Nyhed, 14. september 2017

Skal du til Åbent Landbrug? Hold øje med dyrevelfærden

Den 17. september kan du igen besøge danske gårde, når landbruget inviterer til Åbent Landbrug. Vi har samlet en guide til, hvad du skal kigge efter, når du besøger en gård nær dig.

Image of Dyrenes Beskyttelse
Del artiklen på:
Skal du til Åbent Landbrug?

Igen i år holder landbruget åbent hus og inviterer indenfor på de danske gårde. Vi har i Danmark mere end 14.000 bedrifter, som opdrætter dyr. I alt 64 gårde åbner dørene op til Åbent Landbrug, heraf 59 dyrebesætninger.

Til Åbent Landbrug kan du bl.a. opleve, hvordan fjerkræ, grise, kvæg og mink lever i det danske landbrug. Det kan være meget lærerigt at besøge et landbrug, fordi du med egne øjne kan se de forhold, som dyrene lever under. Du skal dog være opmærksom på, at der er stor forskel på, hvilke forhold dyrene lever under alt afhængig af, om det er et industrielt landbrug, eller de er fritgående eller økologiske.

Ser man fx på den danske svineproduktion, så lever 98% af alle grise som burgrise i industrielle stalde, hvor:

  • et slagtesvin på 100 kg kun har krav på 0,65 m2 plads
  • stort set alle grise får klippet halen af. Det svarer til 82.000 om dagen, eller én hvert sekund
  • mere end hver sjette so ikke gennemfører det planlagte produktionsliv men aflives eller findes død i stalden
  • pattegrise tages fra deres mor længe før deres immunforsvar og fordøjelse er klar til det. Det giver diarré, hvilket kræver store mængder antibiotika at behandle
  • en tredjedel af slagtesvinene og halvdelen af søerne får mavesår, inden de kommer til slagteriet. Desuden dør en del af akut blødende mavesår

Der produceres årligt 18 mio. konventionelle slagtesvin i Danmark, men du kan ikke se dem til Åbent Landbrug. De eneste slagtesvin, du kan opleve, er  en enkelt besætning med frilandsgrise. Ellers er det de små grise og deres mødre, som vises frem.

Nedenfor har vi samlet en række forhold for dyrevelfærden, du bør være opmærksom på, når du besøger en af de udvalgte gårde.

Hold øje med disse forhold, når du besøger en gård:

Har grisene mulighed for at komme uden for?

Grise er meget intelligente og nysgerrige dyr. De skal aktiveres og have adgang til variation i deres adfærd. Grisene skal have mulighed for at efterleve deres naturlige adfærd så vidt som muligt. Det får de, hvis de får mulighed for at komme ud.

Se hvor meget plads grisen har

I en konvention svineproduktion vil du typisk kun opleve søer og smågrise. Men slagtesvinene har også meget lidt plads. Spørg om du kan se dem også.

Minimumskravet for stier til et slagtesvin på omkring 100 kg er kun 0,65 m2 pr. gris. Det er meget lidt plads for så stort et dyr, og det giver dem ikke plads til at bevæge sig.

Er soen fikseret?

I et konventionelt landbrug er det tilladt at fiksere søer, hvilket betyder, at de ikke er i stand til at vende og bevæge sig. Derudover kan den få sår og slå sig på inventaret, og den kan ikke socialisere med andre søer og har intet at beskæftige sig med.

Når soen er i brunst, er det ikke muligt for den at udleve dens naturlige rastløshed og brunstadfærd. Når soen skal føde og opfostre grisene, er det ikke muligt at bygge rede og udvise den naturlige moderadfærd overfor grisene. Det hævdes, at fiksering sker for at beskytte pattegrisene fra, at søerne lægger sig på dem, men der er udviklet stier, hvor det godt kan lade sig gøre at have søerne løse uden, at det går ud over grisene.

De stalde, som landbruget viser frem, hører ofte til en specialproduktion, der sælger til det engelske marked, som kræver, at søerne i højere grad er løse.

Har grisene adgang til rodematerialer, så de kan holde sig beskæftigede?

