Artikel, 13. december 2021

Naturnationalparker: Det mener Dyrenes Beskyttelse

Ingen husdyr må sulte og vanrøgtes – heller ikke udegående dyr på helårsgræs, naturpleje, rewilding eller i de kommende naturnationalparker.

Image of Dyrenes Beskyttelse
Del artiklen på:
Udegående kvæg

Følg vores arbejde

Vi arbejder fortsat for, at husdyrene, der udsættes i naturnationalparker, skal have god dyrevelfærd. 

Du kan løbende følge med i vores udmeldinger her

Opd. 2022-01-14: Afsnittet "Hegn forpligter" er opdateret for at præcisere Dyrenes Beskyttelses holdning til hegn.

Dyrevelfærdsloven skal gælde for alle – også for staten

De nye naturnationalparker har givet anledning til hed debat, fordi der sættes spørgsmålstegn ved, hvordan man vil sikre dyrevelfærden for de store, græssende dyr, som staten sætter ud på indhegnede områder. Hvis deres naturlige fødekilde slipper op for eksempel igennem en hård vinter, kan det føre til sult, tørst, fejlernæring, sygdom og død. Det er en kendsgerning, når naturnationalparkerne er indhegnede, så dyrene ikke kan søge føde andet sted, som de ellers ville, hvis de havde levet vildt i naturen.

I Danmark gælder den samme lov (Dyrevelfærdsloven) for alle, der holder dyr. Den siger:

§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

§ 9. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fritgående dyr på græs el.lign. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.

Reglerne siger også, at heste skal tilses dagligt. Det gælder også heste på græs.

Den 3. juni 2021 vedtog et flertal i Folketinget et lovforslag fremsat af miljøminister Lea Wermelin, som giver statens nye naturnationalparker mulighed for at søge dispensation fra Dyrevelfærdslovens krav om pasning og tilsyn.

Således er konsekvensen, at alle dyr i Danmark ikke længere er lige for (dyrevelfærds)loven, og dermed har politikerne rystet dyrebeskyttelsen i sin grundvold. De har krænket en ellers ukrænkelig rettighed for dyr.

Ingen husdyr må sulte og afmagres – heller ikke udegående dyr på helårsgræs, naturpleje, rewilding eller i de kommende naturnationalparker.

Dyrenes Beskyttelse har i hele forløbet og høringsprocessen været kraftigt imod en dispensationsmulighed fra dyrevelfærdsloven. Desværre har der ikke været vilje til at lytte og inddrage dyrevelfærds- og veterinærfaglig viden rettidigt. Dyrenes Beskyttelse mener, at alle dyr er lige for loven, og loven gælder ens for alle dyr uanset, om der er tale om udegående husdyr i naturpleje eller naturnationalparker, eller der er tale om landmænd, der har udegående dyr.

Læs vores høringssvar

Læs Dyrenes Beskyttelses høringssvar til Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.) af den 11. februar 2021.

Læs vores kommentar i forbindelse med lovforslagets andenbehandling her

Dyrenes Beskyttelse kæmper fortsat for at få undtagelsen taget af bordet og har gjort det lige siden lovforslaget blev sendt i høring i februar 2021, ligesom Den Danske Dyrlægeforening, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyreetisk Råd og Landbrug & Fødevarer gentagne gange har advaret imod undtagelserne.

Ved at lave undtagelser til Dyrevelfærdsloven løser miljøministeren ikke problemet – hun fratager blot naturnationalparkerne ansvaret for det fornødne tilsyn med og den tilstrækkelige pasning af deres dyr. Der vil stadig være syge dyr i statens naturnationalparker, som risikerer ikke at få den fornødne hjælp og pleje. Desværre har ministeren ikke inddraget alle interessenter omkring naturnationalparkerne, før de blev designet og søsat. Her tænkes specifikt på den Danske Dyrlægeforening og Dyrenes Beskyttelse, som begge har veterinærfaglige kompetencer. Derfor bliver der lavet lappeløsninger, hvor den rigtige løsning ville være at rulle dispensationsordningen tilbage.

Det kan derfor også undre, at miljøministeren alligevel har fastholdt en dispensationsmulighed for naturnationalparkerne, og i Dyrenes Beskyttelse har vi stadig til gode at få svar på, hvorfor det er en nødvendighed. Miljøministeren har ved flere lejligheder ikke forsømt chancen for at forsikre, at dyrevelfærden i de kommende naturnationalparker selvfølgelig skal være god, og at ingen dyr skal vanrøgtes. Dette udhules dog af det vedtagne lovforslag, som giver mulighed for dispensation fra dyrevelfærdsloven.

Dyrenes Beskyttelse går ind for mere vild natur, men det må aldrig betyde, at man tilsidesætter fundamentale behov for de husdyr, der sættes ud. Vi mener, det er udtryk for en mangel på respekt for dyrene, og det har ikke hjemme i det danske retssamfund.

Statens naturnationalparker

Folketinget har vedtaget, at der skal udlægges nye områder til såkaldte naturnationalparker, som bliver drevet af staten. Naturnationalparkerne er områder, hvor der ikke drives landbrug eller skovbrug, og hvor der i en del tilfælde udsættes store, græssende dyr som heste, kvæg og hjorte. Formålet er at skabe mere natur på naturens præmisser og bidrage til øget biodiversitet.

Dyrenes Beskyttelse er som udgangspunkt enig i, at der skal udlægges markant flere arealer til områder, hvor naturen kan få lov at arbejde på egne præmisser, men det må aldrig blive på bekostning af dyrevelfærden for de husdyr, der sættes ud på arealerne.

De græssende dyr kan pleje forskellige naturtyper, så de ikke gror til, og være med til at skabe variation og dermed levesteder for en lang række arter af planter og vilde dyr. Til gengæld kan de græssende husdyr få lov til at være ude under åben himmel med friheden til at udleve naturligt familie- og flokliv, masser af plads, bevægelse og varieret kost, som de selv kan finde.

Der er altså meget godt at sige om potentialet for høj dyrevelfærd i naturnationalparkerne, men hvis myndighederne ikke formår at designe udformningen og driften med passende hensyn til husdyrene uden at gå på kompromis med deres velfærd, så har brugen af husdyr ikke Dyrenes Beskyttelses opbakning.

De husdyr, som staten vil sætte ud på indhegnede naturarealer, er ikke vilde dyr. Selv om der er tale om hårdføre racer af kvæg og heste, så er det stadig dyr, som igennem mange år er fremavlede til at være husdyr, der i varierende grad er afhængige af menneskers pasning og omsorg. Og de er for eksempel forhindrede i at flytte sig for at søge føde på andre arealer, hvis maden slipper op der, hvor de er. Derfor følger der et ufravigeligt ansvar med, når man sætter dyr ud på afgrænsede områder defineret af mennesker. De kan ikke bare overlades til dem selv. Fødegrundlaget skal være i orden for de dyr, der er hegnede inde, og hvert enkelt dyr skal trives.

Hvad er en naturnationalpark?

Naturstyrelsen skriver på deres hjemmeside følgende om de kommende statslige naturnationalparker:

"Naturnationalparkerne er områder, hvor naturen får plads til at være natur og samtidig giver spændende nye naturoplevelser. I naturnationalparkerne får naturen i højere grad lov til at udvikle sig på naturlige præmisser. Der drives ikke landbrug, og skoven henlægges som urørt skov. Der bliver udsat store græssende dyr, som skal være med til at skabe en spændende natur, hvor der er mange levesteder for dyr og planter. De græssende dyr skal være med til at sikre, at områderne ikke udvikler sig til tæt mørk skov, og sikre, at enge, heder og overdrev med de tilknyttede dyr og planter fortsat har egnede levesteder. Områdernes naturlige hydrologi søges genskabt – småsøer, vandhuller og sumpe vil komme tilbage i landskabet. 

Hegnene skal holde dyrene inde, men der skal stadig være rig mulighed for at opleve naturen. Naturnationalparkerne vil give mulighed for nye spændende oplevelser i den vilde natur."

Kilde: Landbrugsstyrelsen (opdateret 2021-12-13)

Mange fagligheder skal bringes i spil

Lovgivningen danner rammen for alle naturnationalparkerne, men i sidste ende er det Naturstyrelsen som skal udarbejde projektforslag for hver enkelt af de kommende naturnationalparker, som partierne bag aftalen skal godkende. Styrelsen rådfører sig forud for dette med en videnskabelig arbejdsgruppe, en national arbejdsgruppe for interessenter og lokale projektgrupper. Projektforslagene bliver også sendt i offentlig høring.

Oprindeligt var det ikke tiltænkt, at der skulle være nogen dyrevelfærdsforsker eller veterinærfaglig repræsentation i den videnskabelige arbejdsgruppe. Det mener vi, var en klar fejl, som miljøministeren heldigvis nu også har anerkendt efter dialog med blandt andre Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening. Miljøministeren har nu udvidet den videnskabelige arbejdsgruppe med en dyrevelfærdsforsker, ligesom at den nationale arbejdsgruppe for interessenter, hvor Dyrenes Beskyttelse allerede var repræsenteret i, også er udvidet med en plads til Den Danske Dyrlægeforening.

