Velfærdsdelikatesser er et registreret varemærke til en særlig landbrugsproduktion udviklet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med en række små økologiske pionergårde. Mærket udgør en nyudvikling af dyrevelfærdskød, og produktionen optimerer økologi, naturlighed og dyrevelfærd i alle faser af et slagtedyrs liv.
Målet er et økonomisk og økologisk bæredygtigt landbrug på små, alsidige gårde med rige landskaber og oprindelige husdyrracer, som både plejer og ernærer sig naturligt af danske skove og marker.
ÅBNE GÅRDE MED UDELIV
Producenter af Velfærdsdelikatesser skal både have Ø-mærket og leve op til en række langt skrappere krav til dyrenes naturlige opvækst og harmoni med omgivelserne. Gårdene er åbne, og alle kan efter lyst og aftale følge med i dyreliv, drift og slagtning.
Dyrene går ude året rundt, så der er altid liv på markerne. Slagtning foregår med bedøvelse og aflivning i dyrenes vante omgivelser på marken uden stress eller smerte. Kødet sælges direkte fra bonde til kunde uden fordyrende mellemled. Dermed betaler kunden direkte til bonden for dyrevelfærd, miljøhensyn og kød af delikatessekvalitet.
PRINCIPPER
Producenter af Velfærdsdelikatesser skal både være økologiske og leve op til en række ekstra krav, som sikrer maksimal dyrevelfærd i hele dyrets liv.
Alle dyr er ude året rundt. Selvfølgelig med fri adgang til læ, skygge og tørt liggeareal efter behov.
Alt efter om dyrene er grise, køer, får eller fjerkræ, har de krølle på halen, hele tryner, horn, næb og vinger, og handyrene har intakte testikler. Ingen dyr bliver stukket, skåret eller stækket. Det vil sige, at dyrene ikke må kastreres, halekuperes, afhornes, næbtrimmes, stækkes eller få ring i tryne eller mule.
Ungerne går sammen med moderen og dier over flere måneder indtil naturlig fravænning. Dermed får ungerne al moderens modstandskraft foræret, og overgangen til fast føde bliver fuldstændig uproblematisk og for grisenes vedkommende uden den diarré, som plager de industrielle stalde.
Produktionen følger årstiderne. Dyreunger fødes i foråret, spiser grønt om sommeren, hvor der er mest mad på markerne, og slagtes som ungdyr i efteråret. Alle dyr går i naturlige flokstørrelser og ofte sammen med andre dyrearter. Gårdene har orner, tyre, væddere og gaser. Handyrene er fuldstændig uundværlige for at sikre årets dyreunger og dermed produktionen. Der er altså ikke insemination eller rugemaskiner i Velfærdsdelikatesser. Dyrene har gode anlæg for reproduktion og yngelpleje og kan undfange og opfostre deres unger uden hjælp og uden energikrævende staldanlæg, klimaanlæg og kunstig belysning.
Kravet til harmoni mellem jord og dyr betyder, at der er cirka dobbelt så meget plads pr. dyr som i den almindelige økologiske produktion. Dertil kommer en øvre grænse for antallet af avlsdyr pr. gård. Kravene sikrer, at dyrene selv kan spise en stor del af deres grønne grovfoder fra gårdens egne marker. Desuden er den ekstensive drift med til at minimere smitterisikoen.
Dyrenes fodring og opvækst har stor betydning for gårdenes påvirkning af omgivelserne. Det giver variation og biodiversitet, fordi der skal være både græsning og træer til at fodre de forskellige dyr. Det betyder ikke, at gårdene er ens, men at de er indrettet forskelligt alt efter deres naturlige omgivelser og dyrehold. Formålet er, at dyrene på én gang plejer og ernærer sig naturligt af det danske landskab. Især kvæg og får bruges i vid udstrækning til naturpleje. De vedvarende græsgange og skovstykker med træer lagrer CO2 og gør Velfærdsdelikatesser til et klimavenligt landbrug. De skrappe krav til harmoni mellem jord og dyr sikrer, at belastningen med f.eks. næringsstoffer er minimal, fordi driften foregår med få dyr på meget plads.
En udvidet klimaaftryksanalyse udarbejdet af Bent Hindrup Andersen og Johanne Gabel kan findes her.
Slagtedyr bedøves og aflives på marken uden stress, frygt eller smerte. Nogle gårde ligger for langt fra et slagtehus til at overholde transporttiden til slagteriet efter aflivning. I de tilfælde er mærket en garanti for kort transport af levende slagtedyr og for hurtig og effektiv bedøvelse på små slagtehuse. Ingen dyr bedøves med CO2 eller strømbad.
