Havoverflade med skum
Foto: James Eades

Fiskesang

Under havets overflade synger fiskene som fugle på en forårsdag i skoven. Det er bare dybere toner og et righoldigt udvalg af smasken, knurren, smælden, piben, klikken, brummen og vibreren. Marinbiolog Rune Kristiansen har fulgt forskningen i fiskesang, som han i det daglige ofte får små lydprøver på.

Skrevet af:
Johanne Gabel
... nu ved vi, at fiskenes lyde har været overset, eller overhørt, og åbenbart er meget mere udbredt, end vi hidtil har troet.
- Rune Kristiansen, marinbiolog på Kattegatcentret

– Forestil dig, at der under havets overflade lyder som fuglesang i skoven på en tidlig forårsdag. Det er bare dybere toner, siger Rune Kristiansen, marinbiolog på Kattegatcentret. Han kan eksempelvis høre klovnfisken, når der bliver fodret, eller når der bliver stukket et net ned i bassinet, så advarer klovnfisken.

– På den tørre side af glasset kan jeg høre klovnfisk og kejserfisk, som bruger kæberne til at lave kliklyde ligesom knips med fingrene, forklarer Rune Kristiansen, som henviser til en relativt ny syntese af forskningen om fiskenes lyde, ’Evolutionary Patterns in Sound Production across Fishes’ fra universiteterne i Boston, Howard og Cornwell, USA, januar 2022. Her konkluderer forskerne, at to tredjedele af alle fiskefamilier, som jo kan omfatte flere arter, kan afgive lyd.

– Hidtil har der været mest fokus på hvaler og delfiner, som bruger både kliklyde og sang til jagt, kommunikation og navigation. De bruger lyde og ekko til at danne et billede af omgivelserne. Nu ved vi, at fiskenes lyde har været overset, eller overhørt, og åbenbart er meget mere udbredt, end vi hidtil har troet, siger Rune Kristiansen

Svømmeblære og kæbeknips

Han forklarer, at den mest udbredte metode til fiskenes lydproduktion er at skabe svingninger i svømmeblæren. En luftfyldt blære, der bruges af fiskene til opdrift og til balance.

– Det er et luftfyldt rum, der kan bruges som højttaler, og som derved forstærker lyden, der dannes ved hjælp af svømmeblærens muskulatur, der kan frembringe meget højfrekvente vibrationer i svømmeblæren, så den giver lyde som piben, brummen, trut og klik. En anden lydmetode er, når skeletdele, eksempelvis kæberne, gnides mod hinanden.

– Det lyder som knips eller klapperytmer, som for eksempel klovnfisken kan frembringe med kæberne. Det samme gælder kejserfisk. Det kan jeg stå at høre foran akvariet, siger Rune Kristiansen, der også fortæller, at torsken brummer i gyde- og parringsperioden.

28.900 fiskearter kan bruge lyd

– Med udviklingen af mere fintfølende undervandsmikrofoner, kaldet hydrofoner, har man hidtil dokumenteret omkring 1.200 fiskearter, der kan producere lyde i forskellige afskygninger. Det er knurren, brummen, grynten, knipsen og pibe- og hyletoner. Men formodningen har samtidig været, at lyd er langt mere udbredt blandt fiskene. Det nye teoretiske studie ser overordnet på fiskefamilier, som hver omfatter flere fiskearter, og undersøger alle tidligere lydstudier af fisk samt udvalgte parametre, såsom grundlæggende anatomi, til statistisk at analysere sig frem til, at op mod to tredjedele af alle strålefinnede fisk, altså cirka 28.900 arter, med stor sikkerhed har forudsætningerne for og bruger lyde til kommunikation, siger Rune Kristiansen.

Strålefinnede fisk udgør cirka 96 procent af alle nulevende fiskearter. Gruppen dækker vidt forskellige fisk i farve, form og adfærd. Ål, laks og søheste er med i gruppen.

Hørelsen hos fisk

Hørelsen hos de fleste fisk sidder i det indre øre, også kaldet labyrinten. Af de tre øresten reagerer de to på lydbølger. Naturligvis er det meget artsafhængigt, men især dybe toner mellem 2 og 100 Hz bliver registreret. Den tredje øresten er et ligevægtsorgan, der hjælper fisken til at holde balancen.

Visse arter har ekstra god hørelse, blandt andre sildefisk, karpefisk og maller. Hos disse og andre fisk med hyperhørelse står øret i direkte forbindelse med svømmeblæren, som typisk også er relativt stor.

Den amerikanske stamsild spænder for eksempel fra 200 til 180.000 Hz, mens guldfisken kun kan høre fra 5 til 2.000 Hz. Langt de fleste større hjemlige danske arter, eksempelvis torsken, kan høre lyd i området fra 2 til 500 Hz, hvor 20 Hz er det mest optimale.

Lyd under vand

• Lydens hastighed i luft er cirka 343 meter i sekundet, svarende til cirka 1.235 kilometer i timen.

• Lydens hastighed i vand er cirka 1.484 meter i sekundet, svarende til cirka 5.342 kilometer i timen eller 4,3 gange så hurtigt som i luft.

• Hertz (Hz) er enheden, der angiver lydbølgernes svingninger/gentagelser per sekund.

• Mennesker kan normalt høre lyde mellem 20 og 20.000 Hz.