Årsberetning 2016

Dyrevelfærd vinder frem

2016 har været et begivenhedsrigt år for Dyrenes Beskyttelse.

Et stadigt stigende antal danskere ønsker forbedringer af dyrevelfærden. Dette afspejler sig f.eks. i forbrugernes pres for bedre dyrevelfærd i fødevarer, hvor efterspørgslen på fødevarer med Dyrenes Beskyttelses mærke ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er stærkt stigende. For at sikre den fortsatte udvikling har Dyrenes Beskyttelse i 2016 indgået et endnu tættere partnerskab med store dele af dansk detailhandel. Især forventer vi, at samarbejdsaftalen med Dansk Supermarked vil betyde, at forbrugerne får væsentlig flere dyrevelfærdsprodukter at vælge imellem. 

Året 2016 blev også året, hvor dansk detailhandel valgte at sige nej tak til buræg. En bevægelse, der også er international, og den stopper ikke ved buræggene.

I året, hvor Dyrenes Vagtcentral rundede 5 år i funktion, er vi oppe på mere end 100.000 årlige henvendelser. Det er positivt, at et stadigt stigende antal danskere benytter sig af Dyrenes Vagtcentral telefonisk og via appen.  Vi er stolte af foreningens frivillige, der dagligt drager den nødvendige omsorg for de nødstedte dyr og er håbefulde i forhold til, at politikerne vil tage ansvar for arbejdet på kommende finanslove.

Organisatorisk har året båret præg af foreningens høje ambitionsniveau. På internationalt plan blev foreningens direktør, Britta Riis, valgt til præsident for den europæiske paraplyorganisation, ’Eurogroup for Animals’, der arbejder for dyrevelfærd på tværs af 26 lande og med 45 medlemsorganisationer for at skabe bedre forhold for dyrene i Europa.

Vi takker frivillige, ansatte og samarbejdspartnere for jeres engagement og ser frem til vores fælles arbejde for dyrene i 2017.

 

Per Jensen               Britta Riis 
Præsident                 Direktør

Indhold

Støtte sikrer arbejdet for bedre dyrevelfærd

Arbejdet for bedre dyrevelfærd i Danmark ville ikke være muligt uden stor opbakning fra danskerne.   

Dyrenes Beskyttelse havde i 2016 indtægter for 90,3 mio. kr., hvilket er en kraftig stigning i forhold til 2015. Stigningen ligger primært på arv og kontingenter.

Stort set alle indtægterne kommer fra private via arv og gaver (52%) og medlemskontingenter (32%).
Kun 6,605 mio. kr. af foreningens indtægter kommer fra offentlige puljer, hvilket svarer til 7.3%. Dette er på niveau med 2015.

Fordeling af indtægter i 2016

PUBLISERET - Korrekt lagkage til indtægter D17-232486 1.0_0.jpg

 

Arv er grundstammen i foreningens økonomi

Testamenter udgør en stor og vigtig del af foreningens indtægter og sikrer, at Dyrenes Beskyttelse kan gøre en indsats for de mange dyr, som har brug for hjælp. I 2016 modtog Dyrenes Beskyttelse i alt samlet arv på 46,0 mio. kr.
Arveindtægterne kan svinge en del fra år til år, men Dyrenes Beskyttelse oplever en generel stigning i antallet af nye testamenter og forventer derfor, at indtægterne fra arv også i de kommende år kan fastholdes.
Mange danskere vil have fordel af at skrive testamente og betænke velgørenhed i testamentet. Dyrenes Beskyttelse er derfor gået sammen med 18 andre indsamlingsorganisationer om at øge befolkningens kendskab til fordelene ved at betænke en indsamlingsorganisation i sit testamente.

Indtaegter_paa_arv_2007-2016.png

Medlemmer og støtter sætter pris på alsidighed

I foråret spurgte Dyrenes Beskyttelse sine medlemmer og støtter om deres holdning til foreningen. De adspurgte udtrykte stor tilfredshed og ønske om at fortsætte med at være en del af Dyrenes Beskyttelse. Den primære årsag var, at ’Dyrenes Beskyttelse redder dyr i nød, alt for mange dyr lider nød’. Tæt fulgt af ’Dyrenes Beskyttelse laver vigtigt politisk arbejde for at skabe bedre forhold for dyr’ og ’Dyrenes Beskyttelse tager sig af alle arter af dyr’. Opbakningen til Dyrenes Beskyttelse holder sig nogenlunde konstant i 2016. 

Udviklingen_i_antal_medlemmer_og_faste_stoetter_2007-2016.png

Donationer via indsamlinger og enkeltbidrag stiger

 Rigtig mange mennesker vælger at bidrage, når store dyreværnssager kommer ind på internaterne, eller når de sammen med Dyrenes Beskyttelse kæmper for at forbyde dyretransporter på over 8 timer. 

Dyrenes Beskyttelse får mange donationer via egen indsamlingsplatform på indsamling.dyrenesbeskyttelse.dk, men også SMS-donationer og MobilePay har i løbet af 2016 vist sig at være yndede donationsformer, når dyr er i nød. På trods af at færre går rundt med kontanter, så er indsamlingsbøsser fortsat en populær indsamlingsmåde.  

I løbet af 2016 har Dyrenes Beskyttelse lanceret flere nye muligheder for at give bidrag. Indsamlingsplatformen Charii med mikrodonationer henvender sig især til unge og studerende. Genbrugsappen DoGood er en mulighed for at sælge sit genbrugsguld og donere indtjeningen til Dyrenes Beskyttelse. 

Erhvervssamarbejder - et område i vækst

Dyrenes Beskyttelse udvider antallet af samarbejdspartnere på erhverv. Formålet med partnerskaberne er at udbrede foreningens budskaber og at sikre midler til det fortsatte arbejde for at skabe bedre dyrevelfærd. 

  • Hill’s Pet Nutrition donerer alt foder til Dyrenes Beskyttelses internater. I år blev det til 20 tons foder. De gennemførte også en indsamling til dyrene på internaterne med en kampagne i Maxi Zoo.
  • Maxi Zoo har hjulpet dyrene på internaterne med en Valentins-gåtur og Gi’ Pote-kampagne. Derudover afholdt Maxi Zoo en kampagne i uge 40, hvor udvalgte butikker fik besøg af internatdyr, så kunderne ved selvsyn kunne se eksempler på de mange dyr, der er klar til nye hjem. 
  • Kunder i Irma har på velgørenhedsknappen på Irmas pantautomater doneret til Dyrenes Beskyttelses arbejde.
  • Dyrenes Beskyttelses medlemmer og faste støtter får rabat hos Agria og Olivers, samtidig med at de donerer til arbejdet for bedre dyrevelfærd. 
  • I 2016 indgik Dyrenes Beskyttelse en aftale med Sydfyns Energi om udarbejdelsen af DyrenesEnergi, som er et nyt koncept, hvor man kan købe naturgas og el med god samvittighed. Kunder, der vælger DyrenesEnergi, støtter både arbejdet for bedre dyrevelfærd med 10 kr. om måneden og produktionen af vindenergi.

Til de mindre erhvervsvirksomheder har Dyrenes Beskyttelse udviklet en række støttemuligheder, bl.a. kan man blive erhvervsdonor for 1.000 kr. eller erhvervsstøtte for 5.000 kr.

Penge hjælper dyr i nød 

Også i 2016 har Dyrenes Beskyttelse hjulpet mange dyr til et bedre liv    

Dyrenes Beskyttelse er kommet ud af 2016 med et overskud på 7,3 mio. kr. efter renter og afskrivninger. 

Overskuddet kommer efter en årrække med større underskud. Derfor er der brug for at styrke økonomien, så foreningen er rustet til fremtidige resultatudsving. Dette er nødvendigt, så vi altid kan hjælpe dyr i nød - også i de år, hvor indtægterne er mindre, og opgaverne er store og omkostningstunge.
Hvis man ser på foreningens resultat i en 5-års periode fra 2012 til 2016, har der været et samlet underskud på 21,6 mio. kr. Underskuddet er sammenfaldende med opstarten af Dyrenes Beskyttelses døgnbemandede vagtcentral. Hvis der måles på en 10-års oversigt, er det samlede underskud på 7,2 mio. kr.

Dyrenes Beskyttelse brugte i 2016 22,2 mio. kr. på dyreredning. Det vil sige til drift af Dyrenes Vagtcentral 1812, transport, bl.a. Falcks kørsler med dyreambulance og foreningens egne dyreambulancer, vildtplejestationer og dyrlæger. Dette er omtrent på samme niveau som 2015.

En del af de dyr, der bliver reddet, er familiedyr, der er formidlingsegnede. De bliver derfor dyrlægetjekket og plejet på foreningens internater. Omkostninger til dyreformidling og drift af internaterne var på 25,3 mio. kr. Det er en stigning på 1,8 mio. kr. i forhold til 2015.  

Stigningen skyldes primært, at Dyrenes Beskyttelse i 2016 har været nødt til at betale moms af de ydelser, som eksterne internater leverer. Årsagen hertil er, at Skat har ændret tolkningen af den tidligere praksis på området. Desuden har Dyrenes Beskyttelse haft ekstra aktivitet på egne internater, hvilket også har bevirket, at omkostningerne er steget.
I alt brugte Dyrenes Beskyttelse således 47,5 mio. kr. på dyr i nød. Det er en stigning på 9,6% i forhold til 2015. 

PUBLISERET - Saadan_brugte_vi_pengene_2016 D17-230428 1.png

Sammen hjælper vi dyrene

Dyrenes Vagtcentral på 1812 er nummeret, man ringer til, når dyr er i nød. Det er efterhånden ved at være godt indprentet hos befolkningen. Igen i år er antallet af opkald og assistancer meget højt. Og Dyrenes Beskyttelses frivillige gør et kæmpe arbejde for dyr i nød.

Den 17. august 2016 fejrede Dyrenes Vagtcentral femårs fødselsdag. Dyrenes Vagtcentral har fået mere og mere travlt, som årene er gået, og visionen om, at alle borgere let og hurtigt skal have mulighed for at få et råd eller rekvirere assistance, hvis de oplever et dyr i nød, er med Dyrenes Vagtcentral blevet til virkelighed. Dyrenes Beskyttelses ansatte og frivillige arbejder døgnet rundt på at hjælpe dyr i nød.

Dyrenes Vagtcentral er med andre ord et sikkerhedsnet under dyrene i Danmark. 

Katte og vilde fugle fylder godt i statistikkerne

Dyrenes Vagtcentral modtog 110.703 opkald i 2016. Opkaldene resulterede i 65.075 sager omhandlende ca. 92.000 dyr.

Langt de fleste opkald omhandler katte og faunafugle. Dyrenes Beskyttelse oprettede knap 18.000 sager om katte og mere end 19.000 om faunafugle.

Henvendelser_til_1812_2016.png2_.png

  

Stort netværk sikrer den rette hjælp

Dyrenes Beskyttelse modtager døgnet rundt opkald om alt fra dyr i akut nød til opkald, hvor henvender har brug for et godt råd eller ønsker at anmelde en potentiel dyreværnssag. For altid at kunne tilbyde den rette hjælp har Dyrenes Beskyttelse derfor et stort netværk tilknyttet. Personalet i Dyrenes Vagtcentral har stor ekspertise i at håndtere sager i telefonen, men mange sager kræver, at der udsendes en konkret assistance.

Antal_assistancer_2016_0.png

Dyrenes Beskyttelse havde ved udgangen af 2016 ca. 200 frivillige kredsformænd og kredsassistenter tilknyttet.
Dyrenes Beskyttelses kredsformænd blev i 2016 involveret i mere end 12.000 sager, hvilket er en stigning på 20% fra 2015. Falck og scweisshundeførere assisterede i mere end 14.000 sager.

