Flere danskere i naturen betyder flere opkald til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral. I 2020 oplevede vi en stigning på 4 procent i forhold til rekordåret før. Hele 134.762 gange ringede telefonen. Mange opkald handlede om dyreunger.
Vi mennesker tror tit, at unger er blevet forladt og i nød, hvis de opholder sig alene. Men det er de ofte først, hvis vi begynder at blande os.
Harekillinger, sælunger og forhutlede fugleunger – alle er eksempler på dyreunger, som har givet anledning til bekymring hos danskerne i det forgangne år, og intet tyder på, at bekymringen er blevet mindre i løbet af 2021.
Danskerne er blevet glade for at komme i naturen, efter at landet lukkede ned første gang i marts 2020 – og flere mennesker i naturen betyder flere opmærksomme øjne.
– Mange af de spørgsmål, folk har, når de ringer til vores vagtcentral, drejer sig om dyreunger i naturen. Vi mennesker tror tit, at unger er blevet forladt og i nød, hvis de opholder sig alene. Men det er de ofte først, hvis vi begynder at blande os. Derfor er det svar, vi giver bekymrede borgere, ofte, at de skal lade dyreungerne være, siger teamchef hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral Camilla Jensen.
Dyreunger kan mere, end man tror
Fra februar og langt ind i efteråret vrimler det med dyreunger såsom harekillinger, fugleunger og rålam i den danske natur. Allerede i en meget ung alder opholder dyreunger sig ofte alene. En enlig dyreunge er derfor ikke nødvendigvis i nød. Moderen kan altid finde ungen, når det er nødvendigt. Det er helt naturligt. Derfor er det så vigtigt, at vi lader dyreungerne være. Har dyreungen synlige skader eller tegn på sygdom, så skal man selvfølgelig altid ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på telefon 1812.
Du kan blive meget klogere på dyreunger i naturen og deres adfærd her: dyrenesbeskyttelse.dk/dyreunger
Glad for at læse artiklen?
... der er mere, hvor den kommer fra. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse får du vores magasin leveret lige til postkassen, digitalt eller trykt, du vælger.