Introduktionen af en ny type so reducerede pattegrisdødeligheden fra 23 til 14 procent i en økologisk besætning. Men det konventionelle landbrug afviser, at der er brug for en ny balance i avlen trods 27.000 døde pattegrise om dagen.
Med de store kuld skal stalde fortsat køres som fødestuer med overvågning, indgreb ved problematiske fødsler, enorm konkurrence om livsvigtig råmælk mellem grisene, ammesøer og fiksering af søer. Det hele sætter landmændene på en kæmpe opgave«, som alt for mange ikke magter eller har bemanding til
Økologiske landmænd har kæmpet med en endnu højere dødelighed blandt pattegrise end i det konventionelle landbrug, hvor knap hver fjerde af grisene er dødfødte eller dør tidligt. Men introduktionen af en ny type so kan sænke dødeligheden markant. I et studie foretaget i en økologisk besætning var dødelighed på 14 procent med den nye type so mod 23 procent hos den gængse type so. Undersøgelsen bygger på data indsamlet fra 2018 til 2020 blandt 234 kuld økologiske pattegrise født på friland.
Soen, der er en krydsning fra det norsk-hollandske Topigs Norsvin er kendetegnet ved, at hun får færre, men stærkere grise og samtidig har flere patter. Det betyder, at den i langt højere grad kan tage sig af sit egne unger Men særligt et tal for den nye so og dens afkom overraskede forskeren bag studiet.
- Selv om den i snit føder to grise færre end den traditionelle so, ender der med at være lige så mange overlevende grise. Dødeligheden er lavere, og landmanden får flere kilo kød, siger biolog Cecilie Kobek-Kjeldager fra Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet til Politiken.
Hun forklarer den højere overlevelse med, at der er patter til hele kuldet, og at pattegrisene angiveligt er mere robuste og bedre i stand til at klare sig selv. Og hun er også klar i spyttet om betydningen af kuldstørrelse for pattegrisene.
- Forskningen viser, at lavere kuldstørrelse kan have en god effekt på dyrevelfærden, siger Cecilie Kobek-Kjeldager.
Dyrenes Beskyttelse anser resultaterne for meget vigtige for økologien, der har dyrevelfærd som en af sine bærende værdier, og glæder sig over, at den nye type søer har vundet indpas over de senere år. Det er en udvikling, der bør fortsætte. Men resultaterne er mindst lige så vigtige i forhold diskussionen af de flere end 27.000 pattegrise, der dør eller er dødfødte dagligt i det konventionelle landbrug.
- Det er tankevækkende, at et udenlandsk avlsselskab skal vise Danmark – som er det land i verden, der har flest svin per indbygger – hvordan man avler i retning af bedre biologisk sammenhæng mellem antal grise og søernes mulighed for at passe grisene, siger Birgitte Iversen Damm, dyrlæge, Ph.d. og chefkonsulent for landbrugsdyr hos Dyrenes Beskyttelse.
Ikke udsigt til mindre kuld i konventionelle svinestier
Chefforsker i Landbrug & Fødevarers afdeling for avl og genetik, Christian Sørensen, mener dog ikke, at studiet kan gøre dem klogere på sammenhængen mellem kuldstørrelse og dødelighed blandt pattegrisene.
- Når vi analyserer data, viser det sig, at stigende dødelighed primært hænger sammen med de egenskaber, der giver en effektiv slagtegris, det vil sige mindre foder per kilo kød og en høj kødprocent, siger han til Politiken.
Landbrug & Fødevarer har tidligere på året tilpasset programmet i DanBreds avlsarbejde med det formål at øge overlevelsesraten hos pattegrise. Men kuldstørrelsen vil kun stagnere eller måske falde en lille smule, fremgår det af en artikel i Altinget. Alligevel forventer landbrugsorganisationen, der er hovedaktionær i DanBred, at dødeligheden reduceres med én procent om året i de kommende år. Den køber Dyrenes Beskyttelse ikke.
- Vi hørte lignende løfter om det gamle avlsprogram. Man ændrer lidt på generne, men med fastholdelse af alt for store kuld skal stalde fortsat køres som fødestuer med overvågning, indgreb ved problematiske fødsler, enorm konkurrence om livsvigtig råmælk mellem grisene, ammesøer og fiksering af søer. Det hele sætter landmændene på en kæmpe opgave, som alt for mange ikke magter eller har bemanding til, siger Birgitte Iversen Damm.
Kilde: "Changes in piglet and litter characteristics across parities in two highly prolific sow hybrids in an outdoor organic herd" Cecilie Kobek-Kjeldage m.fl.