De store, græssende dyr i statens naturnationalparker har alle muligheder for at få et liv med en meget høj grad af dyrevelfærd – men kun hvis opgaven med at forvalte dem løses på den rigtige måde. Skal projektet med naturnationalparker lykkes, kræver det, at det bygges på solid og uafhængig faglighed, herunder også den veterinære faglighed. 

Når dyr sættes bag hegn, påvirkes dyrenes levevilkår og sundhed, hvilket kan give en række udfordringer, som vi som mennesker og fagpersoner er forpligtede til at forholde os til for at sikre dyrevelfærden i bestanden. Den indsigt og erfaring besidder dyrlægerne.

Dyrenes Beskyttelse kommer aldrig til at acceptere, at udegående husdyr sulter, vanrøgtes eller at der ikke føres tilstrækkeligt tilsyn – uanset formålet.

Rådgivende arbejdsgrupper

Videnskabelig arbejdsgruppe:

Professor Jens-Christian Svenning, professor Carsten Rahbek, lektor Hans Henrik Bruun, seniorrådgiver Rita Merete Buttenschøn, professor Henrik Vejre, formand for Det Dyreetiske Råd Bengt Holst, lektor Stine Krøijer, lektor Jacob Heilmann-Clausen, professor Peter Sandøe, professor Margit Bak Jensen og professor Peter Sandøe.  

National arbejdsgruppe for interessenter:

Det Grønne Kontaktudvalg, Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden, Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, Danmarks Jægerforbund, Spejderne, Dansk Ride Forbund, Danmarks Cykle Union, Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kyst- og Naturturisme, Landbrug & Fødevarer, Verdens Skove, De Unge Biodiversitetsambassadører, Danmarks Nationalparker, Dansk Skovforening, DOSO, Den Danske Dyrlægeforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Orienterings-Forbund.

Kilde: Naturstyrelsen (opdateret 2021-12-13)

Ingen dyr skal sulte eller vanrøgtes

Dyrenes Beskyttelse mener, at der er tre afgørende forudsætninger for ansvarlig forvaltning af græssende husdyr i naturnationalparker:

  1. Proaktiv forvaltning, altså at dyr og dyreart matcher områdets fødegrundlag på alle årstider. Det vil sige, at antallet af dyr på arealerne skal tilpasses inden vinter, for eksempel ved at flytte nogle af dyrene til et andet sted, så der ikke først kommer en reaktion, når et dyr er udsultet. Dertil skal de ansvarlige reaktivt holde øje med, om der kommer syge, magre, parasitangrebne eller tilskadekomne dyr i kraft af det omhyggelige tilsyn med og omsorg for det enkelte dyr, som dyrevelfærdsloven kræver. Proaktiv forvaltning skal forebygge, at aflivning bliver nødvendig.
  2. Kompetent tilsyn, som udføres af fagkyndige og erfarne mennesker med husdyrkendskab, viden om dyrevelfærd og om huldvurdering. Der kan ikke slækkes på det menneskelige tilsyn alt efter årstiden, idet hver årstid har sine udfordringer, og tilsynet gælder trivslen af hvert enkelt dyr, og ikke på bestandsniveau.
  3. Teknologiske løsninger kan supplere det menneskelige tilsyn for eksempel med droner eller forskellige mærkningsordninger.

Som en del af den proaktive forvaltning er det vigtigt, at når naturnationalparkerne skal udformes, at det ikke blot sikres, at dyrene ikke sulter, men også at de ikke fejlernæres. Hvis der ikke naturligt forekommer et fødegrundlag, der sikrer en dækkende og alsidig diæt for de græssende dyr, man påtænker at udsætte, må man enten sikre dette grundlag eller undlade at udsætte dyrene. Det kræver et grundigt, videnskabeligt forarbejde.

Myndighederne har lagt op til, at der skal kunne udsættes mange forskellige græssende dyr i naturnationalparkerne, fx heste, kvæg, hjorte, bisonokser, endda elge for at skabe så stor biodiversitet som mulig, da hver dyretype danner grundlag for deres egen unikke fødekæde.

Dette udgangspunkt anerkender vi i Dyrenes Beskyttelse, men det er et ufravigeligt krav, at føde- sundheds- og velfærdsgrundlaget for den pågældende dyretype skal være til stede. Der er forskel på heste og kvægs fordøjelse og foderudnyttelse sammenlignet med hjorte. Nogle dyr er primært græssere, mens for eksempel hjorte hovedsagelig er nippere eller browsere, der kan supplere deres kost med kviste, buske og træer, når der ikke er tilstrækkeligt at græsse om vinteren. Udformningen af naturnationalparkerne og sammensætningen af bestandene skal tage hensyn til dette.

