Nyhed, 28. april 2017

Små gårde kan brødføde både Danmark og verden

Små alsidige bedrifter som Velfærdsdelikatessers gårde kan både brødføde Danmark og verden. Derimod er det utopi at tro, at danske industrilandbrug kan kødføde verden

Image of Johanne Gabel
Johanne Gabel,
Cand.merc.int/miljø-og energijournalist
Del artiklen på:
Små gårde kan brødføde både Danmark og verden

Alene ved at drive de eksisterende 25.000 små gårde i Danmark efter Velfærdsdelikatessers principper kan de små landbrug forsyne 14 millioner mennesker med tilstrækkeligt kød - og efterlade masser af plads til at dyrke korn og grøntsager og til mere natur i Danmark.

Hvis Danmark vil bidrage til at give verdens voksende befolkning mad på bordet, så skal vi ikke masseproducere kød, som er en af de mest energi- og arealkrævende og klimabelastende fødevarer overhovedet
- Bent Hindrup Andersen, projektleder i Velfærdsdelikatesser

”Vi hører ofte, at Velfærdsdelikatessers små gårde er for drømmere og ikke spiller nogen rolle for fødevareforsyningen. Det industrielle landbrug bruger fødevaresikkerhed som argument for en produktion, der udpiner både dyr, jord og natur og belaster klimaet. Men det industrielle danske landbrug kan på ingen måde brødføde verden. Først og fremmest af den indlysende årsag, at der næsten ikke produceres brød eller anden menneskemad på dansk landbrugsjord, men derimod dyrefoder. Det er en helt vanvittig strategi at kødføde verden, hvis man gerne vil mætte mange munde,” siger Bent Hindrup Andersen, projektleder i Velfærdsdelikatesser under Dyrenes Beskyttelse.

Tallene for dyrkning af dansk jord taler for sig selv. Foder til dyr optager 81,3 procent af det danske landbrugsareal. Kun på 10 procent dyrkes der menneskemad i form af kartofler, korn, grøntsager, frugt og bær. Det kræver syv kilo korn at producere et kilo oksekød og fire kilo korn at producere et kilo svinekød. Bøffer og bacon er altså en dårlig udnyttelse af landbrugsjorden, hvis det gælder om at stille global sult. Dertil kommer, at Danmarks samlede landbrugsproduktion under alle omstændigheder ikke spiller nogen nævneværdig rolle i fødevareforsyningen udenfor grænserne. Summen af produkter fra dansk landbrug udgør kun 2,59 procent af EU’s og 0,28 procent af verdens samlede landbrugsproduktion.

”Hvis Danmark vil bidrage til at give verdens voksende befolkning mad på bordet, så skal vi ikke masseproducere kød, som er en af de mest energi- og arealkrævende og klimabelastende fødevarer overhovedet,” siger Bent Hindrup Andersen.

Små gårde trækker læsset

De små alsidige bedrifter er derimod nøglen til at løse den globale fødevare- og klimakrise.

”Det er de 600 millioner små landbrug, der sørger for lokal fødevareforsyning med et fornuftigt forhold mellem planteafgrøder og græssende dyr og stor harmoni mellem dyr, jord og natur, f.eks. indgår afgræsning og skovlandbrug naturligt i mange af verdens utallige små landbrug. De er jo udviklet og tilpasset til omgivelserne,” siger projektlederen og henviser blandt andet til en artikel fra Berns Universitet i FN’s ’Environment and Trade Review’ fra 2013, der peger direkte på de små gårde som løsning for fremtidens landbrug. I artiklen står der blandt andet:

’Små bedrifter i multifunktionelle landbrugslandskaber er centrale for enhver strategi, der har til formål at brødføde en voksende verdensbefolkning og samtidig tage sig af landbefolkningens fattigdom, miljøødelæggelser og klimaforandring.’  