I takt med et stigende behov for at udsende assistancer har Dyrenes Beskyttelse som et supplement til Falck opprioriteret at køre ud med egne dyreambulancer. Siden 2015 har Dyrenes Beskyttelse rykket ud på Fyn og på Sjælland. Det har været en så stor succes, at ordningen i 2016 bredte sig til Aarhus. Dyrenes Beskyttelses dyreambulancer rykkede i 2016 ud i 1.648 sager. I gennemsnit  er 80 frivillige ambulanceførere tilknyttet foreningen.

I Dyrenes Beskyttelse tilskynder vi endvidere til, at henvender selv transporterer dyr til internater, dyrlæge og vildtplejestationer, når det er muligt. Det medfører, at dyrene får hurtigere hjælp samtidig med, at vi kan redde flere dyr, når vi ikke bruger ressourcer på transporten. Flere og flere henvendere vælger at yde den assistance.

I 2016 drejede 3.483 af de sager, som gik igennem Dyrenes Vagtcentral, sig om dyreværnssager, som omhandlede 17.888 dyr. En dyreværnssag er en sag, hvor man ved, hvem der står bag de forhold, som har bragt et dyr i nød.  

Mange sager til 1812 lægger pres på Dyrenes Beskyttelse

I Dyrenes Beskyttelse glæder man sig over at kunne hjælpe så mange dyr i nød. Men med mængden af opgaver – mere end en halv million opkald på fem år og i de travleste perioder op til 700 om dagen – er udgifterne steget betragteligt. Det kræver mange ressourcer at køre ud og hjælpe dyr i nød, og det koster penge at pleje dem og bringe dem på fode igen. 
Dyrenes Beskyttelse har kompetencerne og lysten til at hjælpe dyr. Men Dyrenes Beskyttelse løser en samfundsopgave og har derfor i 2016 arbejdet på at få lavet en politisk aftale, hvor staten bærer en større del af økonomien i fremtidens hjælp til dyr i nød. Efter flere år med alvorlige millionunderskud har Dyrenes Beskyttelse formået at stabilisere økonomien, men balancerer hele tiden på kanten. Dyrenes Beskyttelse er en privat forening, der løser en stor samfundsopgave. Der er endnu ikke fundet en holdbar politisk løsning. 

Myndighederne skal mere på banen 

Ud over udfordringer med økonomien er der også brug for en opstramning i forhold til kontrol med dyrehold. Enhver dyreværnssag er en dyreværnssag for meget. 2016 har budt på meget grove sager med mange involverede dyr. Tre af dem kom i Dyrenes Beskyttelses søgelys ved årets slutning. I november havde foreningen således tre alvorlige sager. To sager med i alt omkring 50 hunde, som i længere tid havde levet under meget dårlige forhold. Derudover et fritidslandbrug, hvor stort set alle dyr blev aflivet efter længere tids vanrøgt. I 2016 har mere end 620 sager involveret 10 dyr eller flere.

I to af de nævnte tre sager kendte myndighederne til, at forholdene kunne være af en sådan karakter, at der kunne skrides ind. Det skete dog først, da Dyrenes Beskyttelses frivillige blev sendt på opgaven efter henvendelser fra bekymrede borgere. Fra Dyrenes Beskyttelses side oplever man, at myndighederne trækker sig mere og mere fra de egentlige myndighedsopgaver, som jf. lovgivningen skal stoppe vanrøgt af dyr.

Udover de sager, som allerede er kommet frem, arbejder frivillige kredsformænd med flere sager, hvor der f.eks. er så mange hunde på en bopæl, så det reelt kræver en godkendelse. I en række af sagerne er det avl og indtjening, der ligger bag de store hundehold.

Som privat organisation kan man tage dialogen med de pågældende hundeavlere og -handlere og anmelde forholdene til myndighederne. Men når myndighederne ikke træder ind i deres rolle og agerer, kan Dyrenes Beskyttelse kun stå magtesløse på sidelinjen og vente på, at forholdene er så slemme, som de omtalte sager, før de kan blive løst. Det medfører store lidelser for dyrene og økonomiske omkostninger for samfundet – og Dyrenes Beskyttelse. Dyrenes Beskyttelse arbejder hårdt på, at der bliver strammet op, så færre dyr kommer i nød.  

Mange danskere giver svigtede dyr en ny chance

Den største opgave for Dyrenes Beskyttelses internater er at hjælpe svigtede dyr på fode og finde en god ny ejer. I 2016 fik mange dyr hjælp, og flere grove dyreværnssager gjorde ekstra indtryk

Følelsen af at gøre en forskel for et dyr, som er blevet svigtet, betyder en stor del for mange dyreejere. Det kan være forklaringen på, hvorfor mange danskere gerne henter deres nye kæledyr på et af Dyrenes Beskyttelses internater. Igen i år har Dyrenes Beskyttelse hjulpet et stort antal dyr ud i nye, gode hjem. 

Hvert af Dyrenes Beskyttelses internater har i 2016 i gennemsnit formidlet 63 dyr om måneden. Det er en stigning på 15 pct. på blot to år. Dyrenes Beskyttelse, som med sine 8 internater har landets største netværk til formidling af efterladte dyr, er glade for udviklingen, der viser, at danskerne i højere grad åbner deres hjem for dyr, der har oplevet svigt.
Dyr_formidlet_pr_maaned_pr_internat_2016_0.png


I alt fik 6009 dyr et nyt hjem i 2016, hvilket svarer til lidt mere end 16 dyr om dagen.

Internaterne formidler som i de tidligere år flest katte. I 2017 fik 4259 katte nye hjem.

707 hunde fik nye gode hjem i 2016. 

Hvor tallet for formidlede katte og hunde i år er en anelse mindre end rekordåret 2015, så er antallet af formidlede, mindre kæledyr, som kaniner og marsvin og andre gnavere, igen stigende i forhold til 2015. 

Internaterne fandt i 2016 nye hjem til 1043 kaniner og andre mindre kæledyr. Det tal lå i 2015 på 684. Det svarer til en stigning på godt 52%. 
 

Formidlede_dyr_2011-2016.png

Formidlingerne fordeler sig på følgende måde:
Formidlede_dyr_pr_internat_2016.png

Mange store og alvorlige sager i 2016

På Dyrenes Beskyttelses internater har man altid kapacitet til at hjælpe - også i store dyreværnssager. Men det kræver en stor indsats at få svigtede og i mange tilfælde skadede dyr på højkant. Når der er tale om mange dyr på én gang, er arbejdet tilsvarende stort. Derfor er man i Dyrenes Beskyttelse taknemmelige, når befolkningen gang på gang træder til og bliver en del af hjælpearbejdet. Det så man f.eks., da 2 store hundesager ramte internaterne i november. I en sag fra Nordsjælland fjernede politi og frivillige fra Dyrenes Beskyttelse 15 voksne labradorer og 10 hvalpe fra deres ejer i en alvorlig dyreværnssag. To uger efter ramte en lignende sag Østjylland. 11 hunde måtte aflives på stedet. 14 kom på Brande Internat. 

Økonomisk støtte, frivillig hjælp, mad til personalet og godbidder, tæpper og andre nødvendigheder til hundene strømmede til internaterne. Det glæder også Dyrenes Beskyttelse, at så mange mennesker ønsker at overtage dyr fra internaterne, også i sager, hvor dyrene har haft en ekstra hård start på livet, som kræver en større indsats end ellers.

Plejefamilier er uundværlige

Igen i år har et stort antal plejefamilier spillet en vigtig rolle i internaternes arbejde. Antallet af plejefamilier er på bare 2 år steget med hele 120%. Plejefamilierne medvirker til, at internaterne har plads til at hjælpe flere dyr.
Plejefamilier tager sig især af kattemødre med killinger, indtil killingerne er gamle nok til at klare sig uden deres mor og komme ud i nye hjem. De 353 plejefamilier hjalp med at pleje og socialisere i alt 1838 dyr i 2016, hvilket svarer til en stigning på 110% på 2 år.
Det er en fantastisk indsats folk yder, når de åbner deres hjem for, sammen med Dyrenes Beskyttelse, at sikre dyrene fornyet selvtillid og en god ballast efter en ofte hård start på livet.

Udviklingen_i_plejefamilier_2016.png

Internatdyr giver igen

På flere af Dyrenes Beskyttelses internater er dyrene med til at yde en god og værdsat social indsats. Det sker f.eks., når børn bliver bedre med ord ved at læse eventyr for internatets dyr, som så omvendt oplever en god og rolig stund med barnet. Eller når plejehjemsbeboere finder en fornyet livsgnist, når et internatdyr kommer på besøg. Flere af internaterne tilbyder deciderede klappedage, hvor alle kan komme forbi og udveksle en god portion omsorg med de mange dyr. Der er også mange frivillige tilknyttet vores internater, som får mange gode oplevelser ved at hjælpe med det praktiske arbejde omkring dyrene.

Øget fokus på ansvar

I Dyrenes Beskyttelse er man glade for, at foreningens internater hvert år finder tusindvis af nye gode hjem til dyr, som har brug for en ny chance. Men hvert enkelt formidlet dyr dækker også over et dyr, som er blevet tilovers eller har været uønsket. Dyrenes Beskyttelse arbejder for at få folk til at forstå, at der følger et stort ansvar med, når man anskaffer sig et dyr

Kæledyr efterlades i stor stil

Igen i år kan Dyrenes Beskyttelse konstatere, at rigtig mange dyr svigtes af deres ejere, som dumper dem. Dumpede dyr har været i menneskehænder, men findes på steder, hvor de aldrig selv vil bringe sig, eller efterlades, når ejeren fraflytter en ejendom. Nogle dumpede dyr findes sågar i papkasser og transportkasser totalt overladt til egen usikre skæbne.

I 2016 blev 4.992 dyr ifølge tal fra Dyrenes Vagtcentral dumpet, og 800 af dem blev fundet efterladt i kasser, tasker eller bure.

Antal_dumpede_dyr_2016_0.png

Tallene er udtryk for en trist tendens, hvor et dyr bliver betragtet på linje med et køleskab eller et løbehjul: noget vi bruger og smider væk, når vi ikke længere har brug for det. Det er et paradoks, når man tænker på, at også rigtig mange danskere ønsker at give svigtede dyr en ny chance. 

Dyrenes Beskyttelse ser det som en vigtig opgave at oplyse danskerne om, hvad det kræver at have et dyr i familien, og er i 2016 indgået i dialog med befolkningen med henblik på at få spredt budskabet om, hvad ansvarligt ejerskab betyder. Som ansvarsfuld ejer skal man bl.a. sætte sig ind, hvad det koster at have et dyr, hvor gammelt det kan blive - og hvordan man undgår, at dyret formerer sig, hvis ikke man ønsker at tage sig af eventuelle unger. 

Fokus på ejerens ansvar i kattens uge 

Det dyr, som oftest kommer i nød, er katten. Dyrenes Beskyttelse er derfor gået sammen med en række andre dyreværnsorganisationer og Den Danske Dyrlægeforening om at sætte fokus på det ansvar, der følger med, når man tager en kat til sig. Kampagnen løber hvert år i uge 39.

Kampagnen i år hed ”Ta’ Ansvar”, og formålet var at få danskerne til at tage ansvar for deres katte ved blandt andet at neutralisere og mærke dem. Ved at tage det ansvar undgår man f.eks. at få uønskede killinger, som man skal skaffe sig af med efterfølgende. Kampagnen viste blandt andet, hvor mange katte en enkelt kat kan blive til, hvis ikke den bliver neutraliseret. Ønsket med kampagnen var, at så mange som muligt stiftede bekendtskab med, hvad det vil sige at tage ansvar for en kat. Et budskab som blev delt flittigt på de sociale medier, som var kampagnens hovedkanal.

Filmen her https://www.facebook.com/TaAnsvarFor  skød kampagnen i gang.

FAKTABOKS: Fakta om katte:
Katte er det mest udbredte familiedyr i Danmark. Det estimeres, at der er ca. 650.000 ejerkatte, dertil kommer en bestand på herreløse katte på op mod 500.000 katte. Altså mere end 1,15 mio. katte.

Kattelov vil øge velfærden

Det store antal katte, som hvert år svigtes, viser med al tydelighed, at kattens status er lav, og det blev i år underbygget i en undersøgelse finansieret af videnscenter for Dyrevelfærd. Katteejere bruger sjældent penge på at anskaffe sig katten, og mange undlader at bruge penge på relativt basale veterinære ydelser. Mangel på lyst til at yde den nødvendige pleje af kattene fører til, at så mange katte svigtes.

Se hele undersøgelsen her http://infolink2003.elbo.dk/DVT/dokumenter/doc/16285.pdf 

Hos Dyrenes Beskyttelse er man sikre på, at en kattelov, der gør det obligatorisk at mærke og registrere ejerkatte, vil medvirke til at højne kattens status. En kattelov vil give landets katteejere et mere formelt ansvar for deres dyr og en stærkere ansvarsfølelse, som vil betyde færre dumpede dyr i Danmark. I 2016 har Dyrenes Beskyttelse igen fremsat kravet om en kattelov, og på europæisk plan arbejder Dyrenes Beskyttelse via Eurogroup for Animals på at få gennemført en lignende lov.

Interessen for dyrevelfærd i dansk detailhandel og fødevareproduktion eksploderer 

En total udfasning af buræg i den danske detailhandel og et boom i udbredelsen af mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” vidner om, at god dyrevelfærd er blevet et parameter, man kan konkurrere på. Forbrugerdrevet dyrevelfærd har vist vejen

Når forbrugerne kommer varer i indkøbsvognen, er de med til at bestemme, hvordan dyrene i landbruget skal leve.

Udviklingen i antallet af produkter under mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" og henvendelser fra den danske detailhandel til Dyrenes Beskyttelse med ønsket om at samarbejde viser tydeligt, hvilke resultater der kan opnås, når forbrugerne tager affære. Forbrugerne ønsker mere dyrevelfærd, og derfor efterspørger detailhandlen også højere dyrevelfærd hos producenterne.

Klar og forståelig information om indholdet af dyrevelfærd i fødevarerne er en forudsætning for at stadigt flere forbrugere kan tage et bevidst valg i køledisken, og således gøre en positiv forskel for dyrene. Her har mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" også i 2016 spillet en meget vigtig rolle.

Dansk detailhandels interesse for at sælge fødevarer produceret med høj dyrevelfærd har aldrig været større end i 2016. Året har således ud fra et retail- og forbruger perspektiv budt på mange markante og historiske tiltag med stor positiv dyrevelfærdsmæssig effekt for de over 250 mio. landbrugsdyr, som årligt indgår i den danske fødevareproduktion. 

"Ægtivisterne" vinder kampen mod buræg

Et af de helt store tiltag fra den danske detailhandels side er et farvel til buræggene. En stor og historisk sejr for Dyrenes Beskyttelse og alle de ægtivister, som siden 2013 har deltaget i kampen mod buræg. Det er meget positivt, at de fleste af butikskæderne også har valgt at sætte fokus på at udfase de skjulte buræg i fødevarer produceret under eget mærke.

Læs mere om buræggenes vej væk fra hylderne her 

Tilvalg af "Den gode kylling"

Det blev også året, hvor resultaterne af Dyrenes Beskyttelses kampagne fra 2015 for bedre dyrevelfærd i kyllingeproduktionen, ”Den gode kylling”, begyndte at vise sig. Løgismose Frilandskylling fra Sydfrankrig blev den første udenlandske kylling certificeret under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”; og et nyetableret samarbejde med Rokkedahl kylling vil allerede fra 2017 resultere i minimum en fordobling af antallet af kyllinger med adgang til det fri i Danmark. (Læs mere under fjerkræ).

Nye erhvervssamarbejder skaber bedre dyrevelfærd

Samarbejder med detailhandlen og fødevareproducenter kan være med til at rykke barren for dyrevelfærden i de fødevarer, som vi lægger i indkøbskurven. Derfor indgår Dyrenes Beskyttelse gerne formelle samarbejder, hvor Dyrenes Beskyttelse stiller sin dyrefaglige ekspertise til rådighed for at realisere nogle konkrete og ambitiøse dyrevelfærdsmæssige målsætninger fra samarbejdspartnerens side.

Målsætningerne kan f.eks. være et ønske om at udfase buræg eller foie gras.  Det kan også være et ønske om, at salget af dyrevelfærdsprodukter skal stige med X antal kroner eller procent i butikskæden, eller at der skal udvikles en ny og mere dyrevenlig produktion f.eks. af fritgående kyllinger.

Siden august 2014 har Dyrenes Beskyttelse samarbejdet med Irma om realiseringen af kædens ambitiøse målsætninger på dyrevelfærdsområdet. Dette samarbejde fortsatte i 2016, hvor Dyrenes Beskyttelse bl.a. deltog i Irmamessen i Øksnehallen.

I 2016 er yderligere tre store erhvervssamarbejder kommet til:

Løgismose+Meyer opproriterer dyrevelfærd

Et stort samarbejde med Løgismose+Meyer resulterede i 2016 bl.a. i, at virksomheden ikke længere anvender foie gras og buræg. Det meget synlige resultat af samarbejdet kan endvidere ses på butikkernes hylder. Her finder man en lang række nye fødevarer, som sælges under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, bl.a. mejeriprodukter, pålæg og pølser samt færdigretter. Alt sammen varer, som sælges under Løgismose navnet.

Samarbejde med Dansk Supermarked Group sender stærkt signal

Der blev sendt et stærkt signal til dansk landbrug om at speede op for omstillingen til produktioner med bedre dyrevelfærd, da Dansk Supermarked Group og Dyrenes Beskyttelse i marts indgik i et formelt samarbejde, som skal løfte omsætningen af friland/økologi med 0,5 mia. kr. frem mod 2020 i Bilka, Føtex og Netto. Samarbejdet har allerede resulteret i lancering af en lang række nye produkter under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Dyrenes Beskyttelse har deltaget i en lang række fælles workshops og uddannelsesprogrammer, som skal ruste kædernes medarbejdere til det øgede fokus på dyrevelfærd. I september deltog Dyrenes Beskyttelse endvidere i Food Festival i Aarhus i Dansk Supermarkeds telt, hvor der bl.a. blev snakket om buræg.

Rokkedahl Kyllinger - Bedre velfærd for 1 mio. fjerkræ

Den 22. juni blev samarbejdsaftalen mellem Rokkedahl kyllinger og Dyrenes Beskyttelse offentliggjort. Rokkedahl Kylling starter produktion af 1 mio. fritgående og økologiske kyllinger og etablerer samtidig et nyt fjerkræslagteri. Læs mere om konsekvensen for kyllingerne her

Boom i produkter af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse"

I 2016 er antallet af produkter anprist af Dyrenes Beskyttelse eksploderet. Forbrugernes vej til mad med god dyrevelfærd er dermed blevet lettere

Mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” viser forbrugerne vej til den gode dyrevelfærd i køledisken. Produkterne, som bærer mærket, opfylder en lang række krav om bl.a. gode pladsforhold og muligheden for at udleve naturlig adfærd. Mærkekravene er fastsat af Dyrenes Beskyttelses dyrefaglige eksperter og kontrolleret af Dyrenes Beskyttelses uafhængige kontrolorgan DB Kontrol.  Ved udenlandske produktioner kontrollerer Dyrenes Beskyttelses chefkonsulent for landbrugsdyr.

I 2016 producerer 404 danske landmænd under mærket, og antallet stiger stadigvæk. Det svarer til en vækst på mere end 14% ift. 2015.

Kendskabet til ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” stiger støt

En forøgelse af både produkter og producenter under mærket er heldigvis ikke gået ubemærket hen. En undersøgelse gennemført af Analyse Danmark viser en markant udvikling i danskernes kendskab til mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse".

I 2012 kendte 28% af alle indkøbsansvarlige danskere mærket. I den seneste måling i august 2016 er det tal steget til 59%.

Udover mærkets kendskabsgrad kan Dyrenes Beskyttelse glæde sig over en særdeles positiv udvikling i mærkets troværdighed samt i andelen af danskere, som angiver en tro på, at danske forbrugere vil have mere fokus på dyrevelfærd i fremtiden. I 2012 gav 60% af danskerne udtryk for denne holdning. I 2016 er andelen vokset til 74%. Det viser klart, hvorledes dyrevelfærd er blevet stadigt vigtigere for stadigt flere danskere.

Nye mærkekrav på mælk øger udbuddet af varer

Man finder mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på produkter med svin, gæs, ænder, æg og kødkvæg. I 2016 er mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” blevet udvidet med mærkekrav på mælk. Med mærket på mælk har forbrugerne fået markant flere muligheder for at købe fødevarer, der er produceret med god dyrevelfærd. (Læs mere ifm. kravene under kvæg). 
Lanceringen af mærkekrav på mælk er sket samtidig med lanceringen af en ny licensmodel for mærket, som betyder, at brugere af mærket skal betale for brugen. Der er tale om en ”brandowner” licens. Det betyder, at det er brandowner (varemærkeejer), som har alle forpligtelser overfor Dyrenes Beskyttelse ift. korrekt brug af mærket samt etablering af nødvendig egenkontrol. Licensmodellen er i første omgang kun introduceret på mælk, men der arbejdes på en udbredelse af modellen til andre kategorier. Licensmodellen skal bidrage til den fortsatte udvikling af mærket, som siden lanceringen i 1992 hvert år har været drevet med underskud for foreningen.

Regnskab_for_maerket_2016.png
Flere udenlandske produktioner godkendt


I udlandet findes mange gode dyrevelfærdsproduktioner, hvor dyrevelfærden er så god, at de også kan anbefales af Dyrenes Beskyttelse. I 2016 blev det derfor besluttet, at foreningen kan godkende udenlandske produktioner under mærket. Forudsætningen er, at dyrevelfærden lever op til de danske mærkekrav.

Dette nye tiltag medførte, at franske frilandskyllinger fra Løgismose, solgt under varemærkerne Løgismose og Princip i 2016, blev anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Dertil fritgående ænder fra England solgt under brandet Oscar, samt en enkelt Landana økologisk gouda ost fra Holland.

Arbejdet med mærket fortsætter med fuld kraft, og forventningen er, at 2017 byder på mange nye produkter, som vil forbedre dyrevelfærden fra bonde til bøf.

FAKTABOKS:

Den 13.03.2017 var der i alt 424 primærproducenter (landmænd), som producerede under mærket. Det er en vækst i antal producenter på 22% ift. 2015. 

Producenterne i 2017 er fordelt på følgende arter/grupper: 
• Gæs: 2
• Bison: 1
• Kyllinger: 8
• Kødkvæg: 96
• Lam: 4
• Kødkvæg/Limousine: 132
• Svin: 23
• Svin – øko: 81
• Ænder: 5
• Æg: 42
• Mælk: 30

 

 

FAKTABOKS: Nye produkter med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”

2016 satte rekord i antal nylanceringer af fødevarer med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

Nye varer i 2016 er bl.a.:

  • Mælkeprodukter fra Løgismose, Arla Unika Essens, Naturmælk og Them
  • Løgismose/Princip frilandskylling
  • Oscar Fritgående ænder
  • Landana økologisk Gouda
  • Friland grillpakke og Angus burgerbøffer –  
      forhandles af Hjemis
  • Løgismose Frilandspølser
  • Holmegaard Deli frilandspølser
  • Nordjysk Naturkød
  • Løgismose pålægsprodukter
  • Aalbæk pålægsprodukter
  • Danæg Frugtplantage æg 
  • Dansk Landgris
  • Friland Markgris
  • Løgismose færdigretter

Flere Velfærdsdelikatesser

I 2016 er endnu flere producenter begyndt at levere kød under mærket Velfærdsdelikatesser. En produktion, som skiller sig ud med en meget høj velfærd. Og så er produktionen helt fri for MRSA. 

