Fyns Internat søger ny medarbejder med speciale i katte

Du har en faglig baggrund som veterinærsygeplejerske, hvilket er et ufravigeligt krav.
Du har en solid viden om katte både ift. pasning, pleje, sygdomme og adfærd.

Du vil blive en fast del af vores katteteam, og vi forventer kvalificeret "know how". Vi hjælper hvert år over 1800 katte. Mest fordi katten desværre ikke har nogen status i mange menneskers øjne. Politikerne lukker øjnene for et gigantisk problem og har endnu ikke vedtaget en kattelov, som Dyrenes Beskyttelse anbefaler. Du forestår, sammen med de øvrige i katteteamet, vurdering, match og formidling. Du vil ligeledes blive kontaktperson for vores 170 plejefamilier, som årligt hjælper 900 katte. 

Du har et godt allround kendskab til pasning og pleje af kat, hund, kanin og gerne andre små familiedyr. Du er en del af katteteamet, men vi forventer, at du kan varetage alle opgaverne på internatet. Lejlighedsvis skal du også assistere vores dyrlæge.
Du trives i en travl hverdag og i et beredskab, hvor ingen kender dagen, før den er omme. Du evner at have mange bolde i luften og bevare overblikket også på meget travle dage.

Du kan formidle et budskab i øjenhøjde med folk. Er god til at kommunikere på dansk i både skrift og tale. Du er klar til at gøre en forskel, så vores dyr kommer ud til de helt rigtige hjem. Vi har en meget stor berøringsflade, både med kunder, plejefamilier og mennesker i nød.
Vi bruger IT-systemer til at løse administrative opgaver, så det forventes at du lærer at betjene disse.
Du får gode kollegaer til faglig sparring og skal samarbejde med en stor gruppe af frivillige, som har deres daglige gang på internatet. Vi er et godt team, som deles om alle de opgaver der er. Og vi brænder for det. Du er teamplayer og tror på, at sammen er vi bedst.

Du har gode ben, for vi går mange kilometer om dagen, og du har et sind, hvor du kan rumme mange følelser hver dag. Du interesserer dig for adfærd, aktivering og træning. For hos os sidder dyrene ikke bare og venter.

Du trives med skiftende arbejdstider. Vi har åbent dagligt fra kl. 07 til 21, 365 dage om året. Du skal forvente vagter i helligedage og weekender. Du skal påregne 2 aftenvagter om ugen og arbejde hver 3. weekend. Vi har overenskomst med 3F.  

ANSØG NU

Matcher du ovenstående så send din ansøgning via dette link. Vi modtager ikke ansøgninger på mail eller ved personligt fremmøde.
Del gerne opslaget, hvis du kender en, som er egnet til stillingen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse på telefon 50600484.

Stillingen er 37 timer om ugen med start d. 1. juni 2021. Samtaler afholdes løbende til vi har fundet den rette kandidat. Fyns Internat er ejet af Dyrenes Beskyttelse, og er beliggende på Store Landevej 33, 5592 Ejby. Der er dårlig offentlig transportmulighed.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning.
Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.