Tinus med øjenbetændelse

Killing forladt med øjenbetændelse

I slutningen af april blev en lille killing fundet helt alene. Killingen havde voldsom øjenbetændelse og havde brug for både dyrlæge, omsorg og mad. Heldigvis blev killingen opdaget og fik hjælp af Dyrenes Beskyttelse.

Skrevet af:
Fie Bau Madsen

En eftermiddag i en SFO fik børnene og pædagogerne en uventet gæst. En lille kattekilling blev opdaget liggende helt alene, og det var hurtigt tydeligt for alle, at der ikke var nogen til at tage sig af den.  

Killingen havde voldsom øjenbetændelse og betændelse omkring snuden, og pædagogerne i SFO’en besluttede derfor at ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, så killingen kunne få den nødvendige hjælp. Den var ikke mere end 3 uger gammel og havde akut brug for mad, omsorg og dyrlægehjælp.  

- Vi er altid rigtig glade, når folk er opmærksomme, og en lille killing skal ikke ligge alene med øjenbetændelse under en busk. Vi er taknemmelige for, at folk reagerer, når de ser sådan noget. Vi ved, at SFO’en har forsøgt at se, om der var en mor i nærheden, men killingen var helt alene, siger Cathrine Cocks, internatmedarbejder på Nordjyllands Internat.  

I behandling på dyreinternat 

Killingen blev hentet og kørt til Nordjyllands Internat, hvor personalet stod klar til at tage imod den. Den fik navnet Tinus.  

Som det første blev Tinus undersøgt af dyrlægen. Han skulle have behandlet sin øjenbetændelse, og så havde han brug for vacciner og en ormekur. Herefter skulle han have mad og ud til en kærlig plejemor, som kunne tage sig af ham, indtil han var gammel nok til at få et nyt og kærligt hjem. 

 - Selvom øjenbetændelsen så voldsom ud, så kan det heldigvis behandles, så vi var ved godt mod for Tinus’ helbred fra starten. Og så er han bare en kærlig lille killing, så vi er slet ikke i tvivl om, at han nok skal finde et nyt hjem, siger Cathrine Cocks..  

Tinus kom i pleje ved Katja, hvor han fik masser af kærlighed og omsorg. De uger, hvor Tinus boede ved Katja, blev familien så glade for ham, at de nu overvejer, om han skal blive boende ved dem, når plejeperioden er overstået.   

- Vi er altid glade, når vores plejefamilier vil adoptere kattene, for vi ved, at de får det rigtig godt ved dem. Vi krydser fingre, siger Cathrine Cocks.