Nyt internat i Nordjylland

18. mar 2013
Dyrenes Beskyttelse har længe haft behov for flere internatpladser i Nordjylland, derfor åbner foreningen et nyt internat. De første dyr kan flytte ind til efteråret

hund med hvalpe

I Hjallerup ligger der lige nu et stuehus i ro og mag, men sådan bliver det ikke ved med at være. Dyrenes Beskyttelse har erhvervet ejendommen med henblik på at oprette et internat og hjælpe dyr ud til nye, gode hjem.

Når internatet står færdigt til efteråret bliver der plads til 50 dyreenheder. En dyreenhed svarer til en hund eller to katte. Internatet vil også kunne hjælpe gnavere ud i nye hjem.

”Vi ser frem til at åbne det nye internat, og vi har en forventning om at lægge andre aktiviteter på stedet. Det skulle gerne blive et knudepunkt for viden om familiedyr, hvor skoleklasser kan komme og besøge dyrene. Et sted hvor vi kan afvikle kurser i for eksempel hundetræning og måske også tage ud med en hund og besøge et plejehjem”, fortæller direktør Britta Riis.

Først skal der bygges
”Før end internatet kan benyttes, skal det bygges. Det er jo en drøm at kunne forme et internat, så det bedst muligt kommer dyrenes behov i møde og derfor skal vi gå grundig til værks før første spadestik tages. Vi skal indhente tilbud og vurdere de forskellige løsningsforslag. Men vi håber at påbegynde byggeriet i løbet af foråret.” sige Britta Riis.

Det ventes, at der bliver seks arbejdspladser på internatet, når det bliver fyldt op. Håbet er ligeledes, at internatet får en pensionsafdeling, hvor private kan få deres dyr i pension.
Det er også tanken, at der skal tilknyttes frivillige til det nye internat -som blandt andet skal stå for plejehjemsbesøgene.

Dyreinternatets fornemmeste opgave
Dyr som kommer på internat er dyr, som er blevet til overs eller har været udsat for direkte vanrøgt. Når de kommer på internat, skal de først og fremmest finde egne ben. Derefter handler det om at finde dem et nyt hjem.

”Folk, der ønsker at købe et dyr på internatet, vil få hjælp og rådgivning til at få dyr i familien. Vi matcher dyr og familie, så vi sikrer os, at det bliver så lykkeligt som muligt, når vi formidler dyrene. Vi glæder os til at gå i luften,” slutter Britta Riis."

Hjælp
dyrene

Når du støtter Dyrenes Beskyttelse bakker du op om vores vigtige arbejde med bl.a. dyreambulancer, internater, dyreværnsarbejde og vores store politiske arbejde for dyrs velfærd...

Læs mere

Webshop, maj 2014

Køb og støt

Tag på shopping-tur i Dyrenes Beskyttelses webshop og støt dyrene, når du handler.
LUK DETTE VINDUE

Vind et Vild med Dyr spil

Tilmeld dig Dyrenes Beskyttelses nyhedsbrev og følg vores arbejde for dyrene. Du vil modtage nyhedsbrevet en gang om måneden, hvor vi vil holde dig opdateret på nyheder, artikler, kampagner og events. Du kan naturligvis altid framelde dig nyhedsbrevet.

Vind brætspillet 'Vild med Dyr'. Spillet er en sjov dyrequiz for hele familien fyldt med skøre spørgsmål og opgaver om alt fra bænkebidere til blåhvaler.

1
Telefonnummer udfyldes kun, hvis du er over 18 år.
1) Oplyser du dit telefonnummer, kan vi kontakte dig telefonisk vedr. Dyrenes Beskyttelses arbejde og kampagner
Jeg interesserer mig for
Nej tak, luk vindue

Tak. Du deltager nu i konkurrencen.