Artikel, 10. september 2019

Har dyrene det godt til Åbent Landbrug?

På søndag d. 15. september kan du igen besøge danske gårde, når landbruget inviterer til Åbent Landbrug. Vi har samlet en guide til, hvad du kan kigge efter, som indikerer, om dyrene har det godt.

Image of Dyrenes Beskyttelse
Del artiklen på:
åbent landbrug

Igen i år holder landbruget åbent hus og inviterer indenfor på de danske gårde. Vi har i Danmark ca. 10.000 bedrifter, som opdrætter dyr, og i alt åbner 61 gårde med dyr og planteavl dørene for befolkningen på søndag.

Til Åbent Landbrug kan du bl.a. opleve, hvordan fjerkræ, grise og kvæg lever i det danske landbrug. Det kan være meget lærerigt at besøge et landbrug, fordi du med egne øjne kan se de forhold, som dyrene lever under. Du skal dog være opmærksom på, at det man ser og oplever til Åbent Landbrug ikke nødvendigvis er repræsentativt for hele det danske landbrug, da det er gårde, som selv har valgt at invitere gæster indenfor.

Ser man fx på den danske svineproduktion, så lever 98 % af alle grise som burgrise i konventionelle stalde, hvor:

  • Et slagtesvin på 100 kg kun har krav på 0,65 m2 plads per dyr.
  • Stort set alle grise får klippet halen.
  • Mere end hver sjette so ikke gennemfører de ca. seks graviditeter på dens knap tre år, som planlagt, og derfor må aflives eller bliver fundet død i stalden.
  • Pattegrise tages fra deres mor længe før deres immunforsvar og fordøjelse er klar til det, hvilket giver stor risiko for diarré og kræver store mængder antibiotika at behandle.
  • En tredjedel af slagtesvinene og halvdelen af søerne får mavesår, inden de kommer til slagteriet. Desuden dør en del af akut blødende mavesår.

Nedenfor har vi samlet en række forhold om dyrevelfærden, du bør være opmærksom på, når du besøger en af de udvalgte gårde.

Hold øje med disse forhold, når du besøger en svine- eller kvægproduktion:

Har grisene mulighed for at komme uden for?

Grise er meget intelligente og nysgerrige dyr. De skal aktiveres og have adgang til variation i deres adfærd. Grisene skal have mulighed for at efterleve deres naturlige adfærd så vidt som muligt. Det får de, hvis de får mulighed for at komme ud og bruge deres sanser.

Se hvor meget plads grisen har

I en konventionel svineproduktion har slagtesvinene meget lidt plads. De vises som regel ikke frem, men spørg om du kan se dem også.

Minimumskravet for stier til et slagtesvin på omkring 100 kg er kun 0,65 m2 pr. gris. Det er meget lidt plads for så stort et dyr, og det giver dem ikke plads til at bevæge sig.

Er soen fastspændt?

I et konventionelt landbrug er det tilladt at fastspænde søer, hvilket betyder, at de ikke er i stand til at vende og bevæge sig. Derudover kan de få sår og slå sig på inventaret, og de kan ikke socialisere med andre søer eller sine unger og har intet at beskæftige sig med.

Når soen er i brunst, er det ikke muligt for den at udleve dens naturlige rastløshed og brunstadfærd. Når hun skal føde og opfostre pattegrisene, er det ikke muligt at bygge rede og udvise den naturlige moderadfærd overfor sine unger.

Det hævdes, at fastspænding sker for at beskytte pattegrisene fra, at deres mor lægger sig på dem, men der er udviklet stier, hvor det godt kan lade sig gøre at have hende løs uden, at det går ud over pattegrisene.

De stalde, som landbruget viser frem, hører ofte til specialproduktioner, hvor søerne er fastspændt mindre end de er i hovedparten af produktionen.

Har grisene adgang til rodematerialer, så de kan holde sig beskæftigede?

Grise har brug for noget at beskæftige sig med som fx at rode og bruge trynen til at undersøge, hvad der ligger på jorden. I naturen er det også den måde, grisene finder mad på og hele tiden lærer om deres omgivelser.

Halm har stor værdi for grisene som rodemateriale, men hos slagtesvin bruger man ofte et par træklodser eller nogle lægter monteret mod væggen, selvom det ikke er et rodemateriale, der har værdi for grisene.

Søer får oftere halm end slagtesvin. Halm i relevant mængde er meget sjældent hos slagtesvin i den konventionelle produktion. Det er en vigtig grund til, at grise bider haler og dermed også en del af forklaringen på, at halerne bliver klippet på næsten alle grise i den industrielle produktion. 

Kig efter skuldersår

Søer ligger ofte fastspændt langvarigt på et meget hårdt underlag. Det kan de få skuldersår af – ligesom mennesker får liggesår. Grise, der er fastspændt og viser tegn på skuldersår skal have noget blødt at ligge på, og grise med alvorlige skuldersår skal enten i en sygesti eller aflives.

Hvordan ser grisenes haler ud?

Læg mærke til, hvordan grisenes haler ser ud. Rutinemæssig halekupering er forbudt. Alligevel bliver 97 procent af alle pattegrise halekuperet og får klippet en del af deres haler af kort efter, de fødes. Det sker, fordi grisenes liv bliver så stressede, at de formentlig udvikler adfærdsforstyrrelse i form af halebid. I stedet for at mindske grisenes stressniveau, klipper man grisenes haler af for at undgå halebid.

Det er kun tilladt at klippe halvdelen af grisens hale af, og derfor skal halen kunne danne en næsten fuld cirkel. Dog ses det jævnligt, at grisene har fået klippet mere af.

Får dyrene grovfoder?

Halvdelen af søerne og knap en tredjedel af slagtesvinene får mavesår i løbet af deres liv. Det skyldes, at de kun får foder en eller få gange dagligt, at foderet er meget fint forarbejdet, og at de næsten ingen fibre eller grovfoder får.

Det er svært at se på grisene, at de har mavesår, men i de værste tilfælde vokser de ikke så meget som andre grise, eller de bliver blege eller dør af akut blødende mavesår.

Se på foderet og se, om de får fibre/grovfoder. Grunden til at de bliver fodret sådan er, at grisene optager foderet bedst på den måde, og det derfor er den billigste måde at producere på.

Spørg til dødeligheden blandt grisene

En so får i dag langt flere pattegrise end hendes antal af patter. Det skyldes, at man har fremavlet en so, der får flere unger, end hun selv kan passe, og derfor fødes mange meget små og svage griseunger.

Omkring 9 millioner pattegrise dør årligt i Danmark. Nogle dør lige før eller under fødsel, andre dør af sult eller kulde, fordi de er svage, og der er stor konkurrence om patterne.

Det skal du holde øje med, når du besøger en kvægbesætning

Kommer køerne på græs?

Køer, der kommer på græs får langt mere motion og bedre mulighed for at udføre, deres naturlige adfærd.

Det er desuden godt for deres klove at gå på et blødere og mere rent græsunderlag frem for det hårde og fugtige betongulv i stalden.

Hvor meget plads har koen at ligge på?

Køer har brug for at ligge mindst 10 timer i døgnet, men gerne mere. Derfor er det lovpligtigt, at hver ko har en sengebås at ligge i.

Men mange sengebåse er imidlertid for korte i forhold til dyrenes størrelse, og derfor har køerne svært ved at ligge komfortabelt i deres sengebås, og de kan få trykninger og skader på deres ben.

Ligesom vi mennesker gerne vil ligge godt, så har køerne også brug for et blødt underlag at ligge på. Og det er hårdt for dem at ligge direkte på det bare gulv. Derfor er det vigtigt, at der er et blødt underlag i sengebåsen.

Er gulvet glat?

Det er vigtigt, at gulvet i stalden ikke er glat, så køerne falder. Hvis køerne er bange for at glide, bevæger de sig ikke frit.

Er dyrene rene?

Dyrenes renhed siger meget om dyrenes komfort og sundhedstilstand – hvis der er mange køer med diarré, vil der typisk være mange snavsede køer.

Halter køerne?

Et af de største velfærdsproblemer hos malkekøer er benproblemer. Hvis en ko har benproblemer, skal den i sygeboks og behandles. Mange af problemerne skyldes, at køerne får klovproblemer på grund af staldgulvet. Køernes klove er ikke skabt til at gå på et fugtigt staldgulv.

 

I år er det ingen konventionelle landbrug med slagtekyllinger eller mink, men får du mulighed i anden sammenhæng at besøge en sådan produktion, er her, hvad du skal kigge efter.

Kommer køerne på græs?

Køer, der kommer på græs får langt mere motion og bedre mulighed for at udføre, deres naturlige adfærd.

Det er desuden godt for deres klove at gå på et blødere og mere rent græsunderlag frem for det hårde og fugtige betongulv i stalden.

Hvor meget plads har koen at ligge på?

Køer har brug for at ligge mindst 10 timer i døgnet, men gerne mere. Derfor er det lovpligtigt, at hver ko har en sengebås at ligge i.

Men mange sengebåse er imidlertid for korte i forhold til dyrenes størrelse, og derfor har køerne svært ved at ligge komfortabelt i deres sengebås, og de kan få trykninger og skader på deres ben. Der kan også være mange beskidte køer.

Ligesom vi mennesker gerne vil ligge godt, så har køerne også brug for et blødt underlag at ligge på. Og det er hårdt for dem at ligge direkte på det bare gulv. Derfor er det vigtigt, at der er et blødt underlag i sengebåsen.

Er gulvet glat?

Det er vigtigt, at gulvet i stalden ikke er glat, så køerne falder. Hvis køerne er bange for at glide, påvirker det deres gang, og de bevæger sig ikke frit.

Halter køerne?

Et af de største velfærdsproblemer hos malkekøer er benproblemer. Hvis en ko har benproblemer, skal den i sygeboks og behandles. Mange af problemerne skyldes, at køerne får klovproblemer på grund af staldgulvet. Køernes klove er ikke skabt til at gå på et fugtigt staldgulv, og de får infektioner i deres klove.

I år er det ingen konventionelle landbrug med slagtekyllinger eller mink, men får du mulighed i anden sammenhæng at besøge en sådan produktion, er her, hvad du skal kigge efter.

Det skal du holde øje med på en minkfarm og en kyllingeproduktion

Kig efter minkens beskæftigelsesmuligheder

Det er lovpligtigt, at der er en hylde, et rør og en redekasse med halm i minkens bur. Men herudover har minkene sjældent noget at beskæftige sig med. Mink jager i vand og er udviklet til at svømme. Svømmevand er derfor en god berigelse af minkenes forhold, ligesom reb er godt, fordi minkene kan rive og flå i det. Det får de ikke, men kig alligevel efter om de små, aktive rovdyr har andet eller mere at lave end at bide i røret, ligge på hylden eller gå ind i reden.

Er der sår og skader?                         

Mink er rovdyr med skarpe tænder og de slås, når de presses sammen på for lidt plads uden mulighed for at flygte. Men sår og skader ses især senere på året, når deres territorielle adfærd sætter ind.

Kig efter hvor mange mink, der går sammen

Mink er fra naturen udviklet til at leve alene og forsvare territorier. Læg mærke til hvor mange mink, der går sammen. Jo flere, der er sammen jo mere aggression, sår, bid og dødelighed er der typisk senere på året, også selv om buret er større eller sat sammen af flere bure.

Hvor mange holder øje med minkene?

Mange minkfarme er meget store med mange tusinde dyr og meget få mennesker til at passe dem. Loven kræver, at hvert dyr skal tilses hver dag. Se på dyrene og forestil dig, hvordan man kan være sikker på, at dyrene er raske og ikke har givet hinanden bidskader, når man har meget lidt tid til at se på hvert dyr. 

Hvor gamle er kyllingerne?

Slagtekyllinger vokser meget hurtigt og er blevet fremavlet, så de vokser fra 50 g til 2 kg på bare 34 dage. I starten vil der være god plads i stalden, men sidst i produktionsperioden kommer kyllingerne til at gå meget tæt. Derfor er det relevant at vide, hvor gamle kyllingerne er - for det er i tiden op til slagtning (34 dage gamle), de går mest tæt. Ifølge loven må der være 40 kg eller 20 kyllinger på hver m2, og på det tidspunkt kan man næsten ikke se gulvet for kyllinger.

Har kyllingerne ammoniaksvidninger på fødderne (trædepudesvidninger)?

Trædepudesvidninger opstår, hvis kyllingernes strøelse bliver fugtigt, og der udvikles ammoniak. Små rifter bliver til ætsninger, og kan udvikle sig til store og alvorlige sår på kyllingernes trædepuder. på grund af et højt ammoniakindhold i underlaget, fordi kyllingerne ikke har mulighed for at komme væk fra den fugtige strøelse.

Den fugtige strøelse kan være et resultat af dårlig ventilation, for lidt varme, vandspild, og det er godt at tjekke, om strøelsen er tør eller fugtig. Alle hold kyllinger, der slagtes i Danmark kontrolleres for trædepudesvidninger, og der sanktioneres hvis niveauet er for højt.