Regeringens proteinstrategi adresserer ikke det grundlæggende problem, at vi har et overforbrug af animalske proteiner og dermed et opskruet behov for proteiner til dyrefoder i Danmark. Vi mangler en vision for dyrevelfærd og menneskers sundhed i strategien, siger Dyrenes Beskyttelse og Dansk Vegetarisk forening
To grønne organisationer reagerer prompte på regeringens proteinstrategi’Strategi for grønne proteiner til dyr og mennesker’, som netop er offentliggjort af Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri. Med strategien vil regeringen lægge sporene for en øget produktion af grønne proteiner i Danmark, herunder protein fra græs, fra bælgplanter og fra insekter, søstjerne og muslinger.
”Vi er glade for, at regeringen kommer med en strategi, der forholder sig til dansk proteinforsyning og aftrykket på klimaet. Det er positivt, at strategien i udgangspunktet vil fremme plantebaserede proteinkilder og alternativ proteinproduktion fra eksempelvis fermenteringsprocesser. Det er essentielt for at opnå et langt mere plantebaseret frem for animalsk fødevaresystem,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
”Men vi er kede af, at udspillet slet ikke forholder sig til det opskruede proteinbehov i den animalske landbrugsproduktion. Dermed undlader strategien nemlig at tage stilling til forholdene for de mange millioner dyr i det danske industrilandbrug, selv om det er dyrene, der spiller hovedrollen i det meget store danske proteinbehov til foder, såvel som overforbruget af animalske proteiner i menneskers kost,” understreger direktøren.
Dyrenes Beskyttelse og Dansk Vegetarisk Forening påpeger, at det er nødvendigt at skære ned på produktion og forbrug af kød og mejeriprodukter og dermed have færre dyr, der til gengæld har det langt bedre i landbruget i Danmark, hvis vi skal i mål med en proteinstrategi, der for alvor tager dyr, klima, natur og menneskers sundhed alvorligt.
”Den vision findes imidlertid ikke i strategien, selv om de omfattende udfordringer med eksempelvis for meget protein i kosten og import af ikke mindst soja som foder til dyrene bliver påpeget i strategien,” siger Britta Riis.
Sundere danskere med færre proteiner
”Danskerne har et verdens højeste klimaaftryk fra fødevarer per indbygger, og det skyldes primært den store andel af animalske fødevarer i kosten. Hvis vi spiste i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens officielle kostråd om en langt mere planterig kost, ville vi reducere klimabelastningen fra vores kost med 31 til 45 procent, og samfundet ville få en sundhedsøkonomisk gevinst på mange milliarder kroner årligt," siger Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening og fortsætter:
"Vi skal i langt højere grad udvikle den danske produktion af plantebaserede proteiner til menneskers kost. Men vi skal ikke skabe nye industrier for at understøtte det nuværende høje indtag af animalske proteiner. Lige nu bruger vi umådelige mængder protein til dyrefoder for at kødføde danskerne og resten af verdens befolkning. Den præmis er vi nødt til at ændre”.
Det grønne bud på fremtidens fødevarer findes allerede
De to organisationer peger på, at de sammen med syv andre grønne organisationer for nylig har fremlagt en gennemarbejdet bud på fremtidens landbrug og fødevareproduktion i Danmark, som tager hensyn til dyrevelfærd, klima, natur og menneskers sundhed og fødevareforsyning. Det er en vej, der også svarer på fremtidens behov for proteiner i kosten. Rapporten ’Fra foder til føde II’ anviser en vej, der gør Danmark selvforsynende med foder og producerer protein svarende til 12 millioner menneskers behov.
Foder: Ifølge IFRO er de tre største kilder til foderprotein i Danmark korn og kornprodukter, græs og grøntfoder samt oliekager (herunder soja). Proteinforsyningen til foder alene var i 2021 på omkring 2,7 mio. tons. råprotein, hvoraf knap 69 pct. var produceret i Danmark. Det resterende behov for proteiner til foder dækkes via import. Danmark importerer omkring 800.000-900.000 tons råprotein om året, hvilket hovedsageligt udgøres af soja fra Sydamerika. Produktionen af soja i Brasilien, som er en af de største eksportører af soja, og andre lande kan være forbundet med rydning af skov og anden værdifuld natur. Rydning af natur og omlægning til landbrug frigiver store mængder CO2e, som ellers ville være lagret som kulstof i træerne. En stor del af det importerede sojas klimaaftryk stammer fra denne frigivelse. Energistyrelsen har estimeret drivhusgasudledningen forbundet med produktionen af Danmarks importerede sojaskrå i 2020 til at være omkring fire mio. tons CO2e. På grund af vedtagne opgørelsesmetoder i FN medregnes udledningerne knyttet til Danmarks importerede soja ikke i det nationale klimaregnskab, men derimod i det land, hvori selve produktionen foregår.
Fødevarer: Ifølge Klimarådet har danskerne et af verdens højeste klimaaftryk fra fødevarer pr. indbygger, hvilket primært skyldes den store andel af animalske fødevarer i kosten. I De officielle Kostråd fra Fødevarestyrelsen anbefales det blandt andet at spise mere planterigt med et begrænset indtag af animalske produkter, herunder animalsk protein. Hvis den gennemsnitlige dansker i højere grad spiste efter De officielle Kostråd, ville det, ud over at være sundere for den enkelte, reducere klimabelastningen fra kosten med 31-45 pct. ifølge Klimarådet og medføre en samfundsøkonomisk gevinst i størrelsesordenen 12 mia. kr. årligt ifølge Københavns Universitet (KU IFRO rapport).