Det har været debatteret, hvorvidt dyrene i naturnationalparkerne må tilskudsfodres eller ej, hvis de sulter. I Dyrenes Beskyttelse tager vi udgangspunkt i dyret og dets behov, herunder at det ikke sulter. Sult kan undgås på flere måder, hvoraf tilskudsfodring kan være en af løsningerne. Desto flere værktøjer forvalteren har i værktøjskassen, desto bedre, hvis den naturlige fødekilde er sparsom. Et andet værktøj kunne være at flytte nogle af dyrene i vinterhalvåret, så man sikrer, at der ikke er flere store, græssende dyr, end der er føde til. Det vigtigste er, at det er hensynet til det potentielt sultende dyr, der i sidste ende er den afgørende faktor for, hvilket redskab, der anvendes. Dyr i mennesker varetægt må ikke sulte, og sultende dyr skal altid fodres.

Særskilt evaluering af velfærden for udegående dyr

Miljøministeren har på baggrund af kritikken fra blandt andre Dyrenes Beskyttelse givet tilsagn om at gennemføre en særskilt evaluering af velfærden for de dyr, der udsættes i naturnationalparkerne, inklusive et pilotprojekt med teknologisk understøttelse af tilsynet. Evalueringen vil blive gennemført højst to år efter, at dyrene er sat ud, og vil være et supplement til det løbende tilsyn med dyrene.

Fødevareministeren har desuden givet tilsagn om, at for så vidt angår dispensation fra tilsynskravet i dyrevelfærdsloven og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste, at der indføres følgende skærpelser, når tilsyn udføres på bestandsniveau:

  • Minimumsfrekvens for tilsynet af heste på bestandsniveau i perioder med risiko for fødemangel og eventuel folingssæson inklusiv den sidste måned af drægtighedsperioden. Ved minimumsfrekvens forstås, at tilsyn udføres hver anden dag eller hyppigere.
  • Udsætning af et begrænset antal heste i naturnationalparkens første år. Ved et begrænset antal heste forstås, at der, for med stor sikkerhed ikke at overskride områdets bæreevne, vil blive udsat højst halvdelen af det projekterede antal heste.
  • Minimumsfrekvens for tilsynet af kreaturer på bestandsniveau i perioder med risiko for fødemangel. Ved minimumsfrekvens forstås, at tilsyn udføres hver anden dag eller hyppigere.

Dyrenes Beskyttelse ser ovenstående tiltag fra miljøministeren og fra fødevareministeren som en anerkendelse af, at man ikke kan dispensere fra dyrevelfærdsloven og øvrige dyrevelfærdsbestemmelser uden, at det kan medføre forringelser af dyrevelfærden. Helt overordnet mener vi ikke, at der skal dispenseres fra dyrevelfærdslovens grundlæggende bestemmelse om at den gælder det enkelte dyr. Heller ikke i naturnationalparkerne. Tilsyn skal altid udføres med de fagligt velbegrundede frekvenser, som dyrevelfærdsloven foreskriver for alle ejere af græssende husdyr uden undtagelser, ligesom det skal udføres på individniveau og af kompetente, fagkyndige og erfarne mennesker.

Hegn forpligter

Dyrenes Beskyttelse er ikke fortaler for hegn, men vi anerkender dog, at der er visse situationer, hvor fordelene opvejer ulemperne ved hegn, fx når landmanden hegner sine udegående husdyr inde for at kunne passe og tilse dem, og for at de ikke løber væk og forårsager skade på ting og mennesker. Derfor anerkender vi i Dyrenes Beskyttelse også, at hegn kan være en forudsætning for, at udsætning af husdyr og visse hjorte i naturnationalparkerne kan fungere i praksis, men det forudsætter, at man vælger de rigtige typer hegn, og det stiller store krav til tilsyn og vedligeholdelse af hegnene, ligesom at der skal være passager for vildt, der er på størrelse med råvildt og nedefter, så kun de store dyr, der er sat ud, holdes inde på området.

Der findes forskellige typer af hegn, fx høje hegn eller 2- og 3-trådet strømhegn. Der er fordele og ulemper forbundet med dem alle, men nogle skaber flere problemer for de vilde dyr end andre. I samarbejde med Dansk Skovforening og Danmarks Naturfredningsforening har vi tidligere lavet en undersøgelse af hvilke hegn, der udgør en risiko for skader på hjortevildt, som kan komme alvorligt til skade og sidde fast. Resultatet var, at det bl.a. er de i dag meget anvendte vildthegn, som ofte anvendes i skovbrug til at indhegne unge beplantninger, som er problematiske. Derfor har vi i interessentgruppen for naturnationalparker arbejdet for, at der kommer de passager for vildtet, som nu bliver en realitet, og netop de problematiske vildthegn vil der nu komme færre af i forbindelse med naturnationalparkerne.