Ud af MRSA

De sortbrogede grise i Velfærdsdelikatesser er på mange måder billedet på tryghed for forbrugerne, der oftere og oftere spørger, om der er MRSA på gårdene og i kødet. Det er i øvrigt to meget forskellige spørgsmål.

Til det første kan Velfærdsdelikatesser svare, at det er fuldstændig trygt at besøge konceptets grisegårde. Alle avlsdyr er testet og fundet MRSA-fri. Om et år gentager Velfærdsdelikatesser undersøgelsen og tester alle avlsdyr igen. I mellemtiden er der lagt en omhyggelig strategi for at undgå, at smitten introduceres til besætningerne. Hvis smitten alligevel skulle komme forbi, er risikoen for, at den bliver hængende, meget lav.

Robust produktion

I artiklen ’MRSA-fri gris’ forklarer to centrale MRSA-forskere, Robert Leo Skov fra Statens Seruminstitut og Peter Damborg fra Københavns Universitet, hvorfor det er helt forventeligt, at der netop ikke er MRSA i Velfærdsdelikatessers grise. Masser af mortid og masser af plads er to af de vigtige mellemregninger i resultatet. De små naturlige udendørs besætninger giver et lavt smittepres og en produktion stort set uden diarré og antibiotika. Dertil kommer, at grisene er oprindelige sortbroget gammel dansk landracegrise. En robust gris som er skabt til det danske vejr og fødegrundlag. Søerne er eminente mødre, som får det antal unger, der er dievorter til, og som de snildt kan holde varme og sunde og opfostre, også hvis det regner, sner og blæser.

”Grunden til, at Velfærdsdelikatessers grise ikke har MRSA, kan også være, at konceptet har en anden race, eller at fodringen er anderledes, f.eks. at det er en oprindelig race og naturlig fodring, hvor bare det, at sukkerindholdet i græs eller bælgpanter er anderledes, kan gøre en forskel. Samlet set kan Velfærdsdelikatesser jo empirisk konkludere, at hvis produktionen virker, så virker det,” siger en tredje MRSA-forsker, Frank Møller Aarestrup, professor og leder af forskningsgruppen for Genetisk Epidemiologi på DTU’s Fødevareinstitut.

MRSA-loopet

Frank Aarestrup var den ekspert, som gentagne gange anbefalede Fødevarestyrelsen at sætte ind overfor MRSA på de konventionelle avlsbesætninger, mens smitten stadig kunne inddæmmes og stoppes. Han blev overhørt. I dag er der MRSA på ni ud af ti konventionelle grisegårde, og der er MRSA i 48 procent, altså næsten halvdelen, af det konventionelle svinekød, der ligger i kølediskene. Dertil er der konstateret MRSA i 32 procent, altså en tredjedel, af det økologiske svinekød. Det tal står i misforhold til, at der ved sidste screening kun er fundet MRSA på seks procent af de økologiske grisegårde. Det økologiske kød bliver altså inficeret undervejs fra gårdene til forbrugerne.

”Vi ved ikke, om det sker i transporten, på slagterierne eller i detailledet. Et naturligt første skridt vil være at undersøge det,” siger Frank Aarestrup.

At seks procent kan blive til 32 procent i den almindelige økologiske produktion har naturligvis givet anledning til overvejelser i Velfærdsdelikatesser om risikoen for smitte af kødet efter, at det har forladt de MRSA-fri gårde. Det er vigtigt for at kunne svare på forbrugernes helt rimelige andet spørgsmål, om der er MRSA i kødet.

Minimal risiko i Velfærdsdelikatessers kød

”Risikoen for MRSA i kød fra Velfærdsdelikatesser er heldigvis meget lille på grund af flere faktorer i slagtning, transport og salg af vores kød,” siger Bent Hindrup Andersen, projektleder for Velfærdsdelikatesser i Dyrenes Beskyttelse, med henvisning til følgende:

• Grisene er MRSA-fri på gårdene på grund af produktionens race, fodring, dobbelt så meget areal pr. gris som i almindelig økologisk produktion, lavt smittepres, smågrises naturlige fravænning over fire måneder, ingen diarré, ingen antibiotika, ingen introduktion af smittede dyr eller mennesker.
• Slagtegrisene aflives på marken og transporteres til slagtehuset uden at blive blandet sammen med dyr fra andre besætninger. De aflivede dyr kommer, af naturlige årsager, ikke ind gennem stalde på slagteriet. De nye små Velfærdsdelikatesse-slagtehuse har slet ikke staldfaciliteter, fordi de kun modtager aflivede dyr fra marken.
• Der slagtes kun dyr fra én og samme besætning pr. dag. Herefter gøres der rent i slagtehuset.
• Kødet skæres op, emballeres og pakkes på slagtehuset, og kødet kommer herfra direkte til slutkunden, fordi Velfærdsdelikatesser kun må sælges direkte til forbrugerne. Det bliver altså heller ikke her blandet sammen med andet kød i opskæring, pakning eller i engros- og detailled.

”Det er den helt rigtige måde at gøre det på. Så er der styr på det, lige fra dyret bliver aflivet, til det når frem til forbrugeren. Ellers risikerer man jo at tabe alt det, som er lagt i den MRSA-fri produktion på gårdene,” siger en fjerde markant MRSA-forsker, professor, overlæge dr.med. Hans Jørn Kolmos, forskningsleder for Klinisk Mikrobiologi på Odense Universitetshospital.

”De små slagterier er i sig selv mere sikre end de store. Hos os har vi også bevidst valgt, at vi kun slagter økologiske dyr, fordi det minimerer risikoen for en krydskontaminering fra konventionelle dyr,” siger Lars Dietrichsen, ejer af RO’s Slagtehus, som er etableret i samarbejde med Velfærdsdelikatesser, i Hedehusene på Sjælland.

Afskær MRSA

”Den enkle og korte vej fra bonde til kunde via små slagtehuse betyder, at vi har skåret de fleste smitterisici ud,” siger Bent Hindrup Andersen og fortsætter:

”Vi kan ikke garantere, at kødet er MRSA-frit. Det er der ikke nogen i Danmark, der kan, fordi bakterierne har fået lov til at brede sig så massivt fra og i den konventionelle svineindustri, at hele vores land er voldsomt inficeret med bakterien. Men vi har sikret kødet på mange af de helt afgørende punkter. Lige nu overvejer vi at indføre en test på vores slagtehuse, som kun skal slagte dyr fra dokumenteret MRSA-fri besætninger.”

”Det kunne være en god sikring svarende til de fjerkræslagterier, som kun slagter Salmonelle-fri kyllinger,” siger Frank Aarestrup.

Den højeste pris

”Men vi kan ikke stå alene med at opretholde en MRSA-fri produktion.  Derfor har Velfærdsdelikatesser en enorm interesse i at indskrænke, kontrollere og minimere MRSA i det omgivende samfund. Ikke mindst i den økologiske produktion hvor smitten stadig er overskuelig og kan inddæmmes.  Vi har skåret vores egen produktion af Velfærdsdelikatesser næsten ud af loopet med smittekilder, men der er behov for grundlæggende ændringer i hele svineproduktionen, så Danmark kan fremtidssikre det økologiske kød generelt og udvise rettidig omhu, så vi ikke skaber en verden, hvor penicillin ikke virker på de sygdomme, som vi i dag betragter som harmløse hurtigt behandlede infektioner. Forbrugerne kan med rette kræve, at vores fødevarer produceres, uden at vi skal betale med en enorm risiko for samfundet og forbrugernes helbred og liv,” siger Bent Hindrup Andersen.