En and skal have vand for at trives. Det lyder logisk. Alligevel er badevand langtfra en selvfølge, endsige et lovkrav, i opdrættet af de mange millioner ænder i EU. Men hos Bangs Hønniker har ænderne både god plads på græsfoldene og en svømmepøl at bade i.
Alle dyr tæller - eller gør de?
Hverken i EU eller i Danmark er der artsspecifik lovgivning for ænder i produktionen. Der er altså ingen specifikke krav til ændernes forhold, herunder hvor meget plads de skal have, at de skal have adgang til det fri eller have vand at bade i. Dyrenes Beskyttelse arbejder sammen med Eurogroup for Animals for, at der kommer dyrevelfærdslovgivning for alle dyrearter i produktionen i hele EU.
– Vand betyder alt. Hvis en and ikke kan få sit næb ned i vand for at rense det, så stopper det til og giver øjenbetændelse. Dertil kommer, at de kan lide at bade og vaske sig, og det skal de jo have lov til. Det er det, der gør, at jeg synes, at det er sjovt at være landmand, siger Jørgen Mikael Jørgensen og beskriver, hvordan hans ænder bader i store kar med 200 liter vand.
– Vandet står op i høje kaskader, når ænderne basker med vingerne, fortæller han. Sammen med sin kone, Line Bang Helmer, har han opdrættet fritgående økologiske landænder siden 2015 på husmandsstedet på Midtsjælland ved Ugerløse. Parret har en lille produktion på årligt 14.000 ænder, der opdrættes i sæsonen frem mod jul, som er absolut højsæson for and på danskerne spiseborde.
Svømmepøl uden mudderbad
Ænderne er af racen dansk landand, som har god tid til at vokse til den anseelige størrelse, som danskerne foretrækker. Hos Jørgen og Line har ænderne også dobbelt så meget plads som økologikravene.
Ændernes udendørsliv foregår på gårdens i alt 14 hektar indhegnede græsfolde, hvor der ud over græs er foder, læskur, drikkevand og badevand.
– Det kræver mange kvadratmeter, for at det ikke ender med at ligne en plørebutik. Ænder kan godt lide at snadre, rode, pille og pløre, men de kan ikke tåle at gå i mudder. De skal have tørre steder at gå op på for at hvile sig og pudse sig, når de har været i vandet, forklarer Jørgen Mikael Jørgensen.
Papand eller vandand
– Vores ænder bliver slagtet, når de er 14 uger. Det er dobbelt så lang tid som de fleste andre opdrætsænder, der typisk slagtes, når de er seks til otte uger. Det giver en helt anden spisekvalitet af vores ænder, fortæller Jørgen Mikael Jørgensen om en af de mange kvalitetsforskelle, der er resultat af de måder, som ænderne lever på i forskellige produktioner.
– Det er hele forskellen på, om du køber en papand til 149 kroner eller en kvalitetsand til 700 til 900 kroner. I alt sælges der cirka en million ænder i Danmark årligt, heraf 200.000 danskopdrættede. De andre 800.000 er importeret, typisk fra Ungarn, Polen eller Frankrig, hvor der produceres mange ænder. Men det er indendørs som stalddyr under helt andre vilkår, siger Jørgen Mikael Jørgensen.
Bangs Hønniker opdrætter ænder i sæsonen fra maj til juni til slagtning på eget slagteri i efteråret og frem mod jul – og har ikke svært ved at afsætte ænderne til danskerne.
