Forsøgsdyrenes dag

Forsøg med landbrugsdyr – anvendelsen af 3R i relation hertil
Mandag den 24. april 2017 kl. 10-16

Kom til Forsøgsdyrenes Dag 2017

I anledning af Forsøgsdyrenes Dag 2017 afholder DOSO og Dyrenes Beskyttelse, for sjette år i træk, et fagligt seminar - som sætter fokus på aktuelle emner og problematikker indenfor brugen af forsøgsdyr - med repræsentanter fra bl.a. myndighederne, industrien og uddannelsesinstitutionerne samt den danske forskningsverden.

Temaet for seminaret d. 24. april 2017 er:

’Forsøg med landbrugsdyr – anvendelsen af 3R i relation hertil’

Årets tema bliver landbrugsdyr som forsøgsdyr, da de udgør en voksende andel i stati-stikken (i alt 14.287 i 2015, heraf 10.402 grise, 2.335 høns, 872 mink, 514 kreaturer og 109 heste). Vi håber på denne måde at kunne forene forskellige miljøer af forsøgs-dyrsbrugere og derved fremme videns- og erfaringsudveksling samt ’best practice’.

Dette års seminar vil byde på en række spændende oplæg på højt fagligt niveau, der bl.a. giver et indblik i, hvordan og til hvilke formål landbrugsdyr anvendes som forsøgsdyr i Danmark og hvilke tiltag, der bliver taget for at sikre en bedre dyrevelfærd i forskning, uddannelse og industri.

Seminaret vil have fokus på aktuelle danske initiativer, men fornyet inspiration udefra og et internationalt perspektiv på området vil også blive tilstræbt.

Selvom oplæggene primært retter sig mod fagpersoner, der beskæftiger sig med området, opfordrer vi alle interesserede til at deltage. Seminaret afholdes på dansk.

Seminaret indgår som en obligatorisk del af undervisningen for de veterinær-studerende, der på sidste år af uddannelsen vælger at specialisere sig i Forsøgsdyr og Dyreforsøg. Disse studerende på Veterinære Biomedicin-differentiering på Københavns Universitet (KU SUND) er fremtidens forsøgsdyrdyrlæger og in vivo forskere.

Som noget nyt i år uddeler DOSO og Dyrenes Beskyttelse, i samarbejde med Lægemiddelindustriforeningen (Lif), en pris til en særlig dedikeret dyrepasser, laborant eller dyretekniker, der har bidraget til at forbedre dyrevelfærden eller udbrede 3R vedr. for-søgsdyr.

Studerende har mulighed for at få refunderet evt. transportudgifter.

Seminaret er et gratis dagsarrangement med forplejning.

Program og tilmelding

’Forsøg med landbrugsdyr – anvendelsen af 3R i relation hertil’

Mandag den 24. april 2017 kl. 10-16

Sted: A2-70.03 og Marmorhallen, Københavns Universitet, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C

Tilmeldingsfrist: 21. april 2017

Ordstyrer: Kirsten Rosenmaj Jacobsen, formand for Forsøgsdyrsudvalget, Dyrenes Beskyttelse

Dyreforsøgstilsynet opgave er at vurdere ansøgninger om og give tilladelse til at anvende dyr til forsøg. Tilsynet består bl.a. af Rådet for Dyreforsøg, der med 11 medlemmer træffer den endelige beslutning om at give tilladelse eller afslag. Medlemmerne er udpeget af Miljø- og Fødevareministeren efter indstilling fra den bred gruppe af interessenter. Derudover består tilsynet af et sekretariat, der forbehandler ansøgninger, administrerer tilladelser og gennemføre inspektioner af dyreforsøg.

Desuden gennemfører Dyreforsøgstilsynet et række tiltag med det formål at udbrede viden om bedste praksis og de 3R´er i forbindelse med dyreforsøg. Det drejer sig om nyhedsbreve, vejledninger og minisymposier, der løbende forsøger at sætte særlig fokus på ny viden og bedste praksis på udvalgte fagområder.

