Roskilde Internat søger dyrlæge

Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde søger en dyrlæge som ny kollega til ansættelse 1. februar 2020.

Roskilde Internat modtager hvert år omkring 2.500 familiedyr, fra hunde, katte, gnavere, fjerkræ, fugle, krybdyr osv. som kommer fra mange forskellige kår og bliver formidlet videre til nye ejere.

 Vi søger derfor en dygtig dyrlæge til at varetage dyrlægepraksis på internatet.

Dyrlægen skal arbejde med dyrlægefaglige opgaver på internatet, tilse syge dyr samt klargøre (klinisk undersøgelse, mærkning og neutralisering) dyr før formidling.

Dyrlægen skal være fagligt ansvarlig for dyrlægepraksis på internatet og dennes kontinuerlige drift og udvikling. Samtidig skal dyrlægen have indblik i, hvad der skal til for at drive en dyreklinik, herunder hvilke investeringer, der skal foretages.

Medierne spiller en særlig rolle i jobbet, hvor der med jævne mellemrum vil være behov for ekspertudtalelser fra dyrlægen til medierne. Derfor er det en fordel, at du har erfaring med kommunikation og evt. pressehåndtering.

Vi søger på denne baggrund en dyrlæge som

  • har klinisk og kirurgisk erfaring fra smådyrspraksis
  • har bred viden om smittebeskyttelse
  • har erfaring med klienter, patientfakturering, regnskab og budget
  • har en personlig robusthed og omgængelighed
  • formår at holde hovedet koldt og trives i en travl hverdag, hvor situationen skifter ofte.
  • kan formidle et budskab i øjenhøjde med folk og er god til at kommunikere i både skrift og tale
  • er fortrolig med sociale medier og brug af hjemmesider, vi lægger stor vægt på at være synlige lokalt og nationalt
  • brænder for at hjælpe dyr
  • kan håndtere, en omskiftelig hverdag fyldt med mange følelser.
  • er fleksibel i forhold til arbejdstidens placering, herunder være forberedt på sæsonudsving; sommer/efterår er årets travleste tid

Vi tilbyder:

  • En god arbejdsplads med gode kollegaer og god kollegial sparring – ydermere masser af frivillige.
  • Et meget givende job, hvor dyrene er i fokus.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et job med stor selvstændighed og ansvar.

ANSØG NU

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at rette henvendelse til internatleder Henrik Hertz, tlf. 20 52 81 26. 

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Stillingen er en fuldtidsstilling, 37 timer om ugen. Arbejdssted er Roskilde Internat – Dyrenes Beskyttelse, Darupvej 131, 4000 Roskilde.

Er det dig, så send din ansøgning via linket her senest den 31. oktober 2019. Vi afholder samtaler løbende så skynd dig at sende din ansøgning.