Herreløs hund
Foto: Kristian Brasen

Hjælpen til krigens dyr sendes til Ukraine

Støtten fra danske dyrevenner skal til Ukraine for at gøre gavn for krigens dyr. Behovet for hjælp til dyr i flygtningestrømmen er aftagende, og Dyrenes Beskyttelse lukker derfor den mobile dyreklinik ved den polsk-ukrainske grænse

Skrevet af:
Søren Krogsgaard

Dyrenes Beskyttelse vil i den kommende tid støtte flere indsatser for dyr i det krigshærgede Ukraine. Det sker som en reaktion på, at flygtningestrømmen ud af landet er reduceret – og flere flygtninge vender hjem til Ukraine.  

- Vi skal have mere af hjælpen til krigens dyr helt ind i Ukraine. Det vil ske ved støtte til troværdige organisationer, der er til stede i landet, siger Tina Engberg engagements og fundraisingchef i Dyrenes Beskyttelse.

De færre flygtninge har også kunne mærkes ved den polsk-ukrainske grænse, hvor Dyrenes Beskyttelse har hjulpet til krigens dyr. Efter nogle meget travle uger ved Dyrenes Beskyttelses feltklinik i den polske by Przemyśl, er der blevet længere mellem dyrene. Der har været flere dage, hvor der kun er kommet et enkelt kæledyr forbi teltet på parkeringspladsen foran modtagecenteret for flygtninge. Foreningen har derfor valgt at lukke klinikken ned ind til videre.

- Danske dyrevenner bakker op om vores hjælp til krigens dyr, og vi har gjort en forskel med klinikken. Nu har forholdene ændrer sig, skal lukker ned for at bruge vores midler effektivt, siger Tina Engberg.  

Det er to måneder siden, at Dyrenes Beskyttelse tog til den polsk-ukrainske grænse for at hjælpe krigens dyr. I alt har foreningen haft ti frivillige, fire dyrehjælpskoordinatorer og en dyrlæge dernede. Hjælpen er primært gået til flygtninges kæledyr, som har været mange dage på farten, før de kommer med deres ejere over grænsen fra Ukraine. Derudover har foreningen støttet en lokal organisation, der hjælper evakuerede, uledsagede dyr fra overfyldte internater i Ukraine.

Læs mere om historierne fra den mobile klinik her