Artikel, 16. februar 2016

MRSA-fri gris

Det er fuldstændig trygt at komme ud på Velfærdsdelikatessers gårde at klappe en gris. Risikoen for smitte med MRSA er lig nul. Alle forældredyr er testet og MRSA-fri. Det skyldes ikke mindst, at grisene har haft masser af mortid og masser af plads.

Image of Johanne Gabel
Johanne Gabel,
Cand.merc.int/miljø-og energijournalist
Del artiklen på:
MRSA-fri gris

Grisene i Velfærdsdelikatesser er MRSA-fri. Alle avlsdyr er testet, og der var ikke MRSA i en eneste af prøverne. Masser af mortid og masser af plads til smågrisene er to vigtige mellemregninger i det MRSA-fri resultat. 

 

”For det første bruger Velfærdsdelikatesser ikke særlig meget antibiotika. For det andet er dyretætheden på gårdene ikke særlig stor. Det betyder, at smittepresset, er lavt."
- Robert Leo Skov, overlæge

Produktion uden MRSA

”Det er dejligt, at der er et produktionssystem, som kan lade sig gøre, uden at der er MRSA,” siger overlæge og områdechef for Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne på Statens Seruminstitut, Robert Leo Skov, der rådgiver om overvågning og behandling af bl.a. MRSA. Han glæder sig over hver eneste besætning, der ikke har MRSA og glæder sig så meget desto mere på Velfærdsdelikatessers vegne.

”For jer er det fantastisk at kunne meddele, at der ikke er MRSA hos jer. Det nedsætter den i forvejen lille risiko for at blive smittet med MRSA til nul ved et besøg på jeres gårde,” siger Robert Leo Skov. 

”Det er rart for jer at kunne give jeres kunder og de besøgende på gårdene den besked,” siger tilsvarende Peter Damborg, lektor på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet, som har stået for laboratorieanalysen af prøverne fra grisene i Velfærdsdelikatesser, der er et registreret varemærke og produktionssystem, udviklet og kontrolleret af Dyrenes Beskyttelse.

Som skovbørnehave uden medicin

Ingen af de to fagfolk er overrasket over resultatet af prøverne.

”Det resultat havde jeg forventet og håbet,” siger Robert Leo Skov og forklarer hvorfor.

”For det første bruger Velfærdsdelikatesser ikke særlig meget antibiotika. For det andet er dyretætheden på gårdene ikke særlig stor. Det betyder, at smittepresset, er lavt. Det svarer lidt til en almindelig børnehave og en skovbørnehave, hvor smittepresset for de børn, der er udenfor, er langt mindre. Hvis der er mange børn på få kvadratmeter, så spreder smitte sig hurtigere, end hvis der er få. Det samme gælder for grisene. For det tredje har producenterne ikke haft det uheld af indkøbe en MRSA-smittet gris til nogen af deres besætninger,” siger han og understreger en vigtigt pointe. Nemlig at MRSA ikke kommer af sig selv. Heller ikke selvom man bruger antibiotika. Det kræver, at MRSA bliver indført i en besætning.

”Du kan ikke behandle dig til en MRSA-infektion. Men forestil dig det sammentræf af uheldige omstændigheder, at du har købt en smittet gris, og at grisene i din besætning bliver syge af noget andet, som du er nødt til at behandle med antibiotika. Det slår grisenes normale bakterieflora ihjel, og så kan MRSA-bakterierne etablere sig. Antibiotika giver populært sagt plads til MRSA-bakterierne, som er resistente overfor antibiotika. Så sørger selektionen for, at smitten kan slå sig ned,” siger Robert Leo Skov. 