Antallet af forsøgsdyr i Danmark i 2015 lå på ca. 240.000 dyr, hvilket ligger på stort samme niveau som de forgående år. Af disse er mere en 80% mus eller rotter. Den belastning forsøgsdyrene oplevede var for ca. 60% vedkommende let, 30 % moderat og næsten 10 % var akutforsøg, hvor dyret var bedøvet gennem hele processen og blev aflivet uden at vågne op. Kun under 1% af dyrene oplevede en betydelig belastning. Langt de fleste dyr anvendes enten til grundforskning eller anvendt forskning.

De traditionelle landbrugsdyr udgør kun en lille del af de samlede forsøgsdyr. Der blev i 2015 anvendt i alt lidt mere en 30.000 enten kvæg, svin, heste, får, geder, fjerkræ og fisk. Selvom landbrugsdyr også hovedsageligt bliver anvendt til grundforskning eller anvendt forskning, blive en hel del også anvendt til undervisning. Det sker enten som led i landbrugs- eller veterinæruddannelser eller som modeller for mennesker.

Foredraget giver en indsigt i nogle af de praktiske tiltag der er gjort på Novo Nordisk, for at sikre at der i alle aspekter af forsøg med grise (og andre forsøgsdyr) er fokus på de 3R. Der fokuseres på Novo Nordisk på de 3R i såvel planlægningsfasen, i opstaldningen af forsøgsdyrene samt ved udførelsen af forsøgene. For at sikre en strategisk tilgang til de 3R blev der i 2015 oprettet en 3R afdeling som arbejder målrettet for 3R-innovation. Der gives hvert år en 3R pris til medarbejdere der har gjort noget særligt i forhold til de 3R, og der indsendes hvert år mange projekter til bedømmelse. I foredraget vil der blive vist film og billeder fra stalden, hvor særligt Refinement er vigtigt for forsøgsgrisenes hverdag.

Oplægget vil indeholde en kort præsentation af dyrepasseruddannelsens opbygning og vekseluddannelsesprincippet. Jeg vil komme ind på hvilket fokus vi har på landbrugsdyr på uddannelsens forskellige skoleophold. Med udgangspunkt i tidligere og nuværende elever vil jeg give deltagerne et overblik over hvilke dyrearter vores elever med forsøgsdyrsspeciale arbejder med, herunder hvor stor en andel af vores elever der arbejder med landbrugsdyr og hvilke områder af forskningen disse elever typisk beskæftiger sig med. Endelig vil dyrepasseren rolle i forhold til at fremme dyrevelfærden for forsøgsdyr generelt blive anskueliggjort, og der vil blive præsenteret eksempler på velfærdsfremmende projekter der specifikt retter sig mod landbrugsdyr.

Mennesket har lavet dyreforsøg siden i 1600-tallet, på forskellige dyrearter. Der laves stadig dyreforsøg over hele verden og heldigvis med øget dyrevelfærd. Gnavere forbliver det mest anvendte dyr men antal grise brugt til forskning stiger stødt, og i 2015 udgjorde de fire procent af alle dyr anvendt til forsøg i Danmark.

Gnaverne er meget velegnede når der er tale om grundforskning men når forskningen går ud på at forbedre klinisk behandling af mennesker, afprøve nye operationsteknikker eller forstå patogenesen bag bestemte humane sygdomme har grisene en række fordele over gnaverne. De er relativt nemme at få fat i, anatomisk og fysiologisk minder de meget om mennesket og de kan fås i varierende størrelser, som landgrise og minigrise.

Ved længerevarende forsøg kan man med fordel anvende minigrise da de ikke bliver så store og til akutte forsøg bruges oftest landgrise.

Når det gælder træning af nye kirurgiske færdigheder, er det ønskværdigt at modellen ligner mennesket så meget som muligt, både størrelsesmæssigt men også organernes morfologi og fysiologi.

Som eksempel kan der nævnes grisens nyre, lever, mave-tarm-kanal, hjerte og cirkulation.

