Meningsmåling
Otte ud af to europæere vil have bedre dyrevelfærd i landbruget, viser officiel måling. Grafik: Dyrenes Beskyttelse

Valgkamp: Europæerne ønsker bedre velfærd for EU’s dyr

Når europæerne går til stemmeurnerne i juni 2024, så ligger dyrevelfærd dem meget på sinde. Ny måling fra Europakommissionens officielle EU-borgerundersøgelse viser stor opbakning til bedre dyrevelfærd.

Skrevet af:
Claus Nielsen Lyckhage

Den længe ventede, EU-borgerundersøgelse, Eurobarometer om europæernes holdninger til dyrevelfærd, er endelig blevet offentliggjort, og resultaterne er helt entydige: 84 procent af europæere mener, at dyrevelfærden for landbrugsdyrene burde være bedre, end den er i dag. Flere end ni ud af ti af de adspurgte mener, at landbrugsdyr bør have tilstrækkelig plads til at kunne bevæge sig omkring, ligge ned og stå op, og 89 procent siger, at dyr ikke bør holdes i individuelle bure. 

”Det står nu klart for enhver, at europæerne bakker massivt op om bedre vilkår for dyrene. Særligt for landbrugsdyrene er der opbakning til lave om på den måde, tingene foregår på i dag, også i dansk landbrug. Det lægger pres på Europakommissionen for at opdatere lovgivningen i tråd med borgernes ønsker,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, som påpeger, at alene i Danmark tvangsfikseres knap én million grise mellem metalbøjler i flere uger ad gangen, og dødeligheden for de danske søer er rekordhøj.

Ifølge den nye undersøgelse mener flere end otte ud af ti af respondenterne, at transporttiden af levende dyr til kommercielle formål inden for eller ud af EU bør begrænses. Danmark er EU’s største eksportør af levende smågrise, en forholdsvis ny industri, som har haft gunstige vilkår de seneste årtier på grund af meget lempelige regler. Sidste år eksporterede danske landmænd over 14 millioner levende smågrise. Grisene må i dag transporteres op til 24 timer, før de skal læsses af og have hvil og mad.

”Vi skal have gjort noget ved den her industri, der har baseret sig på at sende levende, danske dyr på kryds og tværs af landegrænser. Det er en praksis, som stort set ikke eksisterede for 30 år siden. Vi ved, at lange transporter øger risikoen for, at dyrene lider overlast, så derfor bør EU fastsætte et loft over transporttiden, som tager hensyn til dyrenes behov,” siger Britta Riis.

Den europæiske kampagne, Fur Free Europe, har samlet et rekordantal underskrifter for at forbyde pelsdyravl. I juni 2023 var der indsamlet 1.502.319 verificerede underskrifter fra europæere, der håber på et totalforbud imod pelsdyravl og markedsføring af produkter herfra.

EU-undersøgelsen understøtter kampen mod pelsdyravl, fordi kun 7 procent af europæerne mener, at den skal fortsætte, som det er i dag. 

EU bestemmer, hvilke varer der må importeres til unionen og under hvilke betingelser. Desværre er dyrevelfærd sjældent et af de krav, som stilles til landmænd i fx USA, Canada eller Mexico, når de sender deres varer til EU. Men det mener 70 procent af europæerne, at der skal laves om på. 

Det er ikke kun for landbrugsdyrene, at EU stiller krav. Der sættes også krav til især handel med kæledyr. Her mener 74 procent af europæerne, at reglerne kan være bedre, end de er i dag. 

Undersøgelsen er gennemført blandt 26.376 borgere i alle medlemsstater i perioden 2. til 26. marts 2023 og fungerer som et officielt redskab fra Europakommissionen til at rådgive EU-institutionerne ved udarbejdelse af rapporter og lovgivning.

  • 91 procent af europæere mener, at det er vigtigt at beskytte velfærden for landbrugsdyrene, mens to tredjedele af respondenterne sagde, at de gerne ville have mere information om de forhold, som landbrugsdyrene holdes under.  
  • 83 procent af respondenterne mener, at transporttiden af levende dyr til kommercielle formål inden for eller ud af EU bør begrænses. 
  • Næsten seks ud af ti europæere (57 procent) sagde, at pelsdyravl bør være strengt forbudt. 
  • 94 procent af europæere mener, at landbrugsdyr bør have tilstrækkelig plads til at kunne bevæge sig omkring, ligge ned og stå op, og 89 procent siger, at dyr ikke bør holdes i individuelle bure eller båse.
  • Næsten ni ud af ti europæere (88 procent) udtrykker, at det er vigtigt at forbedre dyrevelfærden på slagterierne, fx ved at skærpe kontrol.
  • 89 procent af europæere er tilhængere af et forbud mod afskæring af bestemte kropsdele på dyr så som halekupering, kastration og næbkupering.
  • Tre fjerdedele af respondenterne finder det uacceptabelt at aflive hanekyllinger umiddelbart efter udklækning. 
  • 93 procent af europæere mener, at det er vigtigt, at de mennesker, som arbejder med dyr, er kompetente og har modtaget tilstrækkelig oplæring. 
  • Når det kommer til fødevareimport fra lande uden for EU, mener over otte ud af ti europæere (84 procent), at den nuværende dyrevelfærdssituation skal ændres, enten ved at indføre importkrav eller et meget strengt mærkningssystem. 
  • 62 procent af respondenterne angiver, at de ville være villige til at betale mere for produkter, der stammer fra dyrevelfærdsvenlige landbrug. 

Søndag d. 9. juni skal danskerne stemme til Europa-Parlamentsvalget. Mange af de regler, der gælder for dyrevelfærden i Danmark, bliver fastsat i EU. Derfor er valgdagen en unik mulighed for med dit kryds at få mere dyrevelfærd ind i EU.