”Hvis vores landbrug skal eksportere noget, der hjælper verden, så skal det være systemeksport af de integrerede små landbrug, hvor dyr og natur indgår i samspil, der giver rig jord, rige landskaber og en høj grad af lokal og regional selvforsyning. Velfærdsdelikatesser har f.eks. et projekt i Mozambique, som køres af lokale og allerede har uddannet adskillige unge landmænd til bæredygtigt landbrug. Vi skal derimod ikke eksportere vores massive bøfkultur. Den er vi nødt til at skære ned på. Det er der også plads til uden at indgå faretruende kompromiser på middagsbordet. Danmark er en af de mest kødspisende nationer i verden,” pointerer Bent Hindrup Andersen.

Små gårdes store effekt

I gennemsnit spiser hver dansker 90-100 kilo kød om året. Det skal skæres ned til en fjerdedel for at blive bæredygtigt, altså til 500 gram kød om ugen, svarende til 26 kilo kød om året. Det forklarer Bent Hindrup Andersen, som har lavet en beregning af potentialet i de små gårde, baseret på den vigtige forudsætning at der er skåret en betragtelig luns af vores store røde bøffer i hverdagen. Virker det deprimerende, så er konklusionen anderledes opløftende, hvis man hæver blikket fra tallerkenen. Alene ved at drive de eksisterende 25.000 små danske gårde (under 50 hektar) på den alsidige og ekstensive måde, som Velfærdsdelikatesser foreskriver, kan sådan et radikalt anderledes landbrug forsyne godt og vel 14 millioner mennesker årligt med tilstrækkeligt kød. Uden hjælp fra de store industrielle landbrug.

Beregningen omfatter de i alt 500.000 hektar, som i dag tilhører de små gårde. Dertil kommer 250.000 hektar naturarealer, hvor de nøjsomme små græssere som Dexterkvæg og Gutefår kan afgræsse uden at ødelægge landskabet og uden at belaste klimaet så voldsomt som de store malke- og kødracer, der slet ikke kan ernære sig i naturlige græslandskaber.

Velfærdsdelikatessers harmonikrav, altså forholdet mellem jord og dyr i et landbrug, betyder, at der er dobbelt så meget plads pr. dyr som i almindelig økologisk drift, nemlig 0,5 dyreenhed pr. hektar. På områder der afgræsses som naturpleje er der 0,25 dyreenhed pr. hektar. En dyreenhed svarer f.eks. til fire årssøer med hver 10 smågrise. En hektar i Velfærdsdelikatessers model giver altså plads til to søer med tilsammen 20 smågrise af 30 kg kød, i alt 600 kilo kød årligt. Det svarer til 23 personers årlige kødforbrug. Alene på de små gårdes jord og arealer til naturpleje kan Velfærdsdelikatessers model altså forsyne hele Danmarks befolkning mindst to gange, eftersom vi pt. er små seks millioner danskere. Det efterlader stadig næsten to millioner hektar landbrugsareal til at dyrke korn og grøntsager og frugt, som giver brød på bordet og smag og vitaminer til maden, og dertil rigelig plads til meget mere vild og lysåben natur.

Det ekstensive økologiske landbrug i harmoni med dyrenes natur og omgivelserne og integration af skov, eng, mose og græsarealer med nøjsomme klimatilpassede husdyrracer giver rige landskaber med stor biodiversitet, lav klimapåvirkning og kød nok til os alle sammen. Vi kan både brød- og kødføde os selv med de små gårde, og det kan resten af verden også.

Bliv klogere på Velfærdsdelikatesser

Kilder til artiklen:

Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse, ’Sådan ligger landet – tal om landbruget 2016’

Etisk Råd, ’Sammenhæng mellem kødspisning, klimaforandringer og fødevarekrise’, juni 2011

United Nations Conference on Trade and Environment, ’Trade and Environment Review 2013, Wake up before it is too late – make agriculture truly sustainable now for food security in a changing climate’, marts 2013

Originaltekst oversat i artiklen: ’Small scale farming in multifunctional agricultural landscapes must be at the centre of any strategy that pursues the goal of feeding a growing world population while addressing rural poverty in a context of increasing environmental degradation and climate change.’

Modelberegninger, Velfærdsdelikatesser, april 2017