Gang på gang er pandemier udsprunget fra dyr. Derfor skal vi gentænke, hvordan vi producerer mad og behandler vores landbrugsdyr, mener Dyrenes Beskyttelse.
Mange af os trækker vejret en hel del lettere, efterhånden som mundbindene er faldet, og vi igen kan mødes, se smilene og omgås uden at betragte hinanden som en smittefare. Det sidste halvandet år har vi lært på den hårdeste måde, at smitte kan springe fra dyr til mennesker og sprede sig som en steppebrand kloden rundt. Fra et marked med vilde dyr i Kina eller potentielt fra en dansk minkproduktion.
Sundhedsrisiko
De fleste pandemiers oprindelige smittekilde er dyr. FN har i rapporten ’Preventing the next pandemic’ (2020) slået fast, at 60 procent af alle kendte og 75 procent af alle kommende infektionssygdomme hos mennesker stammer fra dyr, de såkaldte zoonoser, som blandt andet tæller ebola, zikavirus, fugleinfluenza og sars. Historisk stammer kopper, mæslinger og tuberkulose fra kvæg, mens influenza kommer fra fugle og svin, som for eksempel den spanske syge, der var en amerikansk svineinfluenza. Her peger pilen pludselig ned gennem historien på os selv og den måde, vi i dag holder vores landbrugsdyr på. Det gælder ikke mindst vores intensive svineproduktion, der blandt andet omfatter 30 millioner slagtesvin, tæt presset sammen i store staldanlæg uden frisk luft, sollys eller mulighed for naturlig renlighed.
– Vi udsætter os selv for sundhedsfare ved at have så mange produktionsdyr samlet på meget lidt plads. Det udgør den perfekte grobund for, at farlig virus kan udvikles og opformere sig. Det er et kæmpestort biologisk eksperiment alene for at masseproducere billigt kød, siger Birgitte Iversen Damm, dyrlæge, ph.d. og chefkonsulent for landbrugsdyr og mink i Dyrenes Beskyttelse.
Wakeupcall
I oktober 2020 viste en tysk undersøgelse fra Institut for Diagnostisk Virologi ved den nationale veterinære forskningsenhed Friedrich-Loeffler-Institut, at der er flere stammer af svineinfluenza A i omløb i europæisk svineproduktion. Herunder også den danske. Undersøgelsen omfatter mere end 18.000 prøver fra syge dyr fra tæt på 2.500 svinebesætninger i Europa, herunder 2.463 prøver fra syge danske grise. Det særlige ved influenzavirus er, at den både muterer og rekombinerer, så den potentielt kan springe til mennesker. Sandsynligheden for, at sådan en virus opstår, øges uvægerlig, når der er mange stressede individer tæt sammen, hvilket er grundvilkåret i den intensive industrielle husdyrproduktion.
– Vi kan ikke forsvare at producere mad af dyr, som lider i trange, lukkede stalde. De enorme besætninger giver perfekte muligheder for, at farlig virus kan udvikle sig. Det er et politisk ansvar at få omlagt landbruget fra den store danske kødproduktion til et bæredygtigt landbrug, der producerer fødevarer på en måde, der tilgodeser dyr, klima, miljø og natur – og ikke mindst menneskers og dyrs sundhed. Det hele hænger sammen, men nu, hvor vi har covid-19, kan man håbe, at frygten for den næste pandemi bliver et wakeupcall, der rykker noget, siger Birgitte Iversen Damm.
Dyrenes Beskyttelse taler dyrenes, sundhedens og klimaets sag, blandt andet i de igangværende forhandlinger om landbrugets klimahandlingsplan.
“I hjertet af vores svar på zoonoser og andre af de udfordringer, som menneskeheden står overfor, skal være den enkle tilgang, at vores sundhed afhænger af planetens og andre arters sundhed. Hvis vi som mennesker giver naturen en chance for at ånde, vil den være vores bedste allierede i forsøget på at skabe en grønnere og mere retfærdig og tryg verden for alle”
Glad for at læse artiklen?
... der er mere, hvor den kommer fra. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse får du vores magasin leveret lige til postkassen, digitalt eller trykt, du vælger.