Studentermedhjælp til Fødevare- og Miljøpolitisk afdeling

Har du lyst til at være en del af Dyrenes Beskyttelses Fødevare- og Miljøpolitiske afdeling og sammen med os arbejde målrettet for bedre dyrevelfærd hos landbrugsdyr?  Synes du, at arbejdet med forbrugerdrevet dyrevelfærd gennem vores mærke ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” lyder som en spændende udfordring. Og brænder du for at gøre en forskel for de over 200 mio. landbrugsdyr, som hvert år indgår i den danske fødevareproduktion?

Vi søger en dygtig studentermedhjælp til at bistå vores faglige medarbejdere i dagligdagen. Opgaverne har karakter af Public Affairs-opgaver, men også selvstændige arbejdsområder kan komme på tale.

Dine opgaver bliver bl.a.

  • Bidrage til Public Affairs-arbejde inden for dyrevelfærds-, fødevare-, miljø- og klimaområdet 
  • Planlægge og forberede møder
  • Arkiveringsopgaver
  • Opdatere hjemmeside
  • Udarbejde præsentationer
  • Bidrage til andre ad hoc-opgaver i afdelingen, som fx Folkemøde og Ungdommens Folkemøde
  • Korrespondance med producenter, leverandører og forhandlere af mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” herunder også screening af nye importører og producenter.
  • Vedligeholde og opdatere produktark med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.”
  • Administrative opgaver i forbindelse med mærkeordningen ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.”

For at løfte disse opgaver skal du 

  • være studerende på en videregående uddannelse,
    Din studieretning er ikke afgørende, og ansøgere inden for en samfundsvidenskabelig, naturvidenskabelig eller merkantil uddannelse vil alle komme i betragtning. 
  • have interesse og indblik i et eller flere af følgende områder: Dyrevelfærd, fødevarer og klima/miljø
  • have kommercielt flair
  • være initiativrig
  • være struktureret, detaljeorienteret og god til at danne dig et overblik
  • god til selvstændigt at planlægge og afslutte opgaver hurtigt
  • være stærk skriftlig og god til korrekturlæsning
  • have gode engelskkundskaber
  • beherske officepakken

Vi tilbyder

Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling og med stor selvstændighed og ansvar.

Stillingen er timelønnet, og lønnen er 135 kr. i timen. Vi forventer, at du kan arbejde 15 – 20 timer ugentlig. Din arbejdstid aftales med din chef i forhold til dine studieplaner.

SØG STILLINGEN

Spørgsmål til stillingen rettes til job@dyrenesbeskyttelse.dk
Bemærk at vi ikke modtager ansøgninger på denne mail. Alle ansøgere skal ansøge via nedenstående link.

Ansøgning og CV sendes via dette link senest den 20. maj. Skriv gerne hvor du har set vores opslag.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. 
Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.