Sigfred

FORHÅNDSRESERVE:T TIL NYT HJEM. HANKILLINGEN SIGFRED Sigfred er smuk med smuk på og det er der ingen tvivl om at det ved han godt. Han er en killing der skal ud til et katterutineret hjem der kan deale med at han kan være noget af en bandit indimellem og tage naturligt lederskab overfor ham. Han kan være noget så sød, kærlig, puttende og imødekommende for så lige pludselig at synes nej nu bliver det dælme for sukkersødt det hele: jeg må heller lige ryge en gang i armen på den der kæler. Undlader man at blive bange, usikker og fortæller ham venligt men bestemt at det der gider man ikke og så “pauser ham” lidt ja så kommer søde Sigfred frem igen. Bliver man usikker og bange mærker han det lynhurtigt og så er der fest tænker han. Sigfred skal til hus og have hvor han kan suse omkring og nyde livet. Ikke en kat til børn. Sigfred er kastreret, chippet og vaccineret. En bandit, men en man ikke kan lade være med at holde af!

Ring 60 67 87 17 Alle hverdage kl. 10-14
Ring 60 67 87 17 Alle hverdage kl. 10-14
Reference: 19DK-0849
Kat, Han
Race
Huskat
5 måneder og 3 uger
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Fuglebjerg Internat

Godt at vide om at eje en kat

  • Katte bliver typisk 12-14 år gamle
  • Langhårede katte har brug for pelspleje flere gange ugentligt.
  • Katte er nysgerrige og legesyge dyr, som har brug for masser af aktivering for at trives.

Ansvar

Som katteejer bør du altid få din kat mærket, registreret, neutraliseret og forsikret. En ikke-neutraliseret hunkat med fri adgang til udearealer vil med stor sandsynlighed blive drægtig før eller siden. Her er det hunkattens ejer, som i sidste ende bærer ansvaret for killinger og nye kærlige hjem kan være svære at finde.

Trivsel 

Den optimale måde at have kat på, er når katten har en fast indendørs base med fri adgang til udearealer væk fra trafikerede veje. Her har katten de bedste muligheder for at udfolde sin naturlige adfærd. Vælger man at holde indekat, kræver det en langt større tids- og ressourcemæssig indsats fra ejerens side. Indekatte kræver dagligt berigende aktiviteter, samvær og stimuli.

Tilbage til oversigten