Svinelækker velfærdspels
Velfærdsdelikatesser siger farvel til den usunde flæskesteg og præsenterer i stedet en rigtig svinepels, som er med på modbølgen i dansk design. De unikke nordiske pletter er både urgamle og helt nye.

Pelsen er sølvhvid med sorte pletter og skinner i projektørlyset på podiet. Det ruderformede skind sidder som rygmærke på en læderjakke, der med modellen skrider selvsikkert ud og hjem af catwalken. Det her er nyt: nordisk leopardplettet og camouflageråt på én gang. Men først og fremmest bærer modellen med den plettede pels på en god historie om dyret, som har lagt hud og hår til. Det er en Velfærdsdelikatessepels fra en gris, der har levet så naturligt og godt, som det overhovedet er muligt for dyr, der skal blive til god mad – og pels.
Sceneriet er opdigtet. Men ikke urealistisk. Velfærdsdelikatesser er i færd med at sige farvel til den usunde flæskesteg for i stedet af afhude grisene, der slagtes til fødevarer som ungdyr og på det tidspunkt har en blank, stærk og glatliggende pels med sit helt eget unikke design fra naturens side. Glem alt om stride grisebørster her.
Med på modbølgen
”Hvert enkelt skind er helt unikt, og folk står jo i kø for at få unikke produkter. Grisepelsen er ikke set før. Det er helt nyt at have griseskind med hår på,” siger Rikke Mikkelsen, som studerer beklædning på Designskolen i København. Hun har stiftet bekendtskab med grisepelsen i et tværfaglig projekt, hvor hun sammen med fire medstuderende har arbejdet med at udfolde griseskindets muligheder for at lave produkter med helt særlige historier. Spurgt til perspektivet inden for hendes egen studieretning siger hun:
”I beklædning kunne det bruges i små produktioner som del af ’slow fashion’, der er en ny bølge i beklædningsindustrien som modtræk til ’fast fashion’ og alle problemerne med miljø i masseproduktionen,” siger Rikke Mikkelsen.
Modebranchen har taget en del tilløb til et opgør med den hurtige mode, hvor tøj i gennemsnit kun holder tre måneder i garderoben ifølge Designskolen i Kolding. En klassisk pels holder derimod 30 år. For nylig har der i Danmark været meget opmærksomhed på store tøjmærkers afbrænding af hele kollektioner, der ikke når at blive solgt, inden den næste skal på gaden.
Plast eller pels
Samtidig er der et opgør med pels. Flere hundrede brands har afsværget at bruge pels, primært af hensyn til de dyr, der leverer pelsen, men også på grund af de miljøskadelige stoffer i garvning og videre produktion. I det omfang pelsen erstattes af billige pelsefterligninger i kunstfiber såsom akryl, bidrager det imidlertid til de i forvejen enorme miljøproblemer med uforgængelig mikroplast og plastaffald, der hober sig op i naturen, ikke mindst i verdenshavene.
”Derfor er der brug for pels, som har en god historie for dyrene, for miljøet og for forbrugerne, der får en unik, smuk og robust pels, som holder stilen, kvaliteten og dermed værdien i mange år,” siger projektleder for Velfærdsdelikatesser i Dyrenes Beskyttelse, Bent Hindrup Andersen.
At interessen for pelsen som højværdi beklædning er til stede bekræftes af Julie Maria Iversen, VP of Design & Creativity hos Kopenhagen Fur, som i en mail skriver:
”Vi vil være åbne for at se på de muligheder, som en ny pelstype vil skabe, for det er denne form for kreativ tænkning, der er med til at sikre en bæredygtig fremtid. Derfor vil vi også være åbne overfor grisevelfærdsskindene. Det lyder som et meget sympatisk projekt.”
Charme, selvtillid og lækkert hår
”Hvert skind har sit individuelle præg og personlighed ligesom grisene selv,” siger Rikke Haugaard, der er arkitekt, deltidslandmand og som producent af Velfærdsdelikatesser har fået garvet skind fra gårdens grise til de designstuderendes projekt og til sig selv.
”Jeg har et skind på min kontorstol i København og et herhjemme i vores Wegner-stol, hvor det bare ligger og ser godt ud,” siger hun, der beskriver grisepelsen som ’glat, tæt, blank og robust’ og understreger, at pelsen ikke fælder.
Indtil videre er skindene i udviklingsfasen, hvor Velfærdsdelikatesser arbejder på at få den helt rigtige garvning og kvalitet af pelsen, så hele viften af anvendelsesmuligheder kan foldes ud. De designstuderende har i projektet forestillet sig et samarbejde med andre eksklusive mærkevarer, blandt andet Beoplay, hvor skindet kan bruges til at beklæde højttalere. Desuden er ideen, at alle skind forsynes med sporing, så køberen til enhver tid kan få skindets historie helt tilbage til det enkelte dyr på en af Velfærdsdelikatessers grisegårde.
Nye nordiske pletter
- Grisene er af racen sortbroget gammel dansk landracegris, som er skabt til det nordiske klima og har bevaret de oprindelige gode evner til at få og passe egne unger
- Grisenes fødes med sortbroget pels i uendelige variationer, fra noget nær dalmatinerpletter til mere stormønstret camouflageeffekt. Pelsen er netop designet fra naturens side til at camouflere grisene i deres oprindelige miljø, skovens, vekslende lys- og skyggeeffekter
- Producenter af Velfærdsdelikatesser skal både overholde alle krav til økologi og dertil en række ekstra skrappe krav til naturlighed i grisenes opvækst og harmoni med omgivelserne
- Hvert griseskind/pels kan spores direkte tilbage til den gård, hvor grisen er vokset op og slagtet
- Grisene slagtes i en ung alder. På det tidspunkt er kødet af en hel særlig delikatessekvalitet, og skindet er tæt og glat
- Efter et godt griseliv slagtes grisene altså til fødevarer, og tanken med den nye grisepels er at udnytte hele dyret med hud og hår, inklusive det helt særlige skind
- Uden skind bliver der ikke flæskesteg af grisene, men derimod gourmetbøffer og designerpels

Læder, skind og pels er alt sammen leveret af dyr. Det er vigtigt og relevant at spørge til, hvordan produktionsdyret har haft det, inden det blev til pels. Det er lige så relevant at spørge, hvordan dyret har haft det, inden det blev til din lædersofa, dit bælte, gulvtæppe eller nye støvler. Mens opmærksomheden på dyrene bag pels er meget stor, er der næsten ingen opmærksomhed om de produktionsdyr, der leverer læder. Pels og læder har et godt udgangspunkt for bæredygtig produktion, fordi det – modsat kunstlæder og kunstpels - er langtidsholdbare organiske produkter, der holder værdien i mange år. Det er i alle tilfælde afgørende at stille krav til, at dyrene har haft et godt liv, inden de blev slagtet, og at hele dyret derefter udnyttes fuldt ud.