Gæster er altid velkomne på gårdene, uanset om det er for at bestille og købe kød eller for at besøge dyrene. Du kan komme, når gårdene holder åbent, eller aftale et besøg. Det er i øvrigt fuldstændig trygt at besøge Velfærdsdelikatessers grisegårde. Alle avlsdyr er testet og vist MRSA-fri.
FRA BONDE TIL KUNDE
Alt kød sælges direkte til slutkunden uden fordyrende mellemled. Derfor findes Velfærdsdelikatesser ikke i supermarkedets kølediske. Det direkte salg åbner døren mellem bonde og kunde, og forbrugeren får mulighed for at se med egne øjne, hvordan dyrene vokser op, og hvordan jorden dyrkes, afgræsses og plejes. Når bonde og kunde handler direkte med hinanden, får begge parter fuld værdi af den ekstra indsats for dyrevelfærd, miljøhensyn og kødkvalitet.
Kødet kan leveres, købes i bondens gårdbutik eller afhentes hos den lokale slagter. Danmarkskortet giver et samlet overblik over producenter af Velfærdsdelikatesser. Her kan du finde den nærmeste gård og aftale bestilling og køb af kød. Du er altid velkommen til at besøge gårdene, uanset om det er for at bestille og købe kød eller for at besøge dyrene. Du kan komme, når gårdene holder åbent eller aftale et besøg.
Det er fuldstændig trygt at besøge Velfærdsdelikatessers grisegårde. Alle avlsdyr er testet og vist MRSA-fri.
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Få inspiration og nyheder om dyrevelfærd og vores arbejde, direkte i din indbakke.NATURLIG PRODUKTION GIVER SUNDT KØD
ROBUSTE RACER
Dyrene i Velfærdsdelikatesser er af oprindelige og robuste racer, der kan gå ude året rundt i det danske klima. Dyrene har gode anlæg for reproduktion og yngelpleje. De kan med andre ord selv sætte unger i verden og passe dem.
Gårdene har orner, tyre, væddere og gaser, som sammen med søer, køer, får og gæs selv finder ud af at bringe unger til verden. Der er altså ikke insemination, rugemaskiner og varmelamper. Ungerne har kun deres mor som klimaanlæg, men hun er til gengæld energieffektiv og utrolig intelligent styret.
SUNDE & RASKE DYR
Sygdom er en sjældenhed hos dyrene. Det skyldes, at de får lov til at leve så naturligt som muligt og passe godt på sig selv, og at de har et robust immunforsvar og genetisk variation, som ikke er spoleret af avl til industrielle ensartede behov.
Der produceres kalvekød fra Jersey, Dexter, Galloway, Angus og Skotsk Højlandskvæg, lamme- og fårekød fra Gotlænder- og Spelsaufår, svinekød fra Sortbroget gl. dansk landracegris og kød fra Danske landgæs.
DET NATURLIGE LIV
Alle dyr er ude året rundt. Selvfølgelig med fri adgang til læ, skygge og tørt liggeareal efter behov.
Alt efter om dyrene er grise, køer, får eller fjerkræ, har de krølle på halen, hele tryner, horn, næb og vinger, og handyrene har intakte testikler. Ingen dyr bliver stukket, skåret eller stækket. Det vil sige, at dyrene ikke må kastreres, halekuperes, afhornes, næbtrimmes, stækkes eller få ring i tryne eller mule.
UNGERNE BLIVER HOS DERES MOR
Ungerne går sammen med moderen og dier over flere måneder indtil naturlig fravænning. Dermed får ungerne al moderens modstandskraft foræret, og overgangen til fast føde bliver fuldstændig uproblematisk og for grisenes vedkommende uden den diarré, som plager de industrielle stalde.
Produktionen følger årstiderne. Dyreunger fødes i foråret, spiser grønt om sommeren, hvor der er mest mad på markerne og slagtes som ungdyr i efteråret. Alle dyr går i naturlige flokstørrelser og ofte sammen med andre dyrearter.
MASSER AF PLADS
Kravet til harmoni mellem jord og dyr betyder, at der er cirka dobbelt så meget plads pr. dyr som i den almindelige økologiske produktion. Dertil kommer en øvre grænse for antallet af avlsdyr pr. gård. Kravene sikrer, at dyrene selv kan spise en stor del af deres grønne grovfoder fra gårdens egne marker. Den ekstensive drift er med til at minimere smitterisikoen for dyrene.
