Jeanette Varberg med sin kat
Foto: Cathrine Cocks

Dyrenes hævn

Hun har skrevet historien om dyrenes hævn over menneskenes dårlige behandling. Arkæolog Jeanette Varberg er museumsinspektør på Nationalmuseet og opdagede dyrevelfærds altafgørende betydning, da hun skrev om pest, kolera og corona.

Skrevet af:
Johanne Gabel

Jeanette Varberg

  • Arkæolog og forfatter til indtil videre syv historiske bøger
  • Fra 2007 til 2018 museumsinspektør på Moesgaard Museum, Århus
  • Siden 2018 museumsinspektør på Nationalmuseet i København

Det var, mens hun arbejdede med bogen ’Den fjerde rytter’, at dyrevelfærds betydning dæmrede for Jeanette Varberg. Hun er museumsinspektør på Nationalmuseet, forfatter og lidt af en rockstjerne inden for historieskrivning.

– Det gik op for mig, at vi har en udfordring med den måde, vi holder husdyr på. Jeg havde ikke tidligere tænkt over, at det hang sammen på den måde. Men det viser sig, at de første sikre spor efter epidemisk sygdom optræder, samtidig med at vi begynder at holde husdyr, fortæller hun i en kort pause fra forberedelserne af den store vikingeudstilling, som skal åbne sidst i juni.

Bogen om pandemiernes historie skrev hun sammen med historiker Poul Duedahl. Den ramte midt i den værste coronatid og påpeger, at selv om covid-19 var første gang, at mange af os oplevede en pandemi, så var den ikke overraskende, men forventelig.

Forklaringen står i bogens ’bagord’: "Da vi mennesker blev bønder for over 10.000 år siden, var det måske nok et valg med kontant udbytte, men det kom ikke uden omkostninger. Husdyrhold og omlægningen af den utæmmede natur til velfriseret kulturlandskab optimerede mikrobernes overlevelsesmuligheder."

Lær af historien

– Det har fået mig til at tænke meget mere over dyrevelfærd, siger Jeanette Varberg, som er en glad katteejer, men det er landbrugsdyrene, det her handler om.

– Tre fjerdedele af alle sygdomme stammer trods alt fra dyr, og selv om man skulle tro, at det hjælper, at der uddør 100 arter om dagen, så er det faktisk lige omvendt. For udryddelsen betyder ikke, at der bliver færre dyr, men at der er flere af samme slags. De såkaldte nyttedyr, som opstaldes tæt, mange sammen og passes og tilses af mennesker, skriver forfatterne i bogen.

– Vi griber ind i naturens orden, og det har nogle bivirkninger, som er risikoen for sygdomme, siger Jeanette Varberg, som på en måde kan vurdere risikoen for en ny pandemi i bagkundskabens klare lys: Stor, er svaret.

– Denne her pandemi skulle egentlig være kommet før. Der går nok kortere tid næste gang, hvis vi ikke lærer af historien.

Takken for dårlig behandling

Forfatterne vælger at slutte deres bog af med en indiansk myte, som siger, at der engang var en konflikt mellem mennesker og dyr, som endte med, at dyrene gav deres herrer en række sygdomme til gengæld for dårlig behandling.

"… og i gamle myter og sagn er der, som bekendt, ofte en kerne af sandhed. En del af de sygdomme, vi har beskrevet her i bogen, er nemlig resultat af, at mennesket klumper sig sammen, omlægger vild natur til landbrug og producerer og slagter flere dyr i takt med, at jordens befolkning vokser. Kvæg, svin, høns. Og ensartede dyr udveksler mikrober så let som ingenting, så dårligdomme må konstant holdes nede med vacciner og antibiotika. (…) Dyrene er med andre ord ikke færdige med at hævne den dårlige behandling."

Glad for at læse artiklen?

... der er mere, hvor den kommer fra. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse får du vores magasin leveret lige til postkassen, digitalt eller trykt, du vælger

  • Del artiklen på: