Artikel, 15. august 2016

Nyd kødet

Kød der ikke tager brødet ud af munden på andre mennesker. Kød med klimahensyn. Kød der giver liv på marker og menukort. På Aarhus Food Festival afliver Velfærdsdelikatesser den sorte bøfsamvittighed og serverer delikatesser med god eftersmag.

Image of Johanne Gabel
Johanne Gabel,
Cand.merc.int/miljø-og energijournalist
Del artiklen på:
velfærdsdelikatessekød

Kød er en klimabelastning. Sådan lyder den velbegrundede indvending mod at nyde en god bøf. Derfor skal vi først og fremmest vænne os til at spise delikat kød i mindre godbidder. Men vi skal også se på, hvordan kødet er produceret. Når Velfærdsdelikatesser tager til Aarhus Food Festival den  2.- 4. september 2016 bliver der serveret smagsprøver garneret med fortællingen om dyrenes naturlige liv og produktionens miljø- og klimahensyn.

Græs er godt

I Velfærdsdelikatesser fodrer vi ikke dyrene op på importeret kraftfoder. Vores kød rydder altså ikke regnskov til dyrkning af soja i andre dele af verden, og vi tager ikke maden ud af munden på mennesker ved at servere brødkorn for vores dyr. Grise, køer, får og fjerkræ spiser mestendels græs, som er en flerårige næringsfattig afgrøde, der i dyrene bliver omsat til proteinrig mad til mennesker. De vedvarende græsgange er i sig selv en god historie for klimaet, fordi jorden ikke pløjes op, fordi den ikke kræver tilførsel af store mængder kvælstof, og fordi græsgange er en fortrinlig udnyttelse af næringsfattige, våde og svært tilgængelige jorder.

Græsning som fodring giver derfor landbrugslandskaber med enge og varieret vegetation af græsser, buske og træer. Det er også derfor, at naturpleje er et krav til de græssende dyr, altså køer og får, i Velfærdsdelikatesser. Dertil kommer, at det samlede harmonikrav i Velfærdsdelikatesser er 0,5 dyreenhed pr. hektar, altså dobbelt så meget jord pr. dyr som i almindelige økologisk produktion.

Fra madspild til griseguf

Udover græsningen bruger vi i videst muligt omfang spildprodukter fra anden fødevareproduktion til vores grise og høns. Det er f.eks. mask fra økologisk øl- eller whiskyproduktion, frasorterede økologiske grøntsager, udsorteret klid, kim og skaller fra økologiske møllerier eller madrester fra økologiske restauranter. Mulighederne er mange, når man begynder at arbejde sammen lokalt. Senest er to nye lokale slagtehuse på vej på Bornholm og Sjælland på Velfærdsdelikatessers initiativ.

Liv på marker og menu

I en godbid fra Velfærdsdelikatesser er der altså både klimahensyn, minimeret madspild og stærke lokale fødevarenetværk, som giver liv på marker og menuer i alle dele af Danmark. Det markerer Velfærdsdelikatesser på Aarhus Food Festival, hvor kok Claus Udengaard tilbereder smagsprøver, der taler deres eget tydelige sprog. Bent Hindrup Andersen fra Velfærdsdelikatesser i Dyrenes Beskyttelse supplerer med fortællingen om, hvorfor der er brug for konceptet Velfærdsdelikatesser, og hvorfor konceptet både er økologisk, men også stiller en lang række skrappere krav til dyrenes opvækst, slagtning og harmoni med omgivelserne. Så kom og nyd kødet - med god samvittighed.