Grise har brug for noget at beskæftige sig med, at rode og bruge trynen til at undersøge, hvad der ligger på jorden. I naturen er det også den måde, grisene finder mad på.

Halm har stor værdi for grisene som rodemateriale, men hos slagtesvin bruger man ofte et par træklodser eller nogle lægter monteret mod væggen, selvom det ikke er et rodemateriale, der har værdi for grisene.

Søer får oftere halm end slagtesvin. Halm i relevant mængde er meget sjældent hos slagtesvin i den konventionelle produktion. Det er en vigtig grund til, at grise bider haler og dermed også en del af forklaringen på, at halerne bliver klippet på alle grise i den industrielle produktion.

Kig efter skuldersår

Søer ligger ofte fikseret langvarigt på et meget hårdt underlag. De kan få skuldersår – ligesom mennesker får liggesår. Søer får typisk sår på skulderen. Grise, der er fikseret og viser tegn på skuldersår, skal have noget blødt at ligge på, og søer med alvorlige skuldersår skal enten i en sygesti eller aflives. Skuldersår kan altid afhjælpes, hvis det opdages i tide. Alvorlige skuldersår med dybt eller stort hul på huden, er derfor et tegn på, at der ikke er skredet ind i tide.

Hvordan ser grisenes haler ud?

Læg mærke til, hvordan grisenes haler ser ud. Rutinemæssig halekupering er forbudt. Alligevel bliver 97 procent af alle smågrise halekuperet og får klippet en del af deres haler af kort efter, de fødes. Det sker i forventning om, at grisenes liv bliver så stressede, at de formentlig udvikler adfærdsforstyrrelse i form af halebid. I stedet for at mindske grisenes stressniveau, halekuperes grisene for at undgå halebid.

Det er kun tilladt at klippe halvdelen af grisens hale af, og derfor skal halen kunne danne en næsten fuld cirkel. Dog ses det jævnligt, at grisene har fået klippet mere af.

Får dyrene grovfoder?

Halvdelen af søerne og knap en tredjedel af slagtesvinene får mavesår i løbet af deres liv. Det skyldes, at de får foder en eller få gange dagligt, at foderet er meget fint forarbejdet, og at de ingen fibre eller grovfoder får.

Det er svært at se på grisene, at de har mavesår, men i de værste tilfælde vokser de ikke så meget som andre grise, eller de bliver blege eller dør af akutblødende mavesår.

Se på foderet og se, om de får fibre/grovfoder. Grunden til, at de bliver fodret sådan, er, at grisene optager foderet bedst på den måde, og det derfor er den billigste måde at producere på.

Spørg til dødeligheden blandt grisene

En so får i dag langt flere pattegrise, end hvad der er naturligt. Det skyldes, at man har fremavlet en so, der får flere unger, end den selv kan passe. Det betyder, at der fødes mange meget små og svage grise.

Næsten 9 millioner pattegrise dør årligt i Danmark. Nogle dør lige før eller under fødsel, andre dør af sult eller kulde, fordi de er svage, og der er stor konkurrence ved yveret.

Kommer køerne på græs?

Køer, der kommer på græs får langt mere motion og bedre mulighed for at udføre, deres naturlige adfærd.

Det er desuden godt for deres klove at gå på et blødere og mere rent græsunderlag frem for det hårde og fugtige betongulv i stalden.

Hvor meget plads er der for koen at ligge på?

Køer har brug for at ligge mindst 10 timer i døgnet, men gerne mere. Derfor er det lovpligtigt, at hver ko har en sengebås at ligge i.

Men mange sengebåse er imidlertid for korte i forhold til dyrenes størrelse, og derfor har køerne svært ved at ligge komfortabelt i deres sengebås, og de kan få trykninger og skader på deres ben.

Ligesom vi mennesker gerne vil ligge godt, så har køerne også brug for et blødt og eftergiveligt underlag at ligge på. Og det er hårdt for dem at ligge direkte på det bare gulv. Derfor er det vigtigt, at der er et blødt underlag i sengebåsen.

Er gulvet glat?

