Sådan samler vi ind

Dyrenes Beskyttelse er Danmarks største dyreværnsorganisation med omkring 500 frivillige og et landsdækkende net af internater til familiedyr og vildtplejestationer, der til dagligt hjælper dyr, som er kommet i nød.

På vores 8 internater og 13 vildtplejestationer tager vi os af tilskadekomne og efterladte dyr. Dyrenes Beskyttelse sørger for at tilbyde dyrlægehjælp og yde kærlig omsorg til de nødstedte dyr. Målet er at genudsætte vilde dyr og formidle kæledyr til nye familier. Dette arbejde kan vi kun praktisere, fordi private medlemmer støtter økonomisk op om vores arbejde. Dyrenes Beskyttelse er en privat forening og 90% af foreningens indtægter kommer fra private medlemmer og donorer.

Dyrenes Beskyttelse oprettede Dyrenes Vagtcentral i august 2011 for at udfylde et behov for et centralt sted at ringe for vejledning og hjælp til dyr i nød. Dyrenes Vagtcentral havde i 2014 112.000 opkald. Det svarer til over 300 opkald om dagen. Der er bla. ydet hjælp til 18.000 katte, 17.000 svaner og faunafugle, samt 9.000 hjorte (typisk i forbindelse med påkørsler).

For at hjælpe dyr i nød har vi etableret indsamlinger via:

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt for Dyrenes Beskyttelse at indberette donationer givet via sms eller 90-nummer til SKAT.

Vi ringer også til den danske befolkning for at høre, om de er interesseret i at blive medlem af Dyrenes Beskyttelse.

Hjælp
dyrene

Når du støtter Dyrenes Beskyttelse bakker du op om vores vigtige arbejde med bl.a. dyreambulancer, internater, dyreværnsarbejde og vores store politiske arbejde for dyrs velfærd...

Læs mere

Terriersagen

Så skete det igen

27 hunde fjernet