Rianna

HUNKATTEN RIANNA. Skal i ikke have kat så lad være med at besøge hende her! Man besøger ikke Rianna uden at tabe sit hjerte fuldstændig. Rianna er den dejligste killing med et helt unikt lækkert sind og hun vil i den grad bare mennesker. Hun er en mega kælepotte som bare synes at det er helt vildt dejligt at være i hænder og blive nusset med og hun er mere end almindeligt klar til besøg på værelset hvis vi kommer forbi damens bur. Hun skal til et hjem med haveadgang for hun elsker bare at ligge i sit udebur og koge i solen her hos os og hun har da også lidt energi der har brug for at blive brændt af. Hun er ung og der er masser af fjol i hende, men nærvær og samvær kommer i første række. Hun er en helt ukompliceret kat som vil kunne bringe glæde i langt de fleste hjem og vi tror også at børn fra +8 år vil kunne have rigtig megen fornøjelse af hende - og omvendt. Det eneste hun ikke skal ud til er et hjem med andre dyr - det gider hun bare ikke. Rianna er blevet opereret for en sidebrok og har derfor en bule på siden af maven; men den skal nok falde og blive normal. Rianna er steriliseret, chippet og vaccineret. En helt vidunderlig lille ener, der kommer til at gøre nogen SÅ glade!

Ring 60 67 87 17 Alle hverdage kl. 10-14
Ring 60 67 87 17 Alle hverdage kl. 10-14
Reference: 19DK-0200
Kat, Hun
Race
Huskat
9 måneder og 3 uger
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Fuglebjerg Internat

Godt at vide om at eje en kat

  • Katte bliver typisk 12-14 år gamle
  • Langhårede katte har brug for pelspleje flere gange ugentligt.
  • Katte er nysgerrige og legesyge dyr, som har brug for masser af aktivering for at trives.

Ansvar

Som katteejer bør du altid få din kat mærket, registreret, neutraliseret og forsikret. En ikke-neutraliseret hunkat med fri adgang til udearealer vil med stor sandsynlighed blive drægtig før eller siden. Her er det hunkattens ejer, som i sidste ende bærer ansvaret for killinger og nye kærlige hjem kan være svære at finde.

Trivsel 

Den optimale måde at have kat på, er når katten har en fast indendørs base med fri adgang til udearealer væk fra trafikerede veje. Her har katten de bedste muligheder for at udfolde sin naturlige adfærd. Vælger man at holde indekat, kræver det en langt større tids- og ressourcemæssig indsats fra ejerens side. Indekatte kræver dagligt berigende aktiviteter, samvær og stimuli.

Tilbage til oversigten