Gårdene er indrettet forskelligt alt efter deres naturlige omgivelser og dyrehold. Formålet er, at dyrene på én gang plejer og ernærer sig naturligt af det danske landskab. Især kvæg og får bruges i vid udstrækning til naturpleje. Der er ikke store staldanlæg med beton og stål, kunstigt lys og klimaanlæg. Sammen med de vedvarende græsgange og skovstykker, som lagrer CO2, gør det Velfærdsdelikatesser til et klimavenligt landbrug.
UNDER ÅBEN HIMMEL
Hver gang vi sætter gaflen i et stykke kød, er et dyr blevet slagtet. Men det kan gøres på mange måder. I Velfærdsdelikatesser foregår det uden frygt. Vi tager hånd om en helt uacceptabel mangel på dyrevelfærd i den industrielle slagtning af såvel konventionelle som økologiske produktionsdyr. Slagtningens transport, læsning, bedøvelse og aflivning er et af de største problemer for dansk dyrevelfærd i dag, også selvom det kun udgør den sidste korte del af dyrenes liv.
Alternativ til industriel slagtning
Den industrielle slagtning er stort set ikke italesat, fordi den er fuldstændig usynlig for forbrugerne. De fleste kender efterhånden til lange transporttider og skuldersår som billeder på dyrenes uværdige liv, men kun de færreste ved, hvordan bedøvelse og aflivning foregår på de store lukkede slagterier og hvilke aftryk, det sætter på dyrene og den mad, som vi spiser.
Velfærdsdelikatesser bringer slagtningen ud i det åbne på marken hos bonden og i små åbne slagtehuse. Slagtningen skal foregå sådan, at vi vil være det 100 procent bekendt, og alle kan se med, hvis de vil.
Kort transporttid
Velfærdsdelikatessers slagtedyr bedøves og aflives så vidt muligt på marken uden stress, frygt eller smerte. Nogle gårde ligger for langt fra et slagtehus til at overholde transporttiden til slagteriet efter aflivning. I de tilfælde er mærket en garanti for kort transport af levende slagtedyr og for hurtigt og effektiv bedøvelse på små slagtehuse. Ingen dyr bedøves med CO2 eller strømbad.
EN ANDERLEDES MADOPLEVELSE
Velfærdsdelikatesser er et helt nyt produkt, som giver en anderledes madoplevelse. Det skyldes dels de oprindelige racer, dels at Velfærdsdelikatesser fodrer op på årstidernes naturlige udbud i stedet for kraftfoder, at dyrene bevæger sig meget, at produktionen prioriterer langsom vækst og endelig den unge slagtealder. Det giver særlig mørt, sundt og smagfuldt kød.
UNIK KVALITET
”Det er unikt kød. Blødt, mørt og saftigt. En super kvalitet, og så er det sundt. Det er som et møde mellem kobekød og stenalderkost. Det første på grund af de aftryk som dyrenes opvækst og fodring sætter i kødets smag og struktur. Det andet på grund af kødets sundhed og det oprindelige med de gamle danske husdyrracer. Det bliver ikke mere oprindeligt end Velfærdsdelikatesser” - Claus Udengaard, kok
For at få det fulde udbytte af delikatessekødet er det en god idé at være sød ved sit kød. Det betyder, at kødet skal tilberedes skånsomt uden høj og hurtig varme.
Se hvordan du gør i Velfærdsdelikatessers opskriftshæfter:
ROBUSTE RACER
Dyrene i Velfærdsdelikatesser er af oprindelige og robuste racer, der kan gå ude året rundt i det danske klima. Dyrene har gode anlæg for reproduktion og yngelpleje. De kan med andre ord selv sætte unger i verden og passe dem.
Gårdene har orner, tyre, væddere og gaser, som sammen med søer, køer, får og gæs selv finder ud af at bringe unger til verden. Der er altså ikke insemination, rugemaskiner og varmelamper. Ungerne har kun deres mor som klimaanlæg, men hun er til gengæld energieffektiv og utrolig intelligent styret.
SUNDE & RASKE DYR
Sygdom er en sjældenhed hos dyrene. Det skyldes, at de får lov til at leve så naturligt som muligt og passe godt på sig selv, og at de har et robust immunforsvar og genetisk variation, som ikke er spoleret af avl til industrielle ensartede behov.
Der produceres kalvekød fra Jersey, Dexter, Galloway, Angus og Skotsk Højlandskvæg, lamme- og fårekød fra Gotlænder- og Spelsaufår, svinekød fra Sortbroget gl. dansk landracegris og kød fra Danske landgæs.
DET NATURLIGE LIV
Alle dyr er ude året rundt. Selvfølgelig med fri adgang til læ, skygge og tørt liggeareal efter behov.
Alt efter om dyrene er grise, køer, får eller fjerkræ, har de krølle på halen, hele tryner, horn, næb og vinger, og handyrene har intakte testikler. Ingen dyr bliver stukket, skåret eller stækket. Det vil sige, at dyrene ikke må kastreres, halekuperes, afhornes, næbtrimmes, stækkes eller få ring i tryne eller mule.
UNGERNE BLIVER HOS DERES MOR
Ungerne går sammen med moderen og dier over flere måneder indtil naturlig fravænning. Dermed får ungerne al moderens modstandskraft foræret, og overgangen til fast føde bliver fuldstændig uproblematisk og for grisenes vedkommende uden den diarré, som plager de industrielle stalde.
Produktionen følger årstiderne. Dyreunger fødes i foråret, spiser grønt om sommeren, hvor der er mest mad på markerne og slagtes som ungdyr i efteråret. Alle dyr går i naturlige flokstørrelser og ofte sammen med andre dyrearter.
MASSER AF PLADS
Kravet til harmoni mellem jord og dyr betyder, at der er cirka dobbelt så meget plads pr. dyr som i den almindelige økologiske produktion. Dertil kommer en øvre grænse for antallet af avlsdyr pr. gård. Kravene sikrer, at dyrene selv kan spise en stor del af deres grønne grovfoder fra gårdens egne marker. Den ekstensive drift er med til at minimere smitterisikoen for dyrene.
Gårdene er indrettet forskelligt alt efter deres naturlige omgivelser og dyrehold. Formålet er, at dyrene på én gang plejer og ernærer sig naturligt af det danske landskab. Især kvæg og får bruges i vid udstrækning til naturpleje. Der er ikke store staldanlæg med beton og stål, kunstigt lys og klimaanlæg. Sammen med de vedvarende græsgange og skovstykker, som lagrer CO2, gør det Velfærdsdelikatesser til et klimavenligt landbrug.
UNDER ÅBEN HIMMEL
Hver gang vi sætter gaflen i et stykke kød, er et dyr blevet slagtet. Men det kan gøres på mange måder. I Velfærdsdelikatesser foregår det uden frygt. Vi tager hånd om en helt uacceptabel mangel på dyrevelfærd i den industrielle slagtning af såvel konventionelle som økologiske produktionsdyr. Slagtningens transport, læsning, bedøvelse og aflivning er et af de største problemer for dansk dyrevelfærd i dag, også selvom det kun udgør den sidste korte del af dyrenes liv.
Alternativ til industriel slagtning
Den industrielle slagtning er stort set ikke italesat, fordi den er fuldstændig usynlig for forbrugerne. De fleste kender efterhånden til lange transporttider og skuldersår som billeder på dyrenes uværdige liv, men kun de færreste ved, hvordan bedøvelse og aflivning foregår på de store lukkede slagterier og hvilke aftryk, det sætter på dyrene og den mad, som vi spiser.
Velfærdsdelikatesser bringer slagtningen ud i det åbne på marken hos bonden og i små åbne slagtehuse. Slagtningen skal foregå sådan, at vi vil være det 100 procent bekendt, og alle kan se med, hvis de vil.
Kort transporttid
Velfærdsdelikatessers slagtedyr bedøves og aflives så vidt muligt på marken uden stress, frygt eller smerte. Nogle gårde ligger for langt fra et slagtehus til at overholde transporttiden til slagteriet efter aflivning. I de tilfælde er mærket en garanti for kort transport af levende slagtedyr og for hurtigt og effektiv bedøvelse på små slagtehuse. Ingen dyr bedøves med CO2 eller strømbad.
EN ANDERLEDES MADOPLEVELSE
Velfærdsdelikatesser er et helt nyt produkt, som giver en anderledes madoplevelse. Det skyldes dels de oprindelige racer, dels at Velfærdsdelikatesser fodrer op på årstidernes naturlige udbud i stedet for kraftfoder, at dyrene bevæger sig meget, at produktionen prioriterer langsom vækst og endelig den unge slagtealder. Det giver særlig mørt, sundt og smagfuldt kød.
UNIK KVALITET
”Det er unikt kød. Blødt, mørt og saftigt. En super kvalitet, og så er det sundt. Det er som et møde mellem kobekød og stenalderkost. Det første på grund af de aftryk som dyrenes opvækst og fodring sætter i kødets smag og struktur. Det andet på grund af kødets sundhed og det oprindelige med de gamle danske husdyrracer. Det bliver ikke mere oprindeligt end Velfærdsdelikatesser” - Claus Udengaard, kok
For at få det fulde udbytte af delikatessekødet er det en god idé at være sød ved sit kød. Det betyder, at kødet skal tilberedes skånsomt uden høj og hurtig varme.
Se hvordan du gør i Velfærdsdelikatessers opskriftshæfter: