Artikel, 20. april 2020

Hjælp burhønsene ved at hækle en ægtivist

Vores fælles kamp for at stoppe salget af buræg har skabt mange resultater. Men skal vi nikke buræggene en sidste skalle, så kræver det et forbud.

Image of Thomas  Degner
Thomas Degner ,
Brand Manager
Del artiklen på:
Ægtivist

Der er fortsat brug for at skabe opmærksomhed om kampen imod buræg. Derfor har vi igen i år lavet en konkurrence til alle jer kreative og hækleglade ægtivister. Så send os jeres bedste, sjoveste eller mest originale, hæklede ægtivist og vær med i konkurrencen om dette års lækre præmie. Det er naturligvis tilladt at indsende mere end én ægtivist!

Ægtivisten skal være os i hænde senest fredag d. 15. maj 2020. 

Se opskriften her 

Vind Lone Landmands seneste bog

Vinderen af konkurrencen bliver samtidig vinderen af Lone Landmands nye bog 'Det man spiser er man selv' til en værdi á 349,00 DKK.

Bogen fokuserer på rejsen mod et bedre liv for dig og kloden, og kan bruges som en lækker coffee table book med dens finurlige og flotte illustrationer af illustratoren Hjortefar. Den indeholder samtidig masser af dokumenteret viden om, hvordan vores fødevarer bliver produceret med en beskrivelse af problemerne i vores fødevareproduktion, der skader dyr, miljø og os mennesker. Bagerst i bogen er en række lækre opskrifter af Lone Landmand.

                                                             

Sådan gør du

Send din hæklede ægtivist til Dyrenes Beskyttelse Buddingevej 308, 2860 Søborg. Mærk kuverten "ægtivist". HUSK at angive e-mail og eventuelt telefonnummer, så vi kan kontakte dig, hvis du er den heldige vinder.

æg 3.jpg    æg.jpg     æg1.jpg

æg2.jpg    ægg.png    æg5.jpg

(hæklede ægtivister) 

Hæklede ægtivister støtter kampagnen

Vi sælger løbende de forhåbentlig mange indsendte ægtivister. Ægtivisterne kan bruges som æggevarmere, når der skal serveres økologiske æg på morgenbordet eller til familiefrokosten. Pengene fra salget går til kampagnen mod buræg.

Du kan købe de hæklede ægtivister her