Det mener vi om naturnational-parker
Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse
Mere vild natur og gode dyreliv
Dyrenes Beskyttelse bakker op om naturnationalparkerne. Danmark har brug for mere vild og varieret natur, og store planteædere kan spille en vigtig rolle i at skabe levesteder for andre arter. Samtidig kan dyrene selv få mulighed for gode, mere naturlige liv.
Men når heste og kvæg sættes ud i store, indhegnede naturområder, følger der et menneskeligt ansvar for deres velfærd. Derfor har vi fra begyndelsen arbejdet for, at naturnationalparkerne indrettes og forvaltes med et stærkt fagligt grundlag og tilstrækkeligt tilsyn.
Vi er imod muligheden for at dispensere fra dele af dyrevelfærdslovens krav. Her kan du læse vores vurdering af naturnationalparkerne, vores krav til dyrevelfærden og de konkrete forhold, vi fortsat følger.
Få svar på spørgsmål om naturnationalparker
Danmarks vilde dyr mangler plads og levesteder. Alt for meget af vores natur er blevet opdyrket, opdelt eller så ensartet, at mange arter har svært ved at finde de forhold, de har brug for. Derfor bakker Dyrenes Beskyttelse op om at genoprette større, sammenhængende naturområder, hvor naturens egne processer får mere plads.
Naturnationalparkerne er et vigtigt skridt i den retning. Her kan store planteædere som heste og kvæg være med til at skabe den variation, som mange andre arter er afhængige af. Når dyrene græsser, æder buske og træer, tramper og spreder frø, skaber de nye levesteder for planter, insekter, fugle og andre dyr.
Samtidig kan de store planteædere selv få mulighed for gode, mere naturlige liv med plads til bevægelse, flokliv og naturlig adfærd.
For Dyrenes Beskyttelse er ambitionen derfor klar: Naturnationalparkerne skal give plads til et rigere dyreliv, samtidig med at vi tager ansvar for velfærden hos de dyr, vi sætter ud.
Ved at supplere det fysiske tilsyn med en række teknologiske hjælpemidler kan man opretholde dyrevelfærdslovens krav om tilsyn på individniveau, uden at sætte hele projektet over styr. Det er blandt andet ved hjælp af vildtkameraer, brug af droner og GPS-trackere. Naturstyrelsen har fint redegjort for mulighederne i forbindelse med forarbejdet for parkerne og indgår i forvaltningsplanerne for de etablerede parker.
Dyrenes Beskyttelse mener grundlæggende, at alle dyr skal have den samme beskyttelse. Det gælder også heste og kvæg, der lever i naturnationalparkerne. Derfor har vi helt fra begyndelsen været imod muligheden for at dispensere fra dele af dyrevelfærdsloven, og er det stadig.
Vi har dog gennemgået de konkrete dispensationer, der er givet til parkerne, og forvaltningsplaner og er blevet mere fortrøstningsfulde med hensyn til, hvordan dyrevelfærden vil blive sikret i parkerne. Der er blandt andet stillet krav om løbende vurdering af fødegrundlaget, og dyreholdernes grundlæggende ansvar for dyrenes behov er fastholdt.
Det ændrer ikke ved vores principielle modstand mod dispensationsmuligheden. Vi mener fortsat, at der skal være et klart ansvar for det enkelte dyrs velfærd, og vi vil følge nøje, hvordan tilsynet og beskyttelsen af dyrene fungerer i praksis.
Dyrenes Beskyttelse mener, at tilskudsfodring af store græssere i naturgenopretningsprojekter kan være en nødvendig nødløsning for at undgå sult i krisetider. Muligheden for tilskudsfodring skal derfor være en del af nødberedskabet i naturgenopretningsprojekter, hvor der er tilført store planteædere.
Naturgenopretningsprojekter – herunder rewildingprojekter – er med til at sikre de vilde dyrs velfærd ved at give dem plads, ressourcer og mulighed for at leve deres liv. Jo mere plads, sammenhængskraft, kvalitet og juridisk beskyttelse naturen har i sådanne projekter, des bedre er de grundlæggende forhold for de vilde dyr.
Tilsvarende sikres gode forhold for de udsatte græssere såsom heste, kvæg, hjortevildt og lignende ved at sørge for at naturgenopretningsprojekterne har et areal og en struktur, der tilgodeser de konkrete typer og racer af dyr.
