Antallet af opkald til Dyrenes Vagtcentral, 1812, er eksploderet siden nytår. Den store succes betyder, at Dyrenes Beskyttelse har svært ved at følge med. Økonomien kan nemlig ikke løbe rundt. Skal dyrene ikke blive tabere, må der midler på finansloven, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Friis.
Vanrøgtede hunde, mishandlede landbrugsdyr og svaner i nød. Der er travlt ved telefonerne i Dyrenes Vagtcentral, der drives af Dyrenes Beskyttelse. Sammenligner man de første tre måneder af 2015 med de tre første af 2016, er der sket en stigning på 21 procent i antallet af opkald. Januar løber med den største månedlige stigning på hele 43 procent fra 4727 opkald i 2015 til 6744 i 2016.
Økonomien hænger ikke sammen
Hos Dyrenes Beskyttelse glæder det naturligvis direktør Britta Riis, at flere dyrevenner ringer og indrapporterer situationer om dyr i nød. Men den stigende bevidsthed om centralens eksistens og de mange opkald, betyder at det er svært for medarbejderne i vagtcentralen at følge med. Og det går ud over dyrene.
”Det er fantastisk, at flere danskere kerer sig om dyr i nød, for vi er her jo for dyrenes skyld. Men når stigningerne i antallet af opkald er så markante fra år til år, så er der ikke overensstemmelse mellem udgifter og indtægter, og så får vi svært ved at løfte opgaven.”
Forkert at sløjfe Vagtcentralen af Finansloven
I Finansloven for 2016 blev der ikke tilført ekstra midler til Dyrenes Vagtcentral. I stedet lød meldingen fra daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, at Dyrenes Vagtcentral kunne søge midler i Dyrevelfærdspuljen. Det mener direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, er en forkert beslutning. Især fordi staten i mange tilfælde lægger pres på telefonlinjerne hos vagtcentralen.
”Vi får rigtig mange opkald viderestillet fra politiet. Vi tager gerne opgaven, men det er klart, at der skal følge finansiering med, hvis vi skal løse offentlige opgaver”, siger hun.
DF: 1812 skal tilbage på Finansloven
Fra politisk side er der opbakning til ideen om at skaffe Dyrenes Vagtcentral på Finansloven. Dansk Folkeparti mener, at arbejdet skal prioriteres med statslige midler, siger dyrevelfærdsordfører, Karina Due.
”Det arbejde, der udføres i Dyrenes Vagtcentral, er så vigtigt for de danske dyr, at vi simpelthen ikke kan være bekendt ikke at have det på Finansloven. Stigningerne er voldsomme, og de dokumenterer et behov, så i Dansk Folkeparti vil vi naturligvis have Dyrenes Vagtcentral på Finansloven for 2017.”