 

Producenter af Velfærdsdelikatesser går nye veje for at fremme alsidige husdyrhold på mindre økologiske gårde. Det betyder, at der løbende arbejdes med udvikling af, hvordan de forskellige dyrearter bedst holdes, så der sikres høj dyrevelfærd, hensyn til miljø og mulighed for afsætning for bonden. Der er p.t. 33 godkendte gårde under konceptet, og flere gårde er på vej ind under mærket.

Fri for MRSA

I 2016 har der været talt meget om MRSA som en bombe under folkesundheden. Det vurderes, at mere end 75% af alle svin er bærere af den multiresistente svinebakterie MRSA CC398. Det gælder ikke for dyrene på velfærdsdelikatessegårdene. Her er der ingen MRSA overhovedet. Det viser med al tydelighed, at det produktionssystem, som dyr holdes under, har indflydelse på, om et dyrehold udvikler MRSA eller ej. Velfærdsdelikatesseproducenter har ikke brug for at anvende særlig meget antibiotika, fordi produktionen er naturlig, blandt andet er der meget lav dyretæthed på gårdene. Det betyder, at smittepresset er lavt. Allervigtigst er måske, at smågrisene går med deres mor indtil naturlig fravænning, hvilket betyder, at grisene ikke får den diarré, som præger de industrielle stalde og medfører brug af antibiotika. Endelig har producenterne ikke haft det uheld at indkøbe en MRSA-smittet gris til nogen af deres besætninger. Velfærdsdelikatesser har lagt en meget bevidst strategi for at fastholde og dokumentere den MRSA-fri status.

Åben slagtning uden stress og smerte

Et helt centralt element i velfærdsdelikatessekonceptet er at sørge for, at dyrene har et godt liv fra start til slut. Derfor skal dyrene ikke transporteres eller aflives med CO2. I sommeren 2015 blev et samarbejde om åbning af et multislagtehus på Bornholm i et samarbejde mellem Velfærdsdelikatesser og Hallegård etableret. Første spadestik blev taget i juni 2016, og fra starten af 2017 forventer man at kunne slagte de første dyr fra Velfærdsdelikatesser på Hallegård. I oktober slog et lignende initiativ dørene op. RO’s slagtehus i Hedehusene på Sjælland åbnede op for dyr, der er aflivet på marken i vante omgivelser uden stress og smerte.

Hallegård som besøgsgård

I forbindelse med Folkemødet på Bornholm slog Hallegård dørene op som besøgsgård for Dyrenes Beskyttelse og Velfærdsdelikatesser. På gården kan man møde en sortbroget velfærdsgris, gallowaykvæg og gotlænderfår.

Velfærdsdelikatesser på restaurant

Anerkendelse af produkter fra Velfærdsdelikatesser som en gedigen delikatesse ses tydeligt af produkternes udbredelse. Flere gourmetrestauranter har delikatesserne på menukortet, og Berlingske Tidende beskrev i begejstrede vendinger konceptet i en lang artikel i Juletillægget ’Juletid’ den 1. december. Endelig blev et spisested for første gang certificeret og godkendt af Dyrenes Beskyttelse som Velfærdsdelikatesserestaurant i 2016. Det drejer sig om BOB-Biomio Organic Bistro og Velfærdsdelikatesser, som er gået sammen om at sætte økologiske Velfærdsdelikatesser på menuen.

Læs mere om velfærdsdelikatesser her. 
http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/velfærdsdelikatesser 

Tilmeld dig Velfærdsdelikatessers eksterne nyhedsbrev her

Forskning i bedre forhold for husdyr på Friland

Forskning i bedre forhold for husdyr på Friland 

Udviklingscenter for Husdyr på Friland ejes i fællesskab af Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse og arbejder for, at husdyr på friland altid har de bedste betingelser

  

Grise med naturlige haler

Problemer med halebid i økologiske og frilandsbesætninger er ikke store til trods for, at grisene i begge produktioner har hele haler. Men det er vigtigt at have en løsning parat, hvis det alligevel forekommer. Det er et af fokuspunkterne i projektet ”Hele haler”, som udviklingscentret har kørt videre med i 2016. Projektet er finansieret af Svine-afgiftsfonden og har i år fokuseret på at identificere de muligheder og strategier, der kan gøre en forskel, hvis der opstår halebid i en besætning. Projektet er på vej ind i sit sidste år, hvor de planlagte forbedringer skal testes i en frilandsbesætning og en økologisk besætning. Udviklingscentret har arbejdet med problemstillingen i 2 år og ser frem til afprøvningen i praksis.

Godt miljø og dyrevelfærd skal gå hånd i hånd 

Efterhånden som efterspørgslen på kød fra dyr, som har haft det godt, stiger, og flere og flere omlægger deres produktion, så er det vigtigt at kunne sikre, at ikke kun dyrene men også miljøet har det godt i frilands- og den økologiske produktion. Når dyr går ude og besørger i det fri, er der en risiko for at belaste miljøet med næringsstoffer fra urin og gødning. En problematik, der har været stigende fokus på de senere år.

Udviklingscentret har derfor besluttet at øge sit fokus på miljøproblematikken. Miljøudfordringerne vil blive inddraget i alle større projekter fremover. Projekter, hvor fokus stort set kun er på miljø og bæredygtighed, skal endvidere iværksættes. Projekterne skal udføres i samarbejde med forskere fra blandt andet Aarhus Universitets institut for agroøkologi. Alle projekter gennemføres med blik for bevarelse og forbedring af den høje dyrevelfærd i de koncepter, Dyrenes Beskyttelse anbefaler.

Bedre udearealer til slagtesvin

Økologiske og frilandsgrise skal have adgang til det fri. Søerne føder smågrisene på marken, hvor smågrisene også lever de første uger af deres liv. Når de bliver til slagtesvin, kommer de på stald, og udearealerne er for langt de flestes vedkommende en udendørs løbegård. De seneste 3 år har Udviklingscentret deltaget i forsøg med forbedring af disse løbegårde, så de bliver til mere attraktive arealer med berigede aktivitetsområder adskilt fra de nødvendige gødeområder. Der er lavet forsøg med rodekummer, liggevægge, sektionsopdelinger m.m. Alt sammen for at forbedre både dyrevelfærden og miljøet. Projektet hedder pECOSYSTEM og slutter ved udgangen af 2017. Resultaterne kan allerede nu følges på projektets hjemmeside: 
http://agro.au.dk/forskning/projekter/pecosystem/

Læs mere om udviklingscentret her
http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/hvem-er-vi/organisation/udviklingscenter

Læs mere om udviklingscentret her.

Forbedringer på vej til dansk fjerkræ

2016 blev året, hvor en total afvikling af høns i bure kom inden for rækkevidde. Og også slagtekyllingers velfærd har fundet vej til forbrugernes søgelys

 

Bye bye buræg

Salg af buræg i Danmark er ved at være en saga blot. De første danske buræg landede på hylderne i 1979, og allerede i 1980 var Dyrenes Beskyttelse på banen med sin første kampagne mod burhøns. I Dyrenes Beskyttelses optik hører høns ikke til i små bure.

I 2013 så ægtivistbevægelsen dagens lys. En bevægelse som via underskrifter og kæmpe engagement har haft stor indflydelse på både forbrugere og detailhandlens fravalg af buræg og burhøns.  Nu, 36 år efter den første kampagne, er æggene endelig blevet stemt ud for alvor. 

I sommeren 2016 rundede kampen mod buræg nemlig en milepæl af de helt store. Store spillere som Coop og Dansk Supermarked tog aktivt stilling til, at buræggene skulle væk fra hylderne. I slipstrømmen herpå meldte resten af de store danske butikskæder æggene ude. Nogle butikker har allerede fjernet æggene, andre arbejder med en udfasning, men budskabet er klart. Buræggene skal ud.

Der er dog stadigvæk en kamp at kæmpe, idet der gemmer sig mange skjulte buræg i en lang række forarbejdede produkter, som f.eks. kager, kiks og pasta. Et opgør med de skjulte buræg er således ægtivisternes næste mål. Dyrenes Beskyttelse opfordrede derfor - også i 2016 - alle, der har lyst til at støtte op om kampen mod buræggene, til at gøre det på www.ægtivist.dk. Det nytter.

Frisk luft og ægte dagslys til 1 mio. fjerkræ 

Det er ikke kun ægtivisterne, som kan være stolte af, hvad de har opnået. I efteråret 2015 startede Dyrenes Beskyttelse kampagnen ”Tilbage til den gode kylling”, hvis mål var, at flere kyllinger skal produceres med god dyrevelfærd. Også her har forbrugernes underskrifter været med til at bane vejen. I juni måned 2016 indgik Rokkedahl kylling og Dyrenes Beskyttelse en samarbejdsaftale, hvor Rokkedahl vil producere 1 mio. fritgående og økologiske kyllinger om året. Dyrenes Beskyttelse vil i den forbindelse bidrage med dyrefaglig rådgivning. En million økologiske og fritgående kyllinger vil som følge af aftalen få en god, langsom opvækst og adgang til det fri.

I Danmark bliver der produceret mere end 115 mio. slagtekyllinger om året, hvoraf mere end 20 mio. eksporteres levende til slagtning i udlandet. Så der er stadigvæk nok at gøre, førend vi er tilbage til den gode kylling i hele køledisken.

Opdateret guide viser vej til de gode ænder

Med mere end 32 forskellige ænder i de danske kølediske er der ikke blevet mindre at tage stilling til, hvis man gerne vil købe en and, som har levet et godt liv. Dyrevelfærd hos ænder afhænger blandt andet af forskelle mellem anderacerne, brugen af næbkupering, adgange til badevand og en stribe andre parametre. Det kan være svært at sætte sig ind i alle disse forhold som forbruger.
Derfor har Dyrenes Beskyttelse udgivet en opdateret andeguide i 2016. I andeguiden er dyrevelfærden angivet med stjerner, og ændernes forhold er beskrevet. Med andeguiden i hånden får forbrugeren en stor hjælp ved køledisken. I guiden finder du flere ænder, som har gjort sig fortjent til anprisningen ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. I 2016 modtog den første udenlandske and anprisningen. Det drejer sig om Gressingham fritgående and. Se andeguiden her

Bedre dyrevelfærd og sundhed kræver handling 

Intentionerne om bedre dyrevelfærd i den danske svineproduktion er langt fra opfyldelse. Mens tiden går, skranter grisene, og mennesker smittes i stor stil med MRSA

 

Selvom snakken om dyrevelfærd fylder mere og mere, og mange gode initiativer bliver sat i værk, så er der lang vej igen, før alle dyr lever et godt liv i overensstemmelse med deres naturlige behov. Størstedelen af de dyr, som produceres i Danmark, er stadigvæk født i den konventionelle produktion, og fremskridtene er længe undervejs.

For få og for langsomme fremskridt

Dyrenes Beskyttelse sidder i følgegruppen til den svinehandlingsplan, der så lyset i 2014 efter det såkaldte Svinetopmøde. 
Handlingsplanen omfatter de fleste af Dyrenes Beskyttelses mærkesager for svin. Gruppen skal følge fremdriften og diskutere planens indsatsområder ved halvårlige møder. I december 2015 blev den første evaluering foretaget. Dyrenes Beskyttelse er ikke tilfredse med fremdriften og finder, at der er risiko for, at handlingsplanen udvikler sig til en syltekrukke i lighed med flere af de hidtidige ministerielle arbejdsgrupper om svins velfærd. Sidst i 2016 er den næste evaluering påbegyndt og forventes afsluttet primo 2017. Dyrenes Beskyttelse mener fortsat, at der sker for få forbedringer af grises velfærd, og at det går for langsomt med at få bragt intentioner om bedre dyrevelfærd ud til grisene i staldene.

