Sådan ligger landet

- tal om landbruget 2017

Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, og det går hårdt ud over dyrevelfærd og natur, viser statistiksamlingen "Sådan ligger landet - tal om landbruget 2017", som udarbejdes af Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening. 

Uddrag fra statistiksamlingen:

Ud over det, beslaglægger vi et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland, Falster og Bornholm til foderproduktion til vores landbrugsdyr.

DANMARK ER DET LAND I VERDEN, SOM PRODUCERER FLEST KILOGRAM KØD PR. INDBYGGER

 

Ifølge FAOSTAT er Danmark det land i verden, som producerer flest kilogram kød pr. indbygger (330 kg/pers.), efterfulgt af New Zealand (301 kg/pers.) og Irland (218 kg/pers.).

VERDENS SVINETÆTTESTE LAND

Vi producerer meget kød i Danmark – især fra svin. Danmark er det mest svinetætte land i verden, når det gælder svin pr. indbygger. Danmark er det tredje svinetætteste land, når det gælder svin pr. kvadratkilometer, kun overgået af Singapore og Holland. 

SVIN PRODUCERET I DANMARK

MERE MAD TIL MENNESKER

Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vi dyrker mad til mennesker i stedet for foder til dyr. Med en kostsammensætning bestående af 30% kød og 70% vegetabilsk kost, ville det danske landbrugsareal kunne producere mad til ca. 21 mio. mennesker, svarende til knap 4 gange Danmarks befolkning. Hvis andelen af kød i kosten halveres hos danskerne, vil der i Danmark kunne produceres mad til ca. 29 mio. mennesker, mens der ved en udelukkende vegetabilsk kost vil kunne produceres mad til ca. 49 mio. mennesker. 

MENNESKER SOM KAN BRØDFØDES (MIO.)

LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR NATUREN

Det intensive landbrug truer biodiversiteten i Danmark. Fuglebestande og insekter er truede. Nogle er helt forsvundet, blandt andet på grund af landbrugsdrift. Næsten halvdelen af de danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter

HUMLEBIARTERNES BESTAND 2010

12 af de 29 danske humlebiarter er rødlistede, og heraf er tre arter allerede forsvundet. De er alle knyttet til landbrugslandet, hvor de lever og søger føde. Dyrenes levesteder bliver ødelagt, når markerne udvides, og de får svært ved at overleve på grund af blandt andet sprøjtegifte, jordbearbejdning og dræning.  

SOMMERFUGLE ER BLANDT DE MEST TRUEDE ARTSGRUPPER

Landbrugsdrift er sammen med sprøjtegift og skovbrug angivet som trussel for 39 af de 43 arter af dagsommerfugle, der er opført på Rødlisten. Både i Danmark og i Europa er sommerfugle tilknyttet landbrugslandet i tilbagegang. Ifølge Europæisk Miljøagentur skyldes nedgangen især intensivt landbrug, der – på grund af sprøjtning på nogle arealer og tilgroning på andre – fører til landområder med meget få plantearter og lav biodiversitet.

TRUEDE DAGSOMMERFUGLE 

kort1_0.png

VIL DU UNDVÆRE FUGLEKVIDDER PÅ EN LUN FORÅRSDAG?

Siden 1976 er bestanden af en række fugle gået tilbage. Blandt andet er stæren gået tilbage med 67%. Fuglebestandene i landbrugslandet falder fortsat. Tilbagegangen i bestanden af landbrugslandets ynglefugle er større end for andre ynglefugle.

LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR DYREVELFÆRD

Hvert år bliver dyrevelfærden kontrolleret af Fødevarestyrelsen i mindst 5 % af landets besætninger på mindst 10 dyr. Resultaterne viser, at der fortsat er et højt niveau af overtrædelser i de danske svinebesætninger. 31% af de kontrollerede svinebesætninger fik i 2016 indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser.

infographic.png

MERE END HVER SJETTE SO DØR I PRODUKTIONEN

I 2016 endte 18% af søerne deres liv som selvdøde eller aflivede.

Erhvervets opgørelser tyder på, at dødeligheden er svagt faldende, men den er fortsat næsten det dobbelte af, hvad den var for 25 år siden. Dødeligheden er ifølge Aarhus Universitet højere end i andre lande.

Det kan hænge sammen med det store produktionspres, søerne underlægges, hvor de hvert år føder og opfostrer flere grise. I 2016 leverede hver so i gennemsnit 32,2 grise, som i gennemsnit vejede 6,6 kg, når de blev taget fra soen, altså i alt 213 kg.

ssl1.png

Det er et lovkrav, at svin skal fodres, så de får opfyldt deres adfærdsmæssige og fysiologiske behov med hensyn til deres sundhed og velfærd. Alligevel får 51% af søerne mavesår. Det skyldes først og fremmest, at de får meget findelt foder uden de nødvendige fibre. 

98% af danske hangrise blev i 2016 kastreret uden bedøvelse

I dag er det tilladt for danske svineproducenter at kastrere deres pattegrise uden bedøvelse. Kastration udføres typisk af landmanden eller hans medarbejdere ved hjælp af en skalpel eller tang. Indgrebet er meget smertefuldt.

Fra 1. januar 2018 har danske landmænd selv mulighed for at lokalbedøve sine grise.

ORNELUGT

Det kirurgiske indgreb sker for at undgå såkaldt ornelugt, som er en ubehagelig smag eller lugt ved kødet, når det opvarmes. Op imod 3-4% af hangrisene udvikler ornelugten. Nogle lande har tilsyneladende slet ikke et problem med ornelugt og har traditionelt ikke kastreret grisene.

FORBUD

I Sverige, Norge, Schweiz og Holland har det i mange år været forbudt at kastrere uden bedøvelse.

I Irland og England bliver næsten ingen grise kastreret. I Portugal kastreres 85% af grisene ikke, det samme gælder 80 % af grisene i Spanien og Holland.

I 2016 DØDE 24.300 PATTEGRISE OM DAGEN

Gennem de sidste to årtiers avlsarbejde er antallet af fødte grise pr. kuld øget fra 11,6 i gennemsnit i 1992/1993 til 18 i 2016. I samme periode er andelen af døde pattegrise steget fra 17,1 % i 1992/1993 til 21,3 % i 2016, når man tæller de dødfødte grise med.

Rapporter fra Aarhus Universitet peger på, at avl for stadig flere grise i kuldene har stor betydning for den høje dødelighed. De meget store kuld giver langvarige faringer og behov for faringsovervågning og fødselshjælp. De mange grise kræver desuden kuldudjævning, ammesøer og intensiv pasning for at fremme deres overlevelse.

 

122 millioner slagtekyllinger blev produceret i 2016 i Danmark. Det gør slagtekyllingeproduktionen til den husdyrproduktion i Danmark med flest dyr.

ssl10.png

EKSTREM VÆKST GÅR UD OVER BENENE

Det tager en konventionel slagtekylling omkring 35 dage at blive slagteklar. Den hurtige vækst går ud over kyllingens evne til at gå normalt. Den seneste rapport fra Aarhus Universitet viser, at under 1/4 af kyllingerne kan gå normalt.

ANTIBIOTIKAFORBRUG

Svineproduktionen står for tre fjerdedele af det samlede forbrug af antibiotika til danske dyr. Tal fra 2016 viser, at en ikke-økologisk gris får mellem 3 og 19 gange så meget antibiotika som et økologisk svin afhængigt af, hvilken periode af grisens liv der er tale om. 

ssl12.png

Grise får typisk mest antibiotika, når de tages fra deres mor. Det store antibiotikaforbrug til fravænnede grise skyldes blandt andet, at grise i den ikke-økologiske produktion fravænnes i 3-4 ugers-alderen. Her er deres immunsystem og mave-tarmkanal meget umodne. I den økologiske produktion skal grisene være 7 uger, før de fravænnes.

LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR KLIMAET

Landbrugets drivhusgasemissioner afspejler husdyrproduktionen, og udledningen af drivhusgasser spiller en betydelig rolle i det samlede danske udledningsregnskab.

UDLEDNINGEN AF DRIVHUSGASEMISSIONER I DANMARK

I 2015 var der 47,92 mio. tons CO2-ækvivalenter i Danmark. 21,5% af dem stammer fra landbrugssektoren.

VIDSTE DU...

At græs kan – sammen med innovativ teknologi – reducere Danmarks samlede drivhusgasudledning med ca. 20 %, uden at fødevareproduktionen reduceres?

Græs har den fordel, at kulstoflagring øges i jorden over en periode på op til 20-40 år. Det kan derfor være med til at reducere udledning af drivhusgasser fra landbruget.

Landbrugets udledning af metan og lattergas udgjorde henholdsvis 80% og 88% af den totale danske udledning af metan og lattergas i 2015.

  • Metan stammer især fra processer i kvægs fordøjelsessystem og husdyrgødning.
  • Lattergas stammer fra kvælstof, som tilføres landbrugsjorden enten som husdyr- eller kunstgødning.

Metan og lattergas har henholdsvis 25 og 298 gange kraftigere opvarmningseffekt over en 100-års tidshorisont end kuldioxid.