Flere eksperter er bekymrede for Bovaer - regeringens hurtige klimafix til køerne. Men hvad kan EU og flere forskningsprojekter have overset? Vi spørger en bekymret professor i dyrevelfærd.
- Jeg er aldrig blevet spurgt så meget om noget, vi har så lidt viden om.
Sådan lyder det fra professor i dyrevelfærd på Aarhus Universitet, Margit Bak Jensen, da Dyrenes Beskyttelse beder hende uddybe, hvor galt det kan gå, hvis foderstoffet Bovaer rulles ud i stor stil til dansk kvæg. Og det er ifølge professoren problemet i en nøddeskal: Det er ikke undersøgt tilstrækkeligt, om klimafixet sker på køernes bekostning. Men meget tyder på det.
- Der er altså grund til bekymring. Studier med brug af Bovaer viser en signifikant eller numerisk reduktion i foderoptaget. Det kan skyldes smerte eller ubehag for køerne. Samtidig kender vi meget lidt til, hvorfor stoffet reducerer foderoptagelsen, siger Margit Bak Jensen, der var medforfatter til en redegørelse om metanreducerende fodertilsætningsstoffer, som i november sidste år advarede regeringen om Bovaers mulige bagsider.
Stoffet er udviklet med det ene formål at reducere metanudslip fra køer, et væsentligt element i landbrugets klimaaftryk. Ved at tilføje Bovaer til køernes foder, kan udviklingen af metan under fordøjelsesprocessen nedsættes, hvilket teoretisk set kan bidrage til et mere klimavenligt landbrug. Men det kan altså vise sig at være et tveægget sværd.
Regeringen har tidligere refereret til, at dyrevelfærden var kontrolleret i forbindelse med risikovurderingen af stoffet fra EU’s fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Men i februar erkendte regeringen, at EFSA’s godkendelsesprocedure ikke tilstrækkeligt belyser betydningen for dyrevelfærd. Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Jacob Jensen, fastholder dog, at eventuelle supplerende dyrevelfærdsforsøg ikke må hindre brugen af fodertilsætningsstoffer.
Så det brændende spørgsmål er, hvor meget smerte og ubehag der kan være overset i de tilgængelige studier af stoffet.
- Man har undersøgt effekten på mælkeydelse og foderindtag. I Arlas undersøgelser er inddraget nogle såkaldte landmandsobservationer om dyrenes reaktion på stoffet. Men uden at underkende landmændenes kendskab til deres dyr, så kræver det systematiske og længerevarende observationer at opdage de ændringer i adfærd, som køerne udviser ved smerte og ubehag, siger Margit Bak Jensen.
Fredag den 22. marts blev der afholdt ekspertmøde om Bovaer og dyrevelfærdsperspektiv i Folketingets Miljø- og fødevareudvalg. Fire forskere svarede på de samme to spørgsmål. Læs deres konklusioner her:
Hvordan vurderer du risikoen for at brug af fodertilsætningsstoffet?
Professor i dyrevelfærd på Aarhus Universitet Margit Bak Jensen:
Vi ved ikke hvorfor køer reducerer foderoptagelsen på Bovaer Men den reducerede foderoptagelse kan skyldes ubehag eller smerte
Pensioneret professor i dyrevelfærd og medlem af Dyreetisk Råd Lene Munksgaard:
Nedsat foderoptagelse i danske forsøg med Bovaer. Årsag ikke tilstrækkelig belyst, men kan give smerte og ubehag. Samtidig vanskeligt at anvende Bovaer sammen med afgræsning. Gå vi fra afgræsning til stald vil det ofte betyde forringet dyrevelfærd
Professor Peter Lund - Kvægernæring Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Aarhus Universitet:
Lille, men kan ikke afvises, da der ikke foreligger publiceret forskning, som har undersøgt de eventuelle dyrevelfærdsmæssige konsekvenser ved brug af Bovaer
Nicolaj Ingemann Nielsen Chefkonsulent, SEGES Innovation:
Meget lille risiko for dyrevelfærdsmæssige forringelser
Hvordan vurderer du risikoen for at brug af fodertilsætningsstoffet Bovaer vil føre til dyrevelfærdsmæssige forringelser?
Professor i dyrevelfærd på Aarhus Universitet Margit Bak Jensen:
"Der er grund til bekymring. Vi kan ikke sige at dyrenes velfærd ikke forringes"
Pensioneret professor i dyrevelfærd og medlem af Dyreetisk Råd Lene Munksgaard:
Vi kender ikke de fulde konsekvenser for dyrevelfærden, og der er mistanke om forringet dyrevelfærd. Ud fra et dyrevelfærdsperspektiv: Nej
Professor Peter Lund - Kvægernæring Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Aarhus Universitet:
Ja, hvis der sideløbende igangsættes forskning, der både kan afklare de eventuelle dyrevelfærdsmæssige konsekvenser og den ernærings-fysiologiske baggrund for de reduktioner i foderoptagelse, som ses i nogle forskningsprojekter.
Nicolaj Ingemann Nielsen Chefkonsulent, SEGES Innovation:
Ja, det er forsvarligt at bruge Bovaer til malkekøer i Danmark
Køer skjuler smerte
Køer er byttedyr og signalerer derfor ikke åbenlyst skavanker. Men ændringer i adfærden som f.eks. længere liggetid, mindre aktivitet og reduceret brug af børster til hudpleje, kan afsløre ubehag og smerte. Det er sket før. For et par år siden deltog Margit Bak Jensen i et studie af virkninger af et stof, der kan nedsætte mælkeydelsen ved afgoldning af malkekøer. Her viste det sig, at køerne, der fik stoffet, blandt andet lå mere ned, og viste tegn på ubehag.
Men hvor stort kan problemet reelt være, når stoffet er rullet ud hos tusindvis af malkekøer - tilsyneladende uden problemer?
_ Det er afprøvet i nogle pilotprojekter under blandt andet Arla, men som sagt, er der ikke kigget systematisk efter adfærdsændringer. Hvis vi skal tage hensyn til dyrevelfærden, bør det undersøges, hvorvidt det er forbundet med ubehag for køerne.
Der er allerede lavet utrolig mange undersøgelser af stoffet. Hvor meget kræver det at undersøge dyrevelfærden med yderligere undersøgelser?
- Det er svært at sige. Hvor stor en undersøgelse, der skal til for at udelukke smerte og ubehag for køerne, er noget af det, som mine kollegaer og jeg ville skulle kigge på.”
Samtidig bør virkeligheden i vommen ifølge Margit Bak Jensen undersøges nærmere. For det er stadig uklart, hvorfor stoffet reducerer foderoptagelsen.
Fødevareministeren holder fast i, at dyrevelfærdsundersøgelser ikke skal stå i vejen for brugen af et fodertilsætningsstof, som er godkendt af EFSA. Kan du forstå, at almindelige mennesker bliver lidt forvirrede?
- Det er forvirrende, at EFSA bliver brugt til at blåstemple dyrevelfærden ved Bovaer. Bovaer er godkendt i EFSAs FEEDAP panel, der er et panel af forskere, der kigger på sikkerhed og effekt. Der er f.eks. kigget efter organskader og ændringer i blodparametre. Men det afdækker ikke dyrevelfærd, siger Margit Bak Jensen.
Regeringen lægger i de igangværende forhandlinger om reduktion af landbrugets klimaudledninger op til at bruge 700 millioner kroner til at støtte brugen af fodertilsætningsstoffet.
