Efter år med vild vækst er antallet af i Danmark stagneret. Men en stadig større andel af dem lever sammen med artsfæller. Det glæder Dyrenes Beskyttelse, der opfodrer alle ejere til at give grisene plads til deres vilde natur.
Danskernes forkærlighed for kælegrise er kølet lidt af. Efter antallet af kælegrise steg med 67 procent fra 922 2017 til 1541 i 2022, stagnerede antallet helt i 2023. Det viser tal fra CHR-registeret. Hertil skal lægges u- og fejlregistrerede dyr. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over, at antallet at dyrehold med kun én gris er faldet fra 62 i 2022 til 50 sidste år.
- Det er en glædelig udvikling, da det aldrig nogensinde kan være grisens behov at blive holdt isoleret som kælegris. De sociale og kræver samvær med andre artsfæller. Samtidig er grise intelligente dyr, som har brug for udfordringer, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Menneskekontakt eller kontakt med for eksempel en hund eller kat kan ikke erstatte den vigtige sociale stimulering, som grise får fra artsfæller. Grise bør altså altid holdes minimum to grise sammen. Dette er ikke et lovkrav, men fremgår af Dyrenes Beskyttelses vejledning for kælegrise. Behandles dyrene godt, ser Dyrenes Beskyttelse positivt på kælegrise.
- Den økonomiske situation har nok taget toppen af interessen for kælegrise, men generelt er det positivt, hvis flere danskere oplever det her fantastisk intelligente og nysgerrige pattedyr folde dets naturlige adfærd ud. Det vil få flere til at tænke over, hvordan kælegrisens artsfæller holdes i det konventionelle landbrug med alt for lidt plads, ingen adspredelse eller sollys og halekupering, der skjuler stress i staldene, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Kælegrisene har det uden tvivl bedre end hovedparten af de 32 millioner grise, der slagtes eller eksporteres fra dansk landbrug. Men Dyrenes Beskyttelse opfordrer alligevel ejerne af kælegrise til at sikre plads til grisenes vilde natur.
- Vi kan ikke sidestille kælegrisen med hunde eller katte, som har levet med mennesker i årtusinder, og som vi har avlet til det særlige formål, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Det er en glædelig udvikling, da det aldrig nogensinde kan være grisens behov at blive holdt isoleret som kælegris
Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse
Grise skal rode i jorden
Dyreværnsorganisationer opfordrer også kraftigt til, at alle kælegrise skal have adgang til et udendørsareal, eksempelvis en fold eller en indhegnet have, selvom der stilles særlige krav til indretningen fra Fødevarestyrelsen.
- Grise har stort behov for at undersøge og rode i jorden, samt æde det de finder. Motion er også vigtig for grisenes trivsel, og derfor skal der være god plads i et udendørsareal, siger Jens Jokumsen.
Hold af de intelligente og nysgerrige pattedyr stiller også store krav til stimulering. Grise er meget lærenemme. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til træne kælegrisene - for eksempel med den såkaldte klikkertræning, der er en videnskabeligt baseret træningsmetode.
Som med mange andre kæledyr skal enhver kælegrisejer være forberedt på at have dyrene i deres liv i mange år. Miniature- og minigrise bliver fra otte til 15 år, men der også er racer, som bliver helt op til 20 år. Alle griseracer må i princippet holdes i et privat grisehold, men størrelsen er afgørende for, om der lader sig gøre på forsvarlig vis. Kælegrise er typisk mindre end landbrugsdyrene, men der skal stadig tages højde for størrelsen i forhold til den plads, man har til rådighed. Eksempelvis kan ungarske uldsvin og sortbroget landrace kan veje op til 150 kg, mens racerne kunekune og meishan vejer mellem 60 og 100 kg.
Hvis ejerne fortryder, kan det blive svært at komme af med dyrene, da Dyrene Beskyttelses ti internater ikke har tilladelse til at tage imod kælegrise.