Peter Damborg havde samme forventning til resultatet og konkluderer:

”I besætninger med få dyr og minimal brug af antibiotika, vil vores forventning være, at MRSA optræder langt sjældnere end i store besætninger med mange dyr og relativt større forbrug af antibiotika. Resultatet af testen i Velfærdsdelikatesser har bekræftet den sammenhæng, som formentlig også har noget at gøre med, at der ikke indkøbes grise fra konventionelle besætninger, hvor MRSA forekommer hyppigt. Sammenlagt virker det som om, at Velfærdsdelikatessers måde at holde grise på er god til at undgå MRSA,” siger Peter Damborg.

Masser af mortid og plads mod MRSA

For Velfærdsdelikatessers vedkommende er risikoen for at få og fastholde en MRSA-smitte altså minimal, bl.a. fordi grisene har en sund bakterieflora og et godt immunforsvar, som ikke bliver slået ned af antibiotika. 

”Årsagen til det meget beskedne behov for antibiotika er primært, at pattegrisene går sammen med soen, indtil naturlig fravænning i en alder af 16-18 uger. I somælken får pattegrisene al moderens modstandskraft foræret og nok så vigtigt, så bliver overgangen til fast føde fuldstændig uproblematisk og uden den diarré, som plager de industrielle stalde, hvor pattegrise må vænnes fra allerede efter tre uger, hvilket gør det nødvendigt at behandle pattegrisene med antibiotika mod fravænningsdiarré,” siger Bent Hindrup Andersen fra Velfærdsdelikatesser i Dyrenes Beskyttelse. Han fortsætter:

”Den anden vigtige mellemregning for det MRSA-fri resultat er, at kravet til arealet pr. dyr i Velfærdsdelikatesser er en halv dyreenhed pr. hektar. Det betyder populært sagt, at der er cirka tre gange så meget plads pr. gris som hos en konventionel eller økologisk producent. Desuden må producenterne ikke have mere end maksimalt 12 søer på gården, så det sætter en øvre grænse for det samlede antal dyr, hvilket altså billedligt talt gør Velfærdsdelikatessers svinebesætninger til små skovbørnehaver med meget lavt smittepres. Til sammenligning var den gennemsnitlige besætning i det industrielle svinebesætning på 680 søer i 2013.”

Fakta
MRSA-fri produktion i Velfærdsdelikatesser

  • Der er pt. 20 godkendte gårde i Velfærdsdelikatesser og 10 gårde på vej. Både godkendte grisegårde og gårde i pipeline var omfattet af MRSA-testen
  • Alle forældredyr er i 2015 blevet testet for MRSA. Der blev ikke fundet MRSA i en eneste prøve. Det betyder, at alle gårde med grise var MRSA-fri på kontroltidspunktet
  • Pattegrise går sammen med soen indtil naturlig afvænning, typisk ved 16-18 uger. I konventionel produktion må pattegrise vænnes fra efter tre uger. I økologisk produktion må pattegrise vænnes fra efter syv uger. I begge tilfælde giver det ofte fravænningsdiarré, som behandles med antibiotika
  • I Velfærdsdelikatesser behandles der stort set ikke med antibiotika, fordi dyrene sjældent er syge, og pattegrise ikke får fravænningsdiarré
  • Harmonikravet i Velfærdsdelikatesser er 0,5 dyreenhed pr. hektar. I konventionel svineindustri må der være næsten tre gange så stor belastning. Her er harmonikravet 1,4 dyreenhed pr. hektar, dvs. at der må udbringes 140 kg kvælstof pr. hektar om året. Harmonikravet udtrykker forholdet mellem gødning og areal, men fortæller også, hvor mange dyr en producent må have i forhold til sin jord
  • For svin svarer en dyreenhed til enten 4,4 søer med pattegrise op til 7,4 kg eller 39 slagtesvin mellem 32 og 107 kg
  • Producenter i Velfærdsdelikatesser må højst have 12 søer på gården. Til sammenligning var der i 2013 i gennemsnit 680 årssøer i de konventionelle svineproducenters stald

 

Kilder: Velfærdsdelikatesser/Dyrenes Beskyttelse, Landbrug & Fødevarer, SEGES/Videncenter for Svineproduktion