Spøttrup Internat

Adresse og kontakt

Spøttrup Internat
Anton Jokumsen
Vester Ballingvej 11
7860 Balling
Ring 97 56 45 17 Alle ugens dage: 08:00 - 17:45
Call 97 56 45 17 Alle ugens dage: 08:00 - 17:45
hills

Åbningstider

  • Alle ugens dage : 10:00 - 12:00
  • 16:30 - 18:00
Find dyr Støt Spøttrup Internat Book tid til pasning

Plads til at boltre sig

Spøttrup Internat ligger uden for Skive og har mere end 20 års erfaring med pleje og formidling af svigtede dyr. Internatet finder primært nye hjem til hunde og katte, men kaniner, hamster og andre dyrearter formidles også videre til nye kærlige hænder.   

Internatet er ejet af Anton Jokumsen og råder over 16 tønder land med smuk natur og skov, hvor internatets hunde har mulighed for at boltre sig og gå på opdagelse. Derudover har alle hunde og katte adgang til løbegård og volierer, hvor socialisering og aktivitet gør hverdagen sjov.

brun lab spøttrup

Et dedikeret team

Internatets hjerte er et blandet team af 15-20 engagerede medarbejdere. Hver især bidrager de til hverdagen og sørger for kærlig pleje og omsorg af internatets dyr. Samarbejde, høj faglighed og deling af erfaringer vægtes højt og drives af et fælles ønske om at være der for dyrene.   

"Belønningen for os er at se, når et dyr kommer ud i et godt hjem, og det er det, der driver os til at gøre det store stykke arbejde, som vi gør." - Anton Jokumsen

Det koster penge at adoptere et dyr. Adoptionsprisen er med til at dække en del af internatets udgifter ved eksempelvis dyrelægebehandlinger, vaccinationer og daglig pleje. 

Adoption af dyr

Hund   2.275 kr.

Kat   775 kr.

2 katte   1.175 kr.

 

Modtagelsesgebyr til bortformiling

Hund   700 kr.

Kat   Kontakt internatet

Sæt dig ind i dyrets behov

Hvis du planlægger at anskaffe dig et dyr, bør du sætte dig grundigt ind i dyrets behov og pasningskrav. På den måde får du de bedste muligheder for at tage stilling til om dyret, er det rette for dig, og om du kan tilbyde de rigtige forhold. Uanset dyreart forpligter ejerskab altid. Kæledyr kræver en specifik mængde tid, aktivering og opmærksomhed, som defineres efter deres naturlige behov.

  • Sæt dig altid ind i levealder, inden du køber dyr
  • Alle kæledyr kræver tid, aktivering og opmærksomhed
  • Ejerskab kræver økonomi. Dyr koster penge hele livet

Dyr er aldrig gratis

Adoption og hold af kæledyr vil altid være forbundet med økonomiske udgifter. Ingen internatdyr er gratis, og udstyr, foder og regelmæssige dyrlægebesøg hviler altid på ejeren. Overvej derfor altid, om der er luft i budgettet, inden du føjer et nyt medlem til familien.

Bliv frivillig 

En vigtig del af internatets hverdag er de frivillige hænder, som hjælper. Som frivillig på internatet er tiden din, og du vælger selv, hvornår du vil komme og gå.

Vi ser dog helst, at du arbejder inden for vores normale arbejdstider. Vi forventer at:

  • Du er selvstændig og kan arbejde på egen hånd
  • Du er ansvarsfuld og pålidelig
  • Du er indstillet på en alsidig arbejdsdag med mange forskellige arbejdsopgaver

Hos os er alt hjælp kærkommen. Så længe du vil være med til at gøre en forskel for både internatets dyr og medarbejdere.

Bliv plejefamilie 

I sommerhalvåret og pressede perioder mangler vi ofte hjælp til pleje og pasning af katte og killinger. Som plejefamilie er du med til at lette presset, når svigtede dyr står i kø. Plejefamilier udfører en vigtig opgave, som gør en stor forskel i det store billede.  

Som plejefamilie skal du:

  • Kunne tilbyde trygge og rolige rammer
  • Have god erfaring med katte, deres adfærd og sundhed
  • Have bil eller mulighed for at låne en
  • Være indstillet på at holde kattene indenfor og kunne overskue alt der følger med af larm, rod og gang i gaden
  • Aktivt socialisere og aktivere killinger og katte
  • Ikke have mere end 3 dyr i forvejen

Vi sørger for foder, kattebakke, skåle, kradsetræ og grus, som kan afhentes efter behov i internatets åbningstid. Desuden vil du modtage telefonnummer til anvist dyrlæge ved akut sygdom.

Kontakt 

Plejefamilier og frivillige er guld værd for os, så hvis du er interesseret i at give en hånd, kan du kontakte Anton Jokumsen på tlf.nr. 97 56 45 17 eller på mail: ballinghundkat@ofir.dk

Find os på facebook

Følg hverdagen på internatet og få de seneste nyheder. 

Dyrepension på internatet

Kat

1 Kat   95 kr.

2 Katte i samme bur   150 kr.

3 Katte i samme bur   190 kr.

4 Katte i samme bur   225 kr.

Hund

1 Hund   140 kr.

2 Hunde i samme bur   210 kr.

3 Hunde  i samme bur   250 kr.

4 Hunde i samme bur   320 kr.

1 Hund og 1 kat fra samme hjem   195 kr.  

1 Hund og 2 katte fra samme hjem   220 kr.  

2 Hunde og 1 kat fra samme hjem   260 kr.

3 Hunde og 1 kat fra samme hjem   310 kr.

2 Hunde og 2 katte fra samme hjem   280 kr.

Nytårsaften - 31/12 - 01/01:

1 Kat   300 kr.

2 Katte i samme bur   450 kr.

1 Hund   450 kr.

2 Hunde i samme bur   575 kr.

 

Alle beløb regnes per påbegyndt dag.