Det er vigtigt, at gulvet i stalden ikke er glat, så køerne falder. Hvis køerne er bange for at glide, bevæger de sig ikke frit.

Er dyrene rene?

Dyrenes renhed siger meget om dyrenes komfort og sundhedstilstand – hvis der er mange køer med diarré, vil der typisk være mange snavsede køer.

Halter køerne?

Et af de største velfærdsproblemer hos malkekøer er benproblemer. Hvis en ko har benproblemer, skal den i sygeboks og behandles. Mange af problemerne skyldes, at køerne får klovproblemer på grund af staldgulvet. Køernes klove er ikke skabt til at gå på et fugtigt staldgulv.

Hvor gamle er kyllingerne?

Slagtekyllinger vokser meget hurtigt, og er blevet fremavlet så de vokser fra 50 g til 2 kg på bare 38 dage. Det betyder, at de sidst i produktionsperioden kommer de til at gå meget tæt. Derfor er det godt at vide, hvor gamle de er - for det er i tiden op til slagtning, de går mest tæt. Ifølge loven må der være 42 kg eller 21 kyllinger på hver m2, og på det tidspunkt kan man næsten ikke se gulvet for kyllinger.

Har kyllingerne ammoniaksvidninger på fødderne (trædepudesvidninger)?

Det smertefulde sår forårsages af, at kyllingerne sidder og går i deres egen afføring, der indeholder ammoniak.

Trædepudesvingerne opstår, fordi kyllingernes underlag bliver for fugtigt, og de ikke har mulighed for at komme væk fra den fugtige strøelse. Det kan være et resultat af dårlig ventilation, for lidt varme, vandspild, og det er godt at tjekke, om strøelsen er tør eller fugtig.

Der opstår små rifter, som bliver til ætsninger på grund af et højt ammoniakindhold i underlaget. Ammoniakindholdet kommer, fordi kyllingerne står i deres egen afføring. Herefter trænger der bakterier ind i sårene, og så opstår de store og alvorlige sår.

Kan kyllingerne gå ubesværet?

Slagtekyllinger er blevet fremavlet til at vokse meget hurtigt, og den alt for hurtige vækst betyder, at knoglerne ikke kan følge med.

Benene bliver for svage i forhold til den store krop, og mange kyllinger ender med at have problemer med at gå ubesværet. Efter et par uger sidder kyllingen ned det meste af tiden.

Kig efter minkens beskæftigelsesmuligheder

Det er lovpligtigt, at der er en hylde, et rør og en redekasse med halm i minkens bur. Men herudover har minkene sjældent noget at beskæftige sig med. Mink jager i vand og er udviklet til at svømme. Svømmevand er derfor en god berigelse af minkenes forhold, ligesom reb er godt, fordi minkene kan rive og flå idet. Det får de ikke, men kig alligevel efter om de små, aktive rovdyr har andet eller mere at lave end at bide i røret, ligge på hylden eller gå ind i reden.

Er der sår og skader?

Mink er rovdyr med skarpe tænder og de slås, når de presses sammen på for lidt plads uden mulighed for at flygte. Men sår og skader ses især senere på året, når deres territorie-adfærd sætter ind. Du kan spørge, om der en hospitalsafdeling, og om du må se den og høre, hvordan sår og skader håndteres.

Kig efter hvor mange mink, der går sammen

Mink er fra naturen udviklet til at leve alene og forsvare territorier. Den adfærd sætter hos de unge dyr ind senere på efteråret. Men til den tid holdes de stadigvæk parvist eller i større grupper. Læg mærke til hvor mange mink, der går sammen. Jo flere, der er sammen (såkaldt gruppeindhusning) jo mere aggression, sår, bid og dødelighed er der typisk senere på året, også selvom buret er større eller sat sammen af flere bure.

Hvor mange er der til at holde øje med minkene?

Mange minkfarme er meget store med mange tusinde dyr og meget få mennesker til at passe dem. Loven kræver, at hvert dyr skal tilses hver dag. Se på dyrene og forestil dig om, hvordan man kan være sikker på, at dyrene er raske og ikke har givet hinanden bidskader, når man har meget lidt tid til at se på hvert dyr.