Dyrenes Beskyttelse arbejder aktivt med at forbedre forholdende for dyrene i naturgenopretningsprojekter gennem deltagelse i følgegrupper for både naturnationalparker og private naturgenopretningsprojekter, gennem dialog med myndighederne (for eksempel Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen), ved at italesætte forholdene i pressen og på nettet og endelig ved at følge op på konkrete dyreværnssager
Vi oplever, at vores og andres kritik af den mulige dispensation for dyrevelfærdsloven har rykket noget. Den konkrete dispensationen, der er givet, og parkernes forvaltningsplaner er endt et sted, hvor vi er ret fortrøstningsfulde. Først og fremmest fordi, der ikke er givet dispensation fra dyreholderes ansvar for at sikre opfyldelse af dyrenes behov. Der er givet dispensation om at måtte tilse dyrene på bestandsniveau, men under forudsætning af blandt andet øgede krav til løbende vurderinger af fødegrundlaget. Vi vurderer samtidigt, at der ikke sættes flere dyr ud, end fødegrundlaget i områderne kan bære.
Tilsyn på bestandsniveau” burde dog være klarere defineret. Uklarheden kan gøre det svært at strafforfølgelse staten, hvis der bliver fundet ikke-behandlede syge eller tilskadekomne dyr i parkerne. Det er et juridisk spor, som vi vil holde nøje øje med
Sådan bør de store dyr velfærd sikres
Store planteædere som heste og kvæg spiller en vigtig rolle i naturnationalparkerne. Når de græsser, æder buske og træer, tramper og spreder frø, skaber de variation i naturen og levesteder for mange andre arter.
Samtidig kan dyrene selv få gode, mere naturlige liv med plads til bevægelse, flokliv, sociale relationer og naturlig adfærd. God dyrevelfærd handler nemlig ikke kun om at undgå sult, sygdom og skader, men også om at give dyrene mulighed for positive oplevelser.
Men når mennesker sætter dyr ud i afgrænsede naturområder, følger der også et ansvar for deres velfærd. Derfor lægger Dyrenes Beskyttelse vægt på fem centrale hensyn i forvaltningen af naturnationalparkernes store planteædere:
1. De rette dyr på de rette arealer
Dyrene skal være egnede til livet i naturområderne, og arealerne skal kunne opfylde deres behov for føde, vand og ly. Fødegrundlaget skal vurderes året rundt, og antallet af dyr skal løbende tilpasses, så problemer forebygges, før dyrene kommer i mistrivsel.
2. Mulighed for gode, naturlige liv
Dyrene skal have størst mulig frihed til at bevæge sig, finde føde og indgå i naturlige flokfællesskaber. Forvaltningen skal tage hensyn til dyrenes sociale relationer og give plads til naturlig adfærd og reproduktion, når det kan ske forsvarligt.
3. Kompetent og systematisk tilsyn
Fagligt kvalificerede mennesker skal følge dyrenes trivsel året rundt. Det kræver vurderinger af både det enkelte dyr og flokken, herunder huld, adfærd, sundhed og eventuelle skader. Tilsynet skal tilpasses årstidernes udfordringer, og teknologi kan bruges som supplement.
4. Indgreb, når dyrenes velfærd kræver det
Et friere liv indebærer også risiko for sygdom og skader. Derfor skal det løbende vurderes, hvornår der er behov for at gribe ind, og hvornår dyret har bedst af at blive i flokken under tæt observation. Behandling, tilskudsfodring, flytning eller aflivning kan være nødvendigt for at forebygge eller begrænse unødig lidelse. Dyrene må ikke sulte.
5. Faglighed og løbende forbedringer
Forvaltningen skal bygge på dyrefaglig og naturfaglig viden, dokumentation og erfaringer fra praksis. Ny viden skal bruges til løbende at forbedre dyrenes velfærd og udvikle forvaltningen.
Målet er ikke at kontrollere dyrenes liv ned i detaljen, men at give dem mulighed for gode, friere liv – og samtidig tage det ansvar, der følger med, når mennesker har sat rammerne for dem.
Kritikken gjorde en forskel
Da loven om naturnationalparkerne blev behandlet, var Dyrenes Beskyttelse blandt kritikerne af muligheden for at dispensere fra dyrevelfærdslovens krav til tilsyn.
På baggrund af kritikken gav de daværende ministre tilsagn om en række skærpelser. Derfor er der sammen med dispensationen for at tilse alle dyr på individniveau stillet krav til, at heste og kvæg skal tilses mindst hver anden dag i perioder med særlig risiko for fødemangel og for hestenes vedkommende også omkring foling. Samtidig bliver der i parkernes første år højst udsat halvdelen af det planlagte antal heste.
Der bliver også foretaget en særskilt evaluering af dyrevelfærden i 2027, herunder forsøget med teknologisk understøttet tilsyn.