder fast omkring fisk eller fuglehalse. Resultatet er i alle tilfælde det samme: En langsom og pinefuld død.