Før i tiden blev hunde brugt i stor stil til kardiovaskulære forsøg men her har grisene taget over. Dels fordi samfundet accepterer anvendelse af grise bedre end hunde og dels fordi grisens anatomi af hjertet og kardiovaskulære fysiologi på mange måder minder lige så godt om menneskets som hunde gør det.

Ellegaard Göttingen Minipigs A/S avler og sælger Göttingen minigrise til brug for udvikling og sikkerhedsafprøvning af nye mediciner. Virksomheden bygger på de fire værdier: 
                      Dyrevelfærd – Kvalitet – Respekt – Samarbejde

Ellegaard udspringer af traditionelt svinebrug tilbage i 1970’erne. Siden 1982 har man beskæftiget sig med avl af minigrise til forsøgsdyr. Erfaringen med landbrugsgrise er blevet suppleret med viden fra forsøgsdyrsbrugere, og der er løbende blevet satset på at forbedre minigrisenes sundhed og velfærd i den måde Ellegaard opstalder og transporter sine minigrise. Ellegaard arbejder tæt sammen med sine kunder om at sikre den bedst mulige pasning, opstaldning og håndtering af minigrisene hos kunderne. Dette for at sikre god velfærd hos minigrisene og samtidig minimere stress hos både dyr og mennesker.

Forskellige former for berigelse af grisenes miljø, socialisering med dem, deres aktivering og træning er med til at forbedre dyrevelfærden. Uddannelse af kundernes medarbejdere er også et vigtigt element omkring dyrevelfærd.

Præsentationen omhandler udviklingen fra landbrug til samarbejdspartner med medicinalindustrien – særligt med fokus på forbedring af dyrenes velfærd – herunder opstaldning, berigelse, træning og uddannelse af dyreteknikere.

Mere om Ellegaard Göttingen Minipigs på www.minipigs.dk eller på
https://www.youtube.com/watch?v=RDRDP9uXg0o

Anvendelse af fjerkræ eller fugle til forsøg har mange aspekter. Forståelse af adfærd og velfærd hos både vilde og tamme fugle, herunder høns, er helt essentielt for at kunne blive klogere på både fjerkræs og menneskers sundhed og sygdom. Eksempelvis har studier vist at sangudviklingen hos sangfugle har tilsvarende kompleksitet som sprogudviklingen har hos mennesker. Det betyder at forståelsen af sprog- og kommunikationsforstyrrelser hos mennesker med hjerneskader kan undersøges hos sangfugle med lignende skader. Tilsvarende ligheder mellem mennesker og fjerkræ gælder for eksempel udviklingsanomalier i fosterlivet (som ganespalte) og nærsynethed hos kyllinger.

Mindst lige så vigtigt som ligheder til humane tilstande er forståelsen af fjerkræs sundhed og sygdomme, også her viden om både normal og unormal adfærd uundværlig. For at kunne lave gode og præcise studier med høns om høns skal man også være opmærksom på de biologiske og adfærdsmæssige forskelligheder der er til pattedyr og mere traditionelle forsøgsdyr. Med omhyggeligt øje for dette er det muligt at undersøge præcis de sygdomme som har stor betydning for fjerkræs sundhed og velfærd (fx æggelederinfektioner hos høner) i den samme dyreart hvor sygdommen er af betydning, dermed kan antallet af dyr til studierne reduceres.  Æggelederbetændelse er den hyppigste årsag til infektioner, dødelighed og reduceret velfærd hos æglæggende høner. Forebyggelse af disse infektioner (fx udvikling af vacciner) vil kunne hæve velfærden for høns.

Indlægget vil skitsere hvorledes forsøgsdyrsanvendelsens etiske problematikker er flerfoldige. Heri ligger at argumentere for at den tingsliggørelse, som er intrinsisk til næsten al brug af forsøgsdyr, ikke blot er et etisk problem pga. eventuelle negative aspekter i forhold til lidelse, men tillige i sig selv er et etisk problem.

Tilmelding