Løgismose Meyers

I samarbejde med Dyrenes Beskyttelse har Løgismose Meyers sat sig langsigtede og ambitiøse dyrevelfærdsmålsætninger i forhold til de varer, Løgismose Meyers sælger og anvender i sine virksomheder.

Løgismose Meyers har en vision om at løfte og udvikle kvaliteten af råvarerne, maden og måltidet i Danmark. Det at spise godt og sundt og tage ansvar for at overlevere en bæredygtig madkultur er en af Løgismose Meyers målsætninger i forbindelse med at drive virksomhed i Danmark. Med fødevarekvalitet og bæredygtighed tænkes også på en fødevareproduktion, hvor der er taget hensyn til dyrevelfærden for de landbrugsdyr, som leverer råvarerne til produkterne.

Løgismose Meyers har i forbindelse med samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse besluttet sig for, som den første fødevareproducent i Danmark, at sætte sig langsigtede og ambitiøse dyrevelfærdsmålsætninger i forhold til de varer Løgismose Meyers sælger og anvender i sine virksomheder. Samarbejdet har allerede udmøntet sig i realiseringen af nogle markante resultater.

Blandt andet blev Løgismose kyllingen den første udenlandsk producerede kylling, som blev godkendt og certificeret under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Meyers Kantiner har som den første kantinevirksomhed i Danmark i 2017 helt udfaset industrikyllinger og anvender nu kun Løgismosekyllingen samt økologiske kyllinger i sin mad. Dertil var Løgismose først med en mejeriserie, som var ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, ligesom Løgismose også var først med lanceringen af ferske færdigretter under dette mærke. Udvikling, tæt dialog og sparring om hele tiden at løfte barren og realisere nye dyrevelfærdsmål er kendetegnende for samarbejdet mellem Løgismose Meyers og Dyrenes Beskyttelse.

LoegismoseMaelk.png