Dyrenes Beskyttelse søger dyreværnsmedarbejder København/Hovedstaden

Har du en forkærlighed for dyr, og vil du gerne hjælpe dyr i nød, så er du måske vores nye dyreværnsmedarbejder i hovedstadsområdet.

Generelt

Dyrenes Beskyttelse søger en dyreværnsmedarbejder, som kan løse dyreværns- og dyreredningsopgaver i område København. Du har måske en fortid fra Falck eller politiet.

Dine arbejdsopgaver er at løse konkrete dyreværns- og dyreredningsopgaver i område København/Hovedstaden, som ikke bliver løst af en af vores frivillige kredsformænd. Dyreværns- og dyreredningsopgaverne vil blive visiteret fra Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812, og du vil derfor skulle indgå i et tæt samarbejde med dem og med det øvrige beredskab i hovedstaden.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

  • Løsning af dyreværns- og dyreredningsopgaver i område København/Hovedstaden
  • Oplæring af frivillige kredsformænd
  • Kontakt til andre myndigheder og relevante samarbejdspartnere
  • Vurdering og eventuel udformning af politianmeldelser i samarbejde med Dyrenes Beskyttelses dyrlæger
  • Forefaldende og relevant arbejde inden for Dyrenes Beskyttelse efter aftale med dyreværnschefen.
  • Deltage til repræsentantskabsmøde og andre relevante møder 

Du vil være Dyrenes Beskyttelse ansigt udadtil, hvorfor det er vigtigt, at du kan agere professionelt i alle situationer. Du bliver ansvarlig for at løse de konkrete dyreredning- og dyreværnssager efter overensstemmelse med foreningens retningslinjer og værdier.

Det er vigtigt, at du kan bevare roen og er god til at kommunikere. Du vil skulle samarbejde med områdets frivillige kredsformænd og foreningens øvrige beredskab herunder 1812.

Der vil også efter nærmere aftale kunne forekomme administrative og kommunikative opgaver, så det vil være en fordel, hvis du har let ved at sætte dig ind administrative systemer og kan formulere dig godt på skrift. Vi sørger for intern uddannelse og oplæring i tæt samarbejde med det øvrige beredskab.

Du vil referere til dyreværnschefen, men vil have daglig sparring med Dyrenes Beskyttelses dyrlæge for område København og områdeformanden for område København.

Du skal påregne en del mødeaktivitet, hvor du bl.a. skal deltage i områdemøder og andre relevante møder.

Det er et krav, at du har kørekort.

Stillingen er tidsbegrænset til to år med mulighed for forlængelse ved behov.

Ansøg nu

Hvis dette har vakt din interesse, så send din ansøgning via dette link senest d. 25. september. Vi indkalder løbende til samtaler. Jobstart snarest muligt efter aftale.

Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, skal du rette henvendelse til dyreværnschef Yvonne Johansen på tlf. 28915390.

Vi modtager ikke ansøgninger på mail.