En kanin, der snorker. En orm, der gnasker. En bi, der summer, og et får, der bræger. Luk øjnene, åbn ørerne, og tag med på tur i lydlandskabet. Det skærper sanserne at høre som et dyr.
Lyt med
Sådan lyder biodiversitet på en sommerdag. Her er optagelserne fra lydsafarien.
Luk øjnene, og vær stille i bare 20 sekunder. Så er der et helt univers, der åbner sig. Et lydunivers. – Du kan høre en masse, som du ikke kan se. Du kan høre om hjørner, du kan høre noget, som er meget langt væk, eller noget, der befinder sig under bordpladen. Det er et lydlandskab eller et soundscape, forklarer Ingeborg Okkels fra Lydværk, der er guide på dagens vandring.
Som forberedelse har vi hørt optagelser af en orm, der gnasker et æble, myrer, der kaster med myresyre, en kanin, der snorker, og eddikefluens kærlighedssang. Det er 50 år gamle optagelser fra Sydfrankring af lydkunstneren Knud Viktor, som stod bag begrebet akustisk økologi. På få sekunder stiller sanserne skarpt på lydene, der kalder billeder og smilet frem. Det er forunderligt, hvad der sker, når vi lukker øjnene og åbner ørerne.
Hørbar biodiversitet
Udstyret med headsets og mikrofoner får vi næsten fornemmelsen af, hvordan det er at være en hund, en kat, kanin, hest eller en antilope på savannen. Med ører formet som paraboler, der kan vendes og drejes og opfange lyde langt bedre end det menneskelige øre. I vores mikrofonører i dag er lydene højere, og flere lyde opfanges.
Vi er hurtigt heldige at høre summen af flere slags vilde bier og fluer i en brombærbusk.
– Du kan opleve biodiversitet med ørerne, siger Ingeborg Okkels.
Det summer og svirrer. Vi lister mikrofonerne helt tæt på. Optager. Der er trafikstøj i baggrunden. Da vi kommer længere ud ad stierne, er der også dumpe drøn. En del af legen med lyd i Lydværk er at gætte et sted ud fra lyden, fordi lyd kan være lige så markant for et sted som noget synligt. Nogle steder har soundmarks ligesom landmarks, forklarer Ingeborg Okkels og eksemplificerer med blæst og bølgeslag fra Vesterhavet eller rådhusklokkerne på, nå ja, Rådhuspladsen.
Lyden af en solskinsdag og får
Nu er vi på lydsafari et sted, hvor der både er græshopper, sus i græsstrå, når man lægger mikrofonen ned i ankelhøjde og samtidig metalliske smæld af en sømpistol og de dybe lyde af tunge slag og elementer. Måske har du gættet rigtigt. Vi er på Kalvebod Fælled, kun otte kilometer fra Rådhuspladsen i København, hvor by og nybyggeri møder natur og åbne vidder i kraftig kontrast, også i lydlandskabet.
Undervejs prøver vi også at vende en sten og fange lyden af bænkebideres fødder og en grøn larve, der maver sig hen over jorden. Men lærkesang og vind over fælleden overdøver den lyd, som måske, måske ikke er der. Til gengæld er det meget hørbart, da vi passerer fåreflokken tæt ved Naturskolen. Der bræges. Og der er stor forskel på brægen. Nogle får har lært at bede om mad, når de ser mennesker. Andre får – og især lam – bræger for at kalde på deres mor eller flok og fortælle, hvor de er. Det lykkes Ingeborg Okkels at optage lyden af flere får, der drøvtygger i skyggen af træer på denne varme solskinsdag i juni. Vi forlader indhegningen gennem lågen. En tør knirken af trælågen er blandt lydsafariens bedste lyde.
– Du kan høre på en optagelse, om solen skinner, siger Ingeborg Okkels, og det har lyden af lågen allerede lige fortalt. Især med tanke på det omvendte: dråber på blade eller vådt grus under gummistøvler på regnvejrsdage.
Sød musik og savn
Når Ingeborg Okkels tager mennesker med på lydvandringer, beder hun dem om at lukke øjnene og tælle alle de lyde, de kan høre. Derefter skal de lytte efter om det er geophony, biophony eller antrophony. Altså om det er lyde fra elementerne, for eksempel vind, vand og grus eller fra dyr og planter, eller fra mennesker.
– Mange steder dominerer lyden af og fra mennesker alle de andre lyde, siger hun og forklarer, at det er meget forskelligt fra menneske til menneske, om man opfatter lydene som støj eller ej. Lyde er nemlig stærkt forbundet med erindring.
Lyden af lærken over Kalvebod Fælled er for begge de to midaldrende deltagere denne dag forbundet med sommer på landet. Men det er en erindring. For lærken synger ikke længere i landbrugslandskabet, og de glade triller denne dag fremkalder savn, altimens vi grunder over, om vores børn kommer til at savne lærkesang over markerne. Når de ikke er vokset op med den.
Dyr, der ser med ørerne
Flagermusen ser med lyd. Den sender lydbølger ud, som rammer omgivelserne og navigerer ud fra ekkoet, ligesom den lokaliserer sit bytte, insekterne. Mange insekter har udviklet forsvarsmekanismer i form af kliklyde, der foregiver at være giftige. Andre, for eksempel guldøjer, reagerer ved at klappe vingerne sammen og falde til jorden, når de opfanger flagermusens lydbølger. Nogle flagermusehanner synger i oktober og november for at tiltrække hunner.
Tandhvaler som vores hjemlige marsvin bruger lyd til ekkolokalisering af byttefisk. Til ekkolokation bruges massevis af hurtige kliklyde, op til 700 pr. sekund, der dannes i hvalens næse. Både bardehvaler og tandhvaler taler også med artsfæller ved hjælp af dybe lyde helt ned til omkring 50 hertz (infralyd). Det er smart, fordi de dybe lyde kan bevæge sig mange 100 kilometer i havet i modsætning til de højfrekvente lyde, der hurtigt aftager.
Om Ingeborg Okkels og Lydværk
Ingeborg Okkels er cand.mag. i musikvidenskab og ph.d. i musik- og lydopfattelse.
Hun har forsket, undervist og ledet projekter om musik og lyd gennem de sidste 17 år.
Ideen bag Lydværk er ikke mindst at blive bevidst om alle de lyde, vi omgiver os med i hverdagen, hvad lydene fortæller os, og hvad de gør ved os – og ved andre.