LINK: Dyrenes Beskyttelses bemærkninger til handlingsplanen ligger som pdf i mappen (her lader vi  den første evaluering ligge indtil den næste kommer primo 2017.

MRSA -resultat af dårlig dyrevelfærd

Mere end 75% af de danske slagtesvin er bærere af den multiresistente svine-bakterie MRSA CC398, som forårsager sygdom hos mennesker. Det er Dyrenes Beskyttelses opfattelse, at den udbredte forekomst af MRSA CC398 hænger sammen med strukturen i den moderne svineproduktion. Den unaturligt tidlige fravænningsalder og avlen for meget store kuld af grise bevirker, at mange grise allerede fra starten er sat tilbage og er dårligt rustede til det videre liv i de hårde staldmiljøer og derfor har et unaturligt stort behov for antibiotika.

Desuden foregår der en udbredt handel med dyr mellem besætninger, så smitten let kan brede sig.

Dyrenes Beskyttelses holdning er, at man skal indrette produktionen, så der tages et meget større hensyn til grisenes naturlige behov og livscyklus. På den måde reduceres behovet for brug af antibiotika. Desuden er det nødvendigt at få styr på, hvor smitten er, og at lave smittefri handelsveje.

Ulovlig halekupering fortsætter

Miljø- og Fødevareministeriet offentliggjorde sin årlige rapport med resultaterne af dy-revelfærdskontrollen, ”2016 Dyrevelfærd i Danmark”. Rapporten bliver kritisk modtaget i Dyrenes Beskyttelse, der mener, at den tegner et glansbillede af forholdene for de danske landbrugsdyr.

Velfærdskontrollen har heller ikke i år gjort indsigelse mod rutinemæssig halekupering, der er ulovlig både i Danmark og hele resten af EU, selvom man ved, at over 95% af alle danske grise bliver halekuperet, hvilket svarer til op imod 29 millioner grise. Ifølge lovgivningen skal der være et dokumenteret halebidsproblem, som man har forsøgt at rette op på, inden der må halekuperes. Den praksis håndhæves på ingen måde i Danmark, hvor man hellere tilpasser dyrene til systemerne end systemerne til dyrene.

Klage til EU-Komissionen endnu ikke afgjort

Dyrenes Beskyttelse klagede tilbage i 2012 til EU-systemet over, at Danmark ikke overholder reglerne om svins velfærd og f.eks. helt bevist ignorerer det faktum, at 95% af alle grise halekuperes. Sagen verserer endnu. Det er Dyrenes Beskyttelses klare holdning, at dansk landbrug skal overholde reglerne om dyrevelfærd. EU-Parlamentets udvalg for andragender er blevet involveret i sagen. Status er at der i 2016 kom guidelines fra EU-kommissionen om, hvordan man skal opfylde krav og undgå halekupering. Meldingen er, at der herefter skal gå en rum tid, hvor disse guidelines skal virke i praksis, og først herefter vil man overveje, om der skal lægges sag an mod de medlemslande, som ikke overholder reglerne. Dyrenes Beskyttelse følger sammen med Eurogroup for Animals udviklingen tæt.

I 2016 blev sagen desuden udvidet med henvendelse fra Dyrenes Beskyttelse om det statslige velfærdsmærke. I det statslige mærke vil man anprise hele haler, som noget ekstraordinært, der kræver, at forbrugerne betaler ekstra, selvom alternativet faktisk er forbudt. På den måde går man direkte ind og accepterer en vare baseret på en ulovlig praksis.

FAKTABOKS: Fødevareministeriets handlingsplan omhandler velkendte problemer i svinestaldene:

1. Flere pattegrise og søer skal overleve

2. På sigt skal alle søer gå i løsdrift

3. Stop for kastration af pattegrise

4. Færre pattegrise skal halekuperes

5. Styrket indsats mod mavesår

6. Dyrevelfærd i Månegrisprojektet

7. Større valgmulighed for forbrugerne

8. Mere undervisning i dyrevelfærd

9. Bedre dyrevelfærd på internationalt niveau

Lovgivning trækker forbedringer i langdrag 

Lovgivning som skaber bedre dyrevelfærd er altid længe undervejs og kræver mange og lange forhandlinger. Derfor er det frustrerende, når vedtagne lovkrav som faktisk vil forbedre forholdene for dyrene udsættes. Det er nu tilfældet for det danske malkekvæg.

 

I slutningen af 2016 vedtog et flertal i Folketinget at ændre lov om hold af malkekvæg, en ændring som betyder, at fristen for afvikling af de såkaldte bindestalde - en af mæl-keproducenternes største dyrevelfærdsmæssige udfordringer forlænges med 5 år fra 2022 til 2027. Også kravet om kobørster til alle malkekøer blev udsat fra 2016 til 2022. 

Udsættelserne er et stort tilbageslag for dyrevelfærden, da det er bedre at holde mal-kekøer i løsdrift, hvor de har adgang til den populære kobørste, som gør at køerne kan komme til at klø sig. Med forlængelse af fristen på 5 år, ender mælkebønderne med at have haft hele 17 år til at få staldene indrettet til løsdrift.

Dyrenes Beskyttelses anbefaling på mælk

Når forbedringer via lovgivningen trækker ud eller er for små er det godt, når markedet kan være med til at skabe forbedringer og fremskridt i stedet. Som et element i den øgede efterspørgsel efter god dyrevelfærd kunne Dyrenes Beskyttelse i 2016 for første gang sætte sit mærke Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse på mejeriprodukter. Ved at købe denne mælk, er man som forbruger med til at øge udbuddet af produkter med god dyrevelfærd og dermed præge fremtidens produktionsformer.

Hvert år aflives mange tusinde tyrekalve i den danske mælkeproduktion. Færre og færre malkekøer kommer på græs og 33.000 kalve sendes på lange transporter til Holland, hvor de lever som sødmælkskalve.

Den praksis er nu slut blandt de mælkeproducenter, der anbefales af Dyrenes Beskyttelse. I mærkekravene er maksimalt otte timers transport tilladt. Det sætter en stopper for de lange transporter ud af landet fx til Holland, hvor kalvene lider af maveproblemer og konstant diarré, fordi de opflaskes på mælkepulver. Mærket, garanterer også at alle tyrekalvene opdrættes, køerne kommer på græs i sommerhalvåret og har mere plads i staldene. Bindestalde er ikke tilladt. 

I mærket er der ikke et krav om økologisk foder, hvilket giver mulighed for at også konventionelle produktioner, som ellers lever op til mærkekravene, kan anvende mærket. 

Uløseligt dilemma

Uløseligt dilemma

Mink kræver plads, vand og mulighed for at være alene. Produktionen af mink kræver effektivitet og gruppeindhusning og bygger derfor på et uløseligt dilemma. Derfor skal produktionen forbydes

 

Naturlige behov negligeres

I Danmark produceres ca. 17 millioner minkskind om året. En kæmpe produktion, som betyder, at millioner af mink dagligt befinder sig i små bure uden skelen til deres naturlige behov. Forholdene for mink i den danske minkproduktion er yderst kritisable. Modsat kvæg og svin er mink territoriale rovdyr udviklet til at leve alene, og det stiller betydelige krav til produktionen. Krav som ikke kan honoreres, hvis både det kommercielle aspekt og det dyrevelfærdsmæssige hensyn skal tilgodeses. Dyrenes Beskyttelse mener derfor, at Danmark - ligesom blandt andre Holland, England, Østrig og Bosnien - bør indføre et forbud mod minkproduktion. 

Gruppeindhusning er stadigvæk en realitet

Desværre blev det heller ikke til et forbud mod gruppeindhusning i 2016, selvom det har været til politisk drøftelse i de senere år. Gruppeindhusning af mink er meget stressende for dyrene, som i naturen lever alene. Minkene skader hinanden og sig selv i de små bure. Myndighederne og de ansvarlige politikere valgte at vægte hensynet til avlernes økonomi højere end hensynet til dyrenes velfærd.

I 2016 har Dyrenes Beskyttelse samarbejdet med nordiske kolleger i regi af Eurogroup for Animals for, på sigt, at få forbudt minkproduktionen. Indtil et forbud er muligt, arbejder Dyrenes Beskyttelse for, at de millioner af mink, som produceres i Danmark, får mere plads, flere beskæftigelsesmuligheder og adgang til svømmevand.

Et skridt frem og to tilbage

Et skridt frem og to tilbage 

Lempelse af krav i Lov om hold af heste fra 2008 betyder status quo for hestenes forhold i stedet for betydelige forbedringer, som skulle være trådt i kraft i 2020

 

Den oprindelige "Lov om hold af heste", der trådte i kraft i 2008, indfører gradvise forbedringer for hestene i Danmark frem mod 2020. En lov som på mange måder har været et stort skridt fremad for hestenes velfærd. Et fremskridt, som med nyt lovforslag risikerer at blive meget mindre end forventet.

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen fremsatte i 2016 ændringsforslag til den eksisterende hestelov.

Ændringsforslaget har til formål at lempe på nogle af de regler, der ellers skulle være indført i 2020. Lempelserne angår først og fremmest krav til hesteboksene, som ifølge gældende lov skal gøres større, have højere til loftet og have naturligt lysindfald. Ministeren mener, at de kommende krav vil gå ud over rideskolerne og eksisterende stalde, som må lukke, fordi de ikke har råd til de nødvendige ombygninger.

I Dyrenes Beskyttelse ærgrer man sig over lovforslaget og understreger kraftigt, at ændringerne ikke kan stå alene. Der er nødt til at blive stillet større krav til hestens daglige motion og sociale interaktion med andre heste, ellers vil det være en klar forringelse af dyrevelfærden. 

I 2016 har en endnu ikke afsluttet høringsproces været i gang med henblik på at revidere loven. 

De væsentlige punkter i Dyrenes Beskyttelses høringssvar omhandlede vigtigheden af at: 

  • Heste går sammen minimum to og to
  • At heste kommer på fold
  • Motionskravet bliver øget fra 5 til 7 dage

I øvrigt fastholder Dyrenes Beskyttelse, at de gældende lovkrav vedr. boksstørrelse er tilstrækkelige og kan ikke støtte en tilbagerulning af bokskrav til det mindre, når der ikke samtidig tages hensyn til de 3 ovenstående punkter.

Fokus på erstatning af forsøgsdyr 

Forskning og vidensdeling er vejen frem, når forholdene for forsøgsdyrene skal forbedres. I 2016 har Dyrenes Beskyttelse bidraget til begge dele

 

 

Dyrenes Beskyttelse ønsker ultimativt at erstatte dyreforsøg med alternative forsøg. Det er ikke realistisk, at det sker fra den ene dag til den anden. Ud over fokus på at erstatte eksisterende forsøg med alternativer (replacement) arbejder Dyrenes Beskyttelses derfor på, at de dyreforsøg, som stadig gennemføres, tager så meget hensyn til dyrene som overhovedet muligt (refinement), og at færrest mulige dyr anvendes pr. forsøg (reduktion). Dyrenes Beskyttelse bidrager til fremskridt på området ved at skabe rum for vidensdeling af de gode initiativer, som er udviklet på området, og ved at støtte forskning på området.

 

FAKTABOKS: Arbejdet med forsøgsdyr handler om de 3R'er:
Reduction (reduktion)
Refinement (forfinelse)
Replacement (erstatning)

Forsøgsdyrenes Dag 2016- et vigtigt forum

For femte år i træk gik Dyrenes Beskyttelse og DOSO sammen om at afholde For-søgsdyrenes Dag. Dagen blev afholdt den 29. april, og igen i år sad mere end 100 repræsentanter fra den danske og internationale forskningsverden, uddannelsesinstituti-oner, myndigheder, medicinalindustri, dyreværnsorganisationer, studerende og andre interesserede parate på stolerækkerne på Panum (i.e. Københavns Universitet). De blev i år en del af en spændende og inspirerende dag, hvor der blev sat fokus på “Re-placement/Reduction – den danske indsats for erstatning og reduktion af dyreforsøg”. 

Oplæggene gav interessante bud på, hvordan man både i Danmark og udlandet arbejder på at erstatte forsøg med gode og effektive alternativer, og hvordan man kan sikre, at kun et minimum af forsøg sættes i værk. Udviklingen af alternative metoder, der kan erstatte dyreforsøg, er nemlig i gang. Forskere, myndighedspersoner og dyreværnsfolk arbejder verden over på at koordinere forskningsindsatsen. Den stadigt større interesse for Forsøgsdyrenes Dag viser, at der er behov for et forum, hvor de involverede parter kan udveksle erfaringer. Dagen blev åbnet af Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Forskning er vejen frem 

Siden det danske 3-R Center blev etableret i 2013, har Dyrenes Beskyttelse støttet centeret økonomisk ud fra den betragtning, at forskning er en vigtig faktor i forsøget på at forbedre forsøgsdyrenes forhold. I 2016 uddelte 3R-Centeret DKK 1,5 mio. til tre forskningsprojekter, der skal forbedre forholdene for forsøgsdyr. 

I 2016 blev der forsket i: http://3rcenter.dk/nyhed/tre-3r-projekter-tildeles-stoette/

Ud over at støtte forskning indenfor de tre R’er, står 3R-Centret for et årligt tilbageven-dende videnskabeligt symposium. Det løb af stablen den 13.- 14. september 2016. På årets program var bestyrelsesmedlem og formand for forsøgsdyrsudvalget i Dyrenes Beskyttelse, Kirsten Rosenmay Jacobsen. Hun var inviteret til at give en præsentation om foreningens arbejde for forsøgsdyrsområdet. I Dyrenes Beskyttelse er vi glade for at kunne bidrage med dyreværnsorganisationernes syn på området. 

 

FAKTABOKS: Danmarks 3R-center arbejder med 3R-principperne. I 3R-Centeret arbejdes aktivt på at finde måder til at erstatte, begrænse og forfine brugen af forsøgsdyr, herunder fremme alternativer til dyreforsøg. 

Danmarks 3R-Center har en faglig bestyrelse, eget budget, forskningsmidler og et sekretariat. Dyrenes Beskyttelse, LEO Pharma, Lundbeck og Novo Nordisk støtter centeret økonomisk, ligesom der fra Miljø- og Fødevareministeriet stilles drifts- og forskningsmidler til rådighed.

Uddannelse og udvidelse i centrum 

Omkring halvdelen af de sager, som personalet i Dyrenes Vagtcentral får i mellem hænderne, handler om vilde dyr. I bestræbelserne på at vedligeholde og udvide kapaciteten i forhold til pleje af de vilde dyr har 2016 stået i uddannelsens og udvidelsens tegn

Aarhus har fået egen dyreambulance

De fleste af de assistancer, som Dyrenes Beskyttelse sender redningsbiler ud til, har en falckredder ved rattet, men i 2016 er Falcks biler blevet suppleret med en dyreambulance i Aarhus tilhørende Dyrenes Beskyttelse. Dyrenes Beskyttelse har med gode erfaringer kørt dyreambulance både i København og på Fyn siden 2015. 

Fælles for redningsbilerne er, at de er bemandet af frivillige. Med et så stort netværk af frivillige, som det kræver at holde redningsbilerne kørernde, er det vigtigt at have en god strategi for uddannelse af de frivillige. Derfor har der i 2016 været et stort fokus på flere og bedre kurser, praktisk oplæring i felten og produktion af instruktionsvideoer i fangst af vilde, tilskadekomne dyr og håndtering samt transport af dyrene. 

Kampen imod udsætning af skydefugle fortsætter

Dyrenes Beskyttelse tager skarp afstand fra udsætning af skydefugle. Der er tale om fasaner, agerhøns og gråænder, der opdrættes og sættes ud med det primære formål at give jægerne noget at skyde efter. Fuglene er opdrættet i fangenskab og adskiller sig fra vilde fugle både anatomisk, fysiologisk og adfærdsmæssigt. Disse forskelle gør dem meget dårligt rustede til at klare sig selv i naturen. Dyrenes Beskyttelse arbejder derfor imod udsætning af skydefugle i arbejdet henimod et nyt forlig i Vildtforvaltningsrådet. Arbejdet pågår i 2016-2017, og forliget skal afløse det eksisterende om regler for udsætning af fugle til jagt, som blev vedtaget tilbage i 2006. På daværende tidspunkt var Dyrenes Beskyttelse, som den eneste part i rådet, ikke med i forliget.

Flere sygdomsudbrud blandt vilde fugle 

Dyrenes Beskyttelse er hele tiden opmærksomme på udviklingen omkring smitsomme sygdomme hos vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse har fingrene i mange dyr på årsbasis og har derfor en unik position i forhold til at konstatere, når et sygdomsudbrud er en realitet. Desuden er det vigtigt at opdage, når noget er galt, da der skal tages nødvendige forholdsregler på foreningens vildtplejestationer, når en bestemt gruppe dyr er ekstra udsatte for sygdomme. I november 2016 blev der konstateret fugleinfluenza af den smittefarlige og dødelige (for fugle) H5N8-variant. Således var Dyrenes Beskyttelse blandt de første til at gøre myndighederne opmærksomme på, at noget var galt, da fugleinfluenzaen brød ud.

Dyrenes Beskyttelses beredskab har i løbet af året opdaget og indleveret fugle fra bevidste forgiftninger i Utterslev Mose, blodikteangreb i Damhussøen og massedødsfald i Nakskov Indrefjord. Desværre betyder fugleinfluenzaen, at Dyrenes Beskyttelse er nødt til at undlade at indlægge andefugle, rovfugle, måger og kragefugle, mens fugleinfluenzaen florerer. Det sker for at beskytte de fugle, der er i pleje på vildtplejestationerne.

På udkik efter flere vildtplejestationer

Dyrenes Beskyttelse arbejder løbende på at bibeholde et landsdækkende net af vildtplejestationer og på at vildtplejerne hele tiden får deres viden om vilde dyr og deres pleje opdateret. Derfor fik de eksisterende vildtplejere i 2016 kurser i f.eks. undersøgelse for og behandling af skader hos fugle, prægning af og tilvænning hos vilde dyr i pleje, mågers biologi, hygiejne på vildtplejestationer og meget mere. I 2016 har Dyrenes Beskyttelse endvidere arbejdet på at få etableret nye vildtplejestationer over det meste af landet. Især dele af Jylland og Nordsjælland har brug for nye plejestationer.

Dyrenes Kids Club - klubben for juniormedlemmer 

2016 bød igen på lærerige og velbesøgte internatbesøg for medlemmer af Dyrenes Kids Club

 

Hvorfor kommer dyr på internat? Hvilke dyr kommer der flest af og hvordan arbejder personalet på Dyrenes Beskyttelses internater? Det er nogle af de spørgsmål, som deltagerne på de dedikerede Dyrenes Kids Club arrangementer på foreningens internater kunne besvare efter tre gode timers oplæg, klapning og involvering i internaternes arbejde. Arrangementerne blev afholdt i foråret og i efteråret på Fyns, Nordjyllands og Roskilde internat.

Mange børn går op i dyr og er derfor vigtige ambassadører for god dyrevelfærd. Et dyrevenligt barn bliver en dyrevenlig voksen. Dyrenes Beskyttelse ser det som en vigtig opgave at uddanne børn til at blive ansvarlige overfor dyr. Det arbejde udføres bl.a. på internatbesøgene, hvor børnene med egne øjne kan se, hvad det gør ved dyrene at blive behandlet med respekt og efter deres unikke behov.

Dyrenes Kids Club, Dyrenes Beskyttelses digitale univers, tilbyder endvidere børnene spændende artikler, konkurrencer og nyheder om dyr, deres levevis og forhold hver eneste uge. Dyrenes Kids Club gør børnene klogere og må meget gerne efterlade dem med et smil på læben.

Børnene har deres egen personlige profilside på Dyrenes Kids Club, så de kan deltage aktivt i klubbens fællesskab. De kan f.eks. fortælle om egne dyr, tage spændende tests om deres yndlingsdyr og deltage i konkurrencer om flotte præmier. Ligesom på andre sociale medier kan de ’like’ og kommentere hinandens tegninger, fotos, historier mv. 

Dyrenes Kids Club findes som app i både App Store og på Google Play eller kan bruges via www.dyreneskidsclub.dk. For at få adgang til Dyrenes Kids Club skal man være juniormedlem af Dyrenes Beskyttelse.

National politik

National politik

For at forbedre forholdene for familiedyr, landbrugsdyr og nødstedte dyr er det nødvendigt med politisk initiativ og nytænkning. Politisk arbejde fylder en stor del i Dyrenes Beskyttelses hverdag.

 

Fremtidens fødevarepolitik til debat 

På Folkemødet 2016 satte Dyrenes Beskyttelse fokus på god dyrevelfærd fra Bonde til Bøf. Det skete blandt andet, da Dyrenes Beskyttelse og Alternativet inviterede til Politisk Laboratorium. Sammen med nogle af landets førende stemmer inden for fødevareområdet udviklede man idèer og bud på, hvordan reelle forandringer kan skabes i 
fødevareproduktionen med fokus på dyrevelfærd, økologi og miljø. Skulle man tro tonerne på laboratoriet, så er der banet vej for at arbejde for et større fokus på dyrevelfærd og naturlighed i fremtidens fødevarepolitik. Debatten tjente også som inspiration for Alternativets kommende politik på området.

Vildledning frem for vejledning

Dyrenes Beskyttelse hjælper forbrugerne på vej til god dyrevelfærd i køledisken gennem mærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, som står stærkere end nogensinde i befolkningens bevidsthed. I 2012 kendte 28% mærket, mens det i august 2016 var steget til hele 59% Som resultat af den store interesse for dyrevelfærd har flere mærker, som ønsker at anprise den gode dyrevelfærd, meldt sig på banen. Således meddelte både Miljø-og Fødevareministeren, Coop og Økologisk Landsforening i 2016, at de enten har lanceret eller vil udarbejde nye mærker. Hos Dyrenes Beskyttelse er man glade for, at dyrevelfærd er blevet et så vigtigt parameter for detailhandlen og forbrugeren, men man mener, at de mange nye mærker vil forvirre forbrugerne, liges å vel som mærkerne risikerer at udvande, hvad der er god dyrevelfærd. F.eks. vil man i det statslige mærke anprise et svinekødprodukt med én stjerne for at undlade at klippe grisenes haler rutinemæssigt og dermed blot overholde loven.

Se mere om det nye mærke her

Spis mindre kød på den politiske agenda

I 2016 kom klima og kød på den politiske dagsorden. En dagsorden, som også Dyrenes Beskyttelse var med til at rejse. I Dyrenes Beskyttelse anbefaler man, at hvis man spiser kød, skal man spise kød fra dyr, som har haft det godt. Dyr, som har haft det godt, belaster potentielt klimaet mere, end hvis de er produceret indenfor. For den dyrevenlige forbruger, som også går op i klimaets tilstand, er det selvfølgelig et dilemma. Én mulighed er at blive vegetar og veganer - et valg som flere og flere træffer. 

Men ønsker man at spise kød, så gav Dyrenes Beskyttelse i 2016 svaret på dilemaet. Spis mindre, men bedre kød. Dyrene bliver behandlet ordentligt, vi tager hensyn til klimaet – og vi har råd til det lidt dyrere velfærdskød, fordi vi spiser mindre af det. For at hjælpe forbrugerne på vej indgik Dyrenes Beskyttelse i 2016 samarbejder med en række af landets meste spændende madbloggere, der giver inspiration til dyre- og klimavenlige opskrifter på www.dyrenesbeskyttelse.dk/opskrifter 

Aktiv i de politiske processer 

Dyrenes Beskyttelse er repræsenteret i de fleste politisk nedsatte arbejdsgrupper om dyrevelfærd. Foreningen udarbejder høringssvar og råber op om potentielle forringelser og mangel på forbedringer. I 2016 har Dyrenes Beskyttelse blandt andet været aktive i følgegruppen til Svinehandlingsplanen fra 2014, arbejdet omkring revideringen af Hesteloven fra 2008 samt revisionen af lov om hold af malkekvæg fra 2010. 

Dyrenes Beskyttelse har været involveret i arbejdet omkring Veterinærforlig 2 på Christiansborg. I det er det blevet besluttet, at kontrol af dyrevelfærd i landbruget skal ske som en såkaldt helhedsorienteret stikprøvebaseret vejledende kontrol. Dyrenes Beskyttelse er bekymret for, at der med denne tilgang sker en udvanding af det essentielle forhold, at dyreværnsloven gælder for det enkelte dyr, og at det er myndighederne, der gennem den uvildige kontrol skal sikre, at hvert enkelt dyr er beskyttet. På denne baggrund undersøgte Dyrenes Beskyttelse i 2016 en lang række kontrolrapporter og deltog i udvalg og møder, hvor kontrollen var til drøftelse.

Ny repræsentant i Dyreetisk råd

Chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse Pernille Fraas Johnsen blev 15. juli udpeget som medlem af Dyreetisk Råd. De næste tre år skal hun sammen med de øvrige medlemmer tage den etiske puls på udviklingen inden for dyrevelfærd i Danmark.

Europæisk samarbejde: Sammen er vi stærkere 

Direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis blev i 2016 valgt til præsident for Eurogroup for Animals - De europæiske dyreværnsorganisationers fælles stemme i EU på tværs af 26 europæiske lande

Tættere på beslutningerne

På generalforsamlingen d. 23. juni 2016 blev Britta Riis valgt som præsident for Eurogroup For Animals. Hun afløser englænderen Peter Davies. Med et stigende behov for stærkt samarbejde på tværs af landegrænser, i takt med at mere lovgivning omkring dyrevelfærd bliver udarbejdet på EU-plan, er det en meget vigtig post, Britta Riis har bragt på danske hænder. Den enkelte dyrevelfærdsorganisation kan ikke løfte arbejdet alene, og Dyrenes Beskyttelse ser frem til et endnu tættere samarbejde med de andre europæiske lande fremadrettet. Via Eurogroup gennemfører medlemslandene fælles kampagner og bakker hinanden op i nationale problemstillinger. Dyrenes Beskyttelses dyrefaglige eksperter deltager i lobby- og kampagneaktiviteter i Eurogroup sammen med kollegaer fra de andre medlemslande.

LINK: Eurogroup arbejder på at forbedre forholdene for både landbrugsdyr og familiedyr. Se mere om alle projekterne i Årsberetningen fra Eurogroup http://www.eurogroupforanimals.org/ (den kommer til marts)

Transportkampagne på tværs af grænser

Dyrenes Beskyttelse lancerede i marts måned kampagnen: ”Stop lange dyretransporter”. Den danske kampagne er en del af en fælles europæisk kampagne, #Stopthetrucks, hvis mål er at skaffe politisk opbakning til at forbyde transporter af dyr på over 8 timer. Formålet med kampagnen er at samle en stor mængde underskrifter, som skal bruges til at lægge fornyet pres på det samlede EU. Fra dansk hold er der p.t. indsamlet mere end 23.000 underskrifter imod de lange transporter. På europæisk plan har kampagnen indsamlet mere end 350.000 underskrifter. Kampagnen fortsætter i 2017. Underskrifterne fra kampagnen overrækkes til Europa-Kommissionen den 21. marts 2017.

Europæere ønsker mere dyrevelfærd

En Eurobarometer-undersøgelse omhandlende dyrevelfærd udført blandt 28.000 EU-borgere, herunder 1000 danskere, viser, at de europæiske borgere ønsker mere fokus på dyrevelfærd i landbruget, end der er i dag. Ifølge undersøgelsen efterspørger et overvældende flertal EU-borgere bedre dyrevelfærd for dyr, der opdrættes til fødevaresektoren. Danskerne svarer derudover, at de er klar til at betale mere for at sikre bedre dyrevelfærd. 

Se mere om undersøgelsen

Kommunikation skaber bedre dyrevelfærd 

Buræg er dårlig dyrevelfærd, internater formidler svigtede dyr, og Dyrenes Vagtcentral hjælper dyr i nød. Alle er det vigtige budskaber, som forbliver hemmelige, hvis ikke de kommunikeres. Kommunikation spiller en stor rolle i arbejdet med dyrevelfærd.

 

Pressen som sparringspartner

Dyrenes Beskyttelse arbejder hver eneste dag på at informere og skabe dialog om god dyrevelfærd gennem en bred vifte af kommunikationskanaler. Dyrenes Beskyttelse er en interesseorganisation og har en stor interesse i at blive hørt, når den offentlige debat drejer sig om dyrevelfærd.  Dyrenes Beskyttelses dyrefaglige eksperter står derfor til rådighed, når journalister har brug for faglige input i forbindelse med dækningen af området. Lige så vel som Dyrenes Beskyttelse selv løfter relevante problemstillinger via pressen. 

Dyrenes Beskyttelse er også leveringsdygtige i pressehistorier, som giver befolkningen gode råd og viden om, hvordan de bedst hjælper dyrene i nærmiljøet i forbindelse med forskellige årstidsaktuelle problemstillinger.

I 2016 blev Dyrenes Beskyttelse omtalt i medierne 3.138 gange eller mere end 8 gange dagligt. Omkring en tredjedel af omtalen var i landsdækkende medier, og Dyrenes Beskyttelse var i gennemsnit på tv en gang hver femte dag. 

www.dyrenesbeskyttelse.dk

Dyrenesbeskyttelse.dk er omdrejningspunktet for Dyrenes Beskyttelses kommunikation. Her går man hen, hvis man ønsker aktuel viden om foreningens arbejde og nyeste tiltag. 

Websitet har i gennemsnit knap 187.000 besøg hver eneste måned – en stigning i forhold til 2014 på 25%. I perioder med kampagner eller megen mediedebat om dyrevelfærd stiger antallet af besøg betragteligt. I november 2016, hvor der kørte to store hundesager, havde vi over 257.000 besøg på sitet.

Interessen for internatdyr ses tydeligt på tallene for webbesøg. Langt den største andel af de besøgende på websitet klikker ind og kigger på internaternes formidlingssider, hvor adoptionssiderne trækker over 25% af alle besøg på websitet. Men også store dyreværnssager giver stor trafik på dyrenesbeskyttelse.dk

Dyrevennen – debat om dyrevelfærd direkte i postkassen

Dyrevennen er Dyrenes Beskyttelses medlemsblad. Det udsendes 6 gange om året til medlemmer og faste støtter enten på papir eller digitalt. Dyrevennen dækker foreningens arbejde, og det er ofte også her, at nye dagsordner ser dagens lys for så at blive spredt ud i Dyrenes Beskyttelses mange andre kanaler. Oplagstallet på det fysiske blad er ca. 55.000.

Nyhedsbreve – en effektiv kommunikationskanal

Dyrevennen udsendes til medlemmer og faste støtter. Dyrenes Beskyttelses nyhedsbreve udsendes imidlertid til alle, som ønsker at modtage information om foreningens arbejde og resultater - uanset om de er medlemmer eller ej. Dyrenes Beskyttelse har i omegnen af 115.000 nyhedsbrevsmodtagere. I nyhedsbrevene kommunikeres der tematisk og målrettet til foreningens forskellige målgrupper.

Hver måned udsendes Dyrenes Beskyttelses fokus-nyhedsbreve til mennesker med generel interesse i Dyrenes Beskyttelses arbejde. I disse nyhedsbreve stilles skarpt på kendte problemstillinger, eller nye områder sættes på dagsordenen. Desuden udsendes diverse målrettede nyhedsbreve, når foreningen begynder kampagner eller opnår store resultater. På den måde sikres det, at foreningens medlemmer og støtter er blandt de første til at blive orienteret om nye tiltag i foreningen.

Dyrenes Beskyttelse tilbyder desuden en ugentlig tilbudsmail, som giver et overblik over, hvor produkter med god dyrevelfærd er på tilbud i detailhandlen i den aktuelle uge. Tilbudsmailen udsendes til de forbrugere, som har tilmeldt sig servicen.

Dialog på de sociale medier

De sociale medier er et godt sted at komme i dialog med støtter, medlemmer og andre interesserede i dyrevelfærd. Det er også primært via de sociale medier, der genereres trafik til foreningens hjemmeside. Dyrenes Beskyttelse er repræsenterede på Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn. Mange danskere følger foreningens arbejde og engagerer sig gerne i debatter om alt fra ejerløse katte til lange dyretransporter.  

På Facebook har Dyrenes Beskyttelse et stort og engageret fællesskab. Antallet af ’likes’ og engagement er støt stigende, og i løbet af 2016 er vi kommet op på: 

Dyrenes Beskyttelses internater har alle deres egne internatsider og facebooksider, hvor de beretter om deres arbejde og viser de dyr frem, som er parate til nye hjem. 

Desuden har alle Dyrenes Beskyttelses lokalområder egne facebooksider, hvor de skildrer det lokale dyreværnsarbejde. 

Årets Dyreven 2016 og fejring af foreningens 141 års fødselsdag 

Godsejer Susanne Hovmand-Simonsen blev kåret til Årets Dyreven 2016 ved et festligt og inspirerende arrangement den 18. november

 

I 56 år har Dyrenes Beskyttelse overrakt prisen til Årets Dyreven i forbindelse med fejringen af foreningens fødselsdag. Siden 2012 har Dyrenes Beskyttelse endvidere uddelt flere kategoripriser for at hylde forskellige former for indsatser for dyrene. I år uddelte foreningen priser til: Årets Helt, Årets Brobygger og Årets Frontløber. Den 18. november samledes godt 120 medlemmer, samarbejdspartnere, ansatte og prisnominerede til et arrangement i kedelhallerne på Frederiksberg, hvor vinderne blev afsløret. De tre kategorivindere, stemt ind af befolkningen, blev:

  • Årets Brobygger 2016 blev Galina Plesner fra TrygFonden. Som projektleder med særligt fokus på TrygFonden Besøgshunde har hun i høj grad været med til at skabe og udnytte de værdifulde relationer mellem dyr og mennesker, som kategorien hylder.
  • Årets Helt 2016 blev studerende Michelle Møbjerg Hansen fra Ikast. Hun blev kåret som Årets Helt for sin indsats for at indfange dumpede kaniner og chinchillaer en sommeraften i Ikast. Efterfølgende har Michelle Møbjerg delt sine oplevelser både på de sociale medier og i pressen og på den måde hjulpet til at sætte fokus på, hvordan alle kan gøre en forskel, hvis de møder et dyr i nød.
  • Årets Frontløber blev godsejer, landmand og ejer af Knuthenlund Susanne Hovmand-Simonsen. Først blev hun nomineret af Dyrenes Beskyttelse og stemt ind af befolkningen som vinder i kategorien Årets Frontløber. Den 18. november kårede Dyrenes Beskyttelse hende så som Årets Dyreven 2016. Ejeren af Knuthenlund har vundet befolkningens og Dyrenes Beskyttelses anerkendelse for at bevise, at god dyrevelfærd og produktion af fødevarer i stor målstok ikke behøver at være hinandens modsætninger.

FAKTABOKS:

Årets Helt: Her nomineres de kandidater, der leverer en lang og utrættelig indsats for dyrene, og de kandidater, der har udført en spektakulær handling for at redde et eller flere dyr.

Årets Brobygger: I denne kategori nomineres kandidater, der bidrager til at synliggøre den store værdi, dyr tilfører samfundet og på dyrs værdi generelt. Prisen går til en kandidat, der har fremmet forståelsen for eller udbredelsen af den positive effekt, dyr kan have for mennesker. 

Årets Frontløber: I denne kategori nomineres kandidater, der går foran og yder en ekstraordinær indsats i kampen for bedre dyrevelfærd fra bonde til bøf. senere pår

resultatopgoerelse_2016.png

Bestyrelsen pr. 31.12.2016

Præsident

Per Jensen (år 1994)    

Vicepræsident

Jørn Neerup Rørvang (år 1997)
Område Ribe    

Faglige medlemmer
Bent Hindrup Andersen (år 2000)
Arkitekt

Svend Fredsted (år 2004)
Gårdejer

Kirsten Rosenmay Jacobsen (år 2011)
Dyrlæge

Birgitte Heje Larsen (år 2014)
Biolog

Ann Persson (år 2010)
Dyrlæge

Dorte Rebbe Schou (år 2002)
Cand.agro.

Områdeformænd

Toni Lykke Christiansen (år 2012)
Område København

Tobias Holm (år 2015)
Område Roskilde

John Stubtoft Nielsen (år 2015)
Område Frederiksborg

Arne Stevns Sørensen (år 2008)
Område Vestsjælland

Henning Hansen (år 1997-2000, år 2004)
Område Storstrøm

Nils Bursøe (år 1997)
Område Fyn

Bjarne Pedersen (år 2015)
Område Sønderjylland

Leila Andersen (år 2006)
Område Vejle

Camilla Vejlby (år 2015)
Område Ringkøbing

Mette Tvede Andersen (år 2015)
Område Aarhus

Anne Marie Pilegård (år 2008)
Område Viborg

Kurt Isaksen (år 2004)
Område Nordjylland

Udvalg pr. 31.12.2016

Præsident

Per Jensen    

Vicepræsident

Jørn N. Rørvang    

Forretningsudvalget

Per Jensen (formand)
Jørn N. Rørvang
Leila Andersen
Henning Hansen
Kurt Isaksen
Ann Persson
Anne Marie Pilegård    

Internat- og familiedyrsudvalget

Ann Persson (formand)
Leila Andersen
Nils Bursøe
Toni Lykke Christiansen
Svend Fredsted
Henning Hansen
Kurt Isaksen
Jørn N. Rørvang
Arne Stevns Sørensen    

Faunaudvalget

Birgitte Heje Larsen (formand)
Leila Andersen
Toni Lykke Christiansen
Svend Fredsted
Kurt Isaksen
John Stubtoft Nielsen
Bjarne Pedersen
Jørn N. Rørvang
Arne S. Sørensen    

Forsøgsdyrsudvalget

Kirsten Rosenmay Jacobsen (formand)
Svend Fredsted
Henning Hansen
Ann Persson
Anne Marie Pilegaard
Jørn N. Rørvang    

Husdyrudvalget

Jørn N. Rørvang (formand)
Leila Andersen
Mette Tvede Andersen
Bent Hindrup Andersen
Nils Bursøe
Svend Fredsted
Henning Hansen 

Fagkyndigt bestyrelsesmedlem på hesteområdet

Dorte Rebbe Schou

Kredsformæd pr. 31.12.2016

København

Nadja Larsen, Albertslund
Tanja Sauer Torrendrup, Ballerup
Rikke Bastian Riberholdt, Brøndby
Jeanette Havemann Larsen*, Gentofte
Kirsten Lolk Pallesen, Gladsaxe
Christina Roersen, Hvidovre
Anja Larsen, Høje-Tåstrup
Camilla Birch Sørensen*, Ishøj
Toni Lykke Christiansen, København
Betina Johnbeck*, København

Bornholm

Toni Lykke Christiansen, Bornholm

Roskilde

Katja Saunte Bagger, Greve-Solrød
Peter Bagger, Greve-Solrød
Anette Hougaard, Køge
Jens Svenningsen*, Køge
Allan Hansen*, Lejre
Gitte Westen Breaum, Roskilde
Tove Hundahl Falland, Roskilde
Tobias Hedegaard Holm, Roskilde
Christina Vingaard Sønderby, Roskilde
Tanja Hegner, Stevns
Susan Kristensen, Stevns

Nordsjælland

Bente Houlbjerg Hansen, Allerød
Tina Vibeke Rasmussen, Frederikssund
Lene Lindholm Christiansen, Furesø
Carl Lorberg*, Furesø
Heidi Roth, Furesø
Merete Rask Egholm, Halsnæs
Connie Anita Hansen*, Halsnæs
Lone Clan, Hillerød
John Stubtoft Nielsen, Hillerød
Lotte Engilbertsdottir, Rudersdal

Vestsjælland

Anita Clausen*, Holbæk
Christina Bjørch Egø, Holbæk
Birgitte Skovgaard Jensen, Holbæk
Tina Andersen, Kalundborg
John Egemar Andersen, Kalundborg
Dennis Dinesen, Kalundborg
Arne Stevns Sørensen, Kalundborg
Irene Ohrberg, Odsherred
Susanne Poulsen*, Odsherred
Erik Fredensborg, Slagelse
Henriette Søgaard*, Slagelse
Winnie Larsen*, Sorø

Storstrøm

Poul-Erik Jørgensen, Fakse
Mette Lynggaard Kristensen, Fakse
Otto Larsen, Fakse
Maria Prytz Reumert, Fakse
Dorte Rebbe Schou, Fakse
Maria Holm Kragh, Guldborgsund
Louise Funch Olsen, Guldborgsund
Joan Claire Svendsen, Guldborgsund
Bjarne Bundgaard, Lolland
Dorthe Christensen, Lolland
Henning Hansen, Lolland
Peter Yttesen*, Lolland
Bo Jan Koldorf, Næstved
Gitte Adler, Vordingborg
Susanne Christensen, Vordingborg
Ghita Malm, Vordingborg
Karna Åse Pedersen, Vordingborg

Fyn

Jørgen Lund Hansen, Assens
Helene Pilekær Jensen, Assens
Morten Neye Andersen, Fåborg-Midtfyn
John Thiel Madsen, Fåborg-Midtfyn
Jill Havbæk Jespersen*, Kerteminde
Leif Ottosen, Langeland
Else Olga Hansen, Middelfart
Olav Wulff*, Middelfart
Erik Ladefoged, Nordfyn
Yvonne Løhde Otzen, Nordfyn
Annemette Olesen*, Nyborg
Palle Bøgelund Petterson, Nyborg
Nils Bursøe, Nyborg
Irene Møller, Odense
Ib Rigelsø, Odense
Birgit Knudsen, Svendborg
Ebbe Steen Olsen, Ærø

Sønderjylland

Hanne Bosack*, Haderslev
Lotte Frisk*, Tønder
Christine Jensen*, Aabenraa
Bjarne Pedersen, Haderslev
Jytte Ruwald*, Tønder
Heidi Samuelsen*, Haderslev

Ribe

Vibeke Volmers, Billund-Grindsted
Ejler Tang, Blaabjerg-Ølgod
Kari Andersen, Esbjerg V
Karin Quist König, Esbjerg V
Helena Nygården, Esbjerg V
Mogens Aagaard, Esbjerg V
Kate Jensen, Esbjerg Ø
Jørn Neerup Rørvang, Varde-Fanø-Helle
Linda Damsgaard, Vejen
Lone Knudsen, Vejen

Vejle

Dennis Falle Brandt*, Fredericia
Joan van der Wehle-Jensen*, Fredericia
Jens Koed, Hedensted
Leila Andersen, Horsens
Lena Andersen, Horsens
Helle Smidt Bill*, Horsens
Anja Christensen*, Kolding
Shannon Donby*, Kolding
Stephanie Gorell*, Kolding
Iver Krogh, Kolding
René Loll Rasmussen*, Kolding
Leif Arnholtz, Vejle
Gitte Brinch, Vejle
Tinna Kristensen*, Vejle
Tanja Sparvath Pedersen*, Vejle
Helle Pouls*, Vejle
Mia Kristina Sørensen*, Vejle
Anette Tidemand*, Vejle

Ringkøbing

Jørgen Jensen, Herning
Inge-Lise Kesby, Herning
Linde L. Jensen*, Holstebro
Kristian Lundberg, Holstebro
Marie-Louise Sæther, Holstebro
Camilla Vejlby, Holstebro
Karina Hansen, Ringkøbing
Inger Kaae, Ringkøbing
Harry Metzmann, Ringkøbing
Ole Gravgaard Jensen, Struer
Malene Pedersen, Struer

Aarhus

Niels Chr. Jørgensen*, Norddjurs-Syddjurs
Mette Tvede Andersen, Randers-Favrskov
Susanne Kjeldal Jensen*, Randers-Favrskov
Lene Hallstrøm Kristensen*, Randers-Favrskov
Bente Hundebøll Eriksson, Silkeborg-Skanderborg
Jannie Kristensen*, Silkeborg-Skanderborg
Kaj V. Møller, Silkeborg-Skanderborg
Jette Eged Aaby, Silkeborg-Skanderborg
Kristine Maike Ewert*, Aarhus-Odder-Samsø

Viborg

Marina Silvia Andersen, Morsø
Erik Andersen, Skive
Helle Haue Mølnitz, Thisted
Anne Marie Pilegaard, Thisted
Maria Glud Nielsen, Viborg
Lene Dige Nielsen, Viborg
Connie Von Moos, Viborg
John Møller Pedersen, Viborg
Christina Nørgaard Vinding, Viborg
Anne Sieg*, Skive
Lone I. Pedersen*, Skive

Nordjylland

Kurt Isaksen, Frederikshavn & Læsø
Torben Pihl, Frederikshavn & Læsø
Gitte Tiberg*, Frederikshavn & Læsø
Henning Ildal, Hjørring
Svend Sørensen, Hjørring
Anne Mette Dorph, Mariagerfjord
Katrine Keller*, Mariagerfjord
Steen Eriksen, Aalborg
Arne Nielsen, Aalborg

*) Konstitueret som kredsformand. Konstituerede kredsformænd skal godkendes af repræsentantskabet

Internater pr. 31.12.2016

Bornholm

Bornholms Internat, Hoglebjerg Hunde- og Kattepension
Liselotte og Svend Dernie, Hasle

Roskilde

Roskilde Internat
Henrik Hertz

Storstrøm

Fuglebjerg Kattehjem, Blæsenborg Kattepension
Tina og Benny Jørgensen, Fuglebjerg

Falsters Kattehjem, Falsters Kattepension
Gitte og Jens Petersen, Stubbekøbing

Fyn

Fyns Internat
Lene Frahm

Ringkøbing

Brande Internat, Mosegaardens Hunde- og Kattepension
Kent og Birgit Karlsen, Brande

Viborg

Spøttrup Internat, Balling Hunde- og Kattepension
Anni og Anton Jokumsen, Spøttrup

Nordjylland

Nordjyllands Internat
Lotte Brink

Vildtplejestationer pr. 31.12.2016

København


Nærum Vildtplejestation
John Hørdum og Fie Bjørnskow

Bornholm

Bornholms Vildtplejestation

Nordsjælland

Veksø Vildtplejestation
Stine Mars

Roskilde

Lille Valby Vildtplejestation
Birgit Andersen

Vestsjælland

Tølløse Vildtplejestation
Anne Bjørnstrup

Storstrøm 

Mern Vildtplejestation
Susanne Christensen

Våbensted Vildtplejestation
Maria Holm Kragh

Fyn

Langeskov Vildtplejestation
Jette og Christian Scheffmann

Ribe/Vejle 

Esbjerg Vildtplejestation
Emil Thygesen


Vejle 
Vildtplejestation
Henrik Husum

Aarhus 

Silkeborg Vildtplejestation
Pia Kjærskov

Nordjylland 

Nærum 
Ålbæk Vildtplejestation
Kurt Thomsen