Fisk i Danmark

Høringssvar - Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020. J.nr. 12-7133-000001

 

Her kan du læse mere om fisk i Danmark med fokus på:
Lystfiskeri
Dambrug
Erhvervsfiskeri
Akvariefisk

Lystfiskeri

Lystfiskeri (eller sportsfiskeri) er ikke-erhvervsmæssigt fiskeri med rekreative formål. Typisk fiskes med stang, hjul og line, men der fiskes også med spyd, harpun eller net. Fiskene tages med hjem og spises eller genudsættes efter fotografering, vejning eller generel beundring.
Lystfiskeri er en udbredt hobby. Det anslås, at omkring en femtedel af den danske befolkning i et eller andet omfang har prøvet eller regelmæssigt dyrker lystfiskeri, og spænding, afstresning og naturoplevelserne anføres som de hyppigste grunde til at dyrke denne hobby. Lystfiskeri skal betragtes på lige fod som andre former for brug af dyr. Det betyder, at der må stilles visse betingelser til lystfiskeriets udøvelse. Det vil bl.a. sige, at fiskeriet skal udøves på den mest skånsomme måde for de involverede fisk og med henblik på, at de fisk, der fanges, skal spises.
Der findes mange forskellige metoder til fangst af fisk inden for lystfiskeriet. Her nævnes nogle af dem.

Put & Take
”Put & Take” fiskeri foregår i søer, hvor der er udsat fisk, som lystfiskeren kan fange - typisk ørreder. Søerne kan være meget forskelligartede, fra store natursøer til mindre kunstigt anlagte søer. De fisk, der udsættes i søerne, kommer som oftest fra dambrug, dvs. den industrielle produktion af spisefisk. Dambruget kan dog også være baseret alene på produktion af fisk til Put & Take, ligesom der ved Put & Take søerne kan være etableret eget opdræt.
Fisk i Put & Take søer er holdte – og dermed ikke vilde dyr. Dvs. at det er ejerens ansvar at tage vare på dyrene, sikre sig at deres behov opfyldes, og at dyreværnsloven overholdes. Dermed skal der leves op til dyreværnslovens bestemmelser om, at dyr skal beskyttes bedst muligt mod smerte og lidelse, og at den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Dette mener Dyrenes Beskyttelse ikke er muligt i Put & Take fiskeri, hvor aflivning (inklusiv fangst) foretages af personer, som ikke nødvendigvis har den fornødne viden eller erfaring til at udføre fangst og aflivningen hurtigt og korrekt, samt at der ikke er opsyn med dette. Desuden udsættes fiskene for en ekstra belastning (sammenlignet med opdræt til konsum) i form af transport, håndtering og udsætning, og det kan bekymre, hvorvidt forholdene i søen tilgodeser fiskenes behov, om fisken tilpasser sig de nye omgivelser, og om dynamikken i gruppen af fisk i søen ændres ved hver udsætning med stress og aggression til følge.

Catch & Release
”Catch & Release” betyder, at fisken fanges og genudsættes. Der kan være flere grunde til at genudsætte en fisk, når man har fanget den. Det kan være en uundgåelig sideeffekt af lystfiskeriet, hvis fisken er af en anden (evt. fredet) art, end den man fisker efter, eller den ikke har den tilladte størrelse. Men det kan også være en mere planlagt del af lystfiskeriet.
Hele fight-perioden – dvs. selve krogningen og den tid det tager at ”lande” (få fisken i hænderne) – er udmattende og stressende, kan medføre skader fra krogningen, slag mod bund, båd mm. og fisken kan miste sit beskyttende slimlag under håndtering. Dette er alt sammen med til at øge dødeligheden efter genudsætning.
Dyr skal ifølge dyreværnsloven behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Catch & Release fiskeri udsætter fisken for lige netop dette. Dyrenes Beskyttelse mener derfor, at det er uacceptabelt, at benytte Catch & Release som en planlagt del af lystfiskeriet, uafhængigt af om dette er i forbindelse med fiskearrangementer, konkurrencer eller på en selvstændig fisketur. I både Tyskland og Schweiz anses det for en overtrædelse af dyreværnsloven, hvis en fisk er blevet genudsat, som i henhold til øvrige regler om fiskeri kunne have været taget med hjem.

Bulefiskeri
Bule- og stimefiskeri er en form for havfiskeri, hvor en stor stime af typisk torsk eller sild, lokaliseres ved hjælp af ekkolod fra en båd og samtlige lystfiskere sænker deres kroge i vandet samtidig. Hver line har påmonteret 1-6 kroge. Der bliver således sænket mange kroge med høj tæthed samtidig. Når der med jævne mellemrum rykkes i linerne med denne relativt høje koncentration af både kroge og fisk, er der risiko for fejlkrogning af fiskene, dvs. krogene sætter sig andre steder end i fiskenes munde – på kroppen, i finnerne eller i gællerne.
Dyrenes Beskyttelse finder det uacceptabelt, at fejlkrogning kan betyde at fisk, der undslipper, eller som skal genudsættes, bliver påført skader i vitale dele af kroppen, og deres overlevelseschancer derfor reduceres. Lystfiskere har mulighed for at håndtere hver enkelt fisk individuelt. Det er dermed ikke forbundet med væsentlige omkostninger, at sikre en ordentlig fangst og aflivning.

Levende agn
Levende dyr bruges som lokkemad for at få fiskene til at bide på krogen. Der anvendes typisk orme, maddiker og små fisk, f.eks. skaller. Den levende lokkemad, eller agn, er i visse sammenhænge mere effektiv end de kunstige alternativer og foretrækkes derfor af mange lystfiskere til disse formål.
Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at det er acceptabelt at anvende levende fisk som agn, da dette ikke er foreneligt med dyreværnslovens bestemmelse om at beskytte dyr bedst muligt mod smerte og lidelse m.m. Hensynet til dyret bør veje tungere end hensynet til lystfiskernes ønske om at benytte den mest effektive agn.

Krogning
Der anvendes inden for lystfiskeriet ofte kroge med modhager for at mindske sandsynligheden for at fisken ”hopper af krogen” og slipper væk.
Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at det bør være tilladt at anvende kroge med modhager. Fiskeri med kroge uden modhager er som udgangspunkt mindre skadevoldende, hvilket er af betydning både for de fisk, der eventuelt skal genudsættes, og for de fisk der ”hopper af” krogen og slipper væk.


Dambrug
I Danmark blev der