Salling Group

I 2016 indgik Dyrenes Beskyttelse og Salling Group et partnerskab om at gøre flere dyrevelfærdsprodukter på højeste dyrevelfærdsniveau tilgængelige for alle.

Danske forbrugere efterspørger i stigende grad produkter fra dyr, der har levet et godt liv. Derfor indgik Dyrenes Beskyttelse og Salling Group i 2016 et partnerskab, der skal forbedre dyrevelfærden for landbrugsdyrene og gøre flere dyrevelfærdsprodukter på højeste dyrevelfærdsniveau tilgængelige for alle.

I aftalen forpligter Salling Group sig blandt andet til at øge salget af produkter med højeste niveau af dyrevelfærd – friland og økologi - med 500 millioner kroner i 2020, foruden et løft på de lavereliggende niveauer.

Partnerskabet har allerede skabt flere markante resultater.

  • Opdatering af uddannelsesprogram i dyrevelfærd og mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” målrettet Salling Groups medarbejdere.
  • Fælles aktiviteter på Food Festival i 2016 og 2017, hvor danske madinteresserede fik mulighed for at møde Salling Group og Dyrenes Beskyttelse og få en snak om god mad og dyrevelfærd
  • Buræg udfaset af samtlige Salling Groups butikker i november 2017
  • Omlægning af fjerkræsortiment med væsentlig flere fritgående/økologiske kyllinger og ænder som er ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”
  • Løgismose kylling opdrættet i fuld frihed og ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” var den bedst sælgende hele kylling i Netto i 2016
  • Lancering af flere serier mejerivarer anbefalet af Dyrenes Beskytteles og solgt under Løgismose, Naturmælk og Them
  • I dag er der over 130 varer i Salling Groups butikker som er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, og der kommer hele tiden flere.
  • Af disse stammer flere fra udenlandske dyrevelfærdsproduktioner. Eksempler på disse er Løgismose kylling fra Frankrig, får og lam fra Chile samt økologiske oste fra Holland.