En række partier blev før sommer enige om tiltag, der skal give færre turbokyllinger. Nu venter politiske forhandlinger om vilkårene for de øvrige landbrugsdyr. Grisene står først for.
Der er en dyrevelfærdskrise i dansk landbrug, og erhvervet har alt for længe fået fripas til selv at forsøge at løse de problemer, som de har skabt. Det er tydeligt nu, at frivillige aftaler ikke er løsningen. Der skal lovgivning til. De danske politikere kan ikke sidde på hænderne længere
– Adskillige af mine forgængere – fra både røde og blå regeringer – har med de bedste intentioner forsøgt at komme problemerne med mangelfuld dyrevelfærd til livs. Alligevel kan vi bare se på tallene, at vi ikke rykker os, og den positive udvikling står stille eller går ligefrem den forkerte vej, sagde fødevareminister Jacob Jensen (V) i februar i en pressemeddelelse som reaktion på, at Fødevarestyrelsens seneste dyrevelfærdsrapport atter viste alt for mange problemer med at overholde den i forvejen lave tærskel for dyrevelfærd for landbrugsdyrene. Knap hver tredje svinebesætning og hver anden kvægbesætning overtrådte ifølge rapporten reglerne for dyrevelfærd.
Det fik Pia Kjærsgaard (DF) til prompte at kalde fødevareministeren i samråd, hvor han skulle forklare, hvorfor årelange indsatser ikke har givet resultater. Især den stort anlagt svinehandlingsplan fra 2014, som skulle skabe væsentlige forbedringer for dyrene i svinestaldene inden 2020, har vist sig at være en fiasko. På flere områder er det endda blevet værre at være gris siden 2014, viste en evalueringsrapport fra Dyrenes Beskyttelse sidste år. Fødevareministeren anerkendte på samrådet de manglende resultater:
– Der har været forskellige initiativer, tiltag og handlingsplaner, hvor vi bare kan konstatere, at vi stadig har en udfordring, der ikke er blevet løst. Jeg er derfor også parat til at se på, om nogle af de ting, der har været på frivillig basis tidligere, bliver til lovgivning med muligheder for at sanktionere efterfølgende, sagde han på samrådet. Her meldte han også ud, at hans målsætning var at lande en bred politisk aftale om bedre dyrevelfærd inden sommeren 2023.
Dyrenes stemme i forhandlingerne
Dyrenes Beskyttelse har som dyrenes repræsentant i forhandlingerne afholdt møder med ministeren og udarbejdet et 21 sider langt katalog med forslag til konkrete forbedringer for dyrevelfærden. – Der er en dyrevelfærdskrise i dansk landbrug, og erhvervet har alt for længe fået fripas til selv at forsøge at løse de problemer, som de har skabt. Det er tydeligt nu, at frivillige aftaler ikke er løsningen. Der skal lovgivning til. De danske politikere kan ikke sidde på hænderne længere, siger direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.
Opbremsning af turbokyllinger
Dyrevelfærdsaftalen landede imidlertid ikke før sommerferien, som ministeren havde lovet, fordi forhandlingerne trak ud. I slutningen af juni var der dog et lille gennembrud for slagtekyllingerne. Der blev landet en politisk aftale, som blandt andet skal udfase statsligt indkøb af turbokyllinger, og den danske regering skal ifølge aftalen arbejde for en udfasning af turbokyllinger på EU-niveau. Desuden skal der i løbet af et halvt år udarbejdes en rapport om forholdene i den danske slagtekyllingeproduktion, herunder forældredyrenes vilkår. – Det er fine initiativer, der nu sættes i gang med slagtekyllingerne, og det lover godt for de igangværende politiske forhandlinger for andre dyregrupper. Jeg forventer dog at se reel lovgivning, hvad angår stop for tvangsfiksering af søerne i de danske stalde, siger Britta Riis. Grisene forventes at være den næste dyregruppe, der skal forhandles om. Den samlede dyrevelfærdspakke ventes at være på plads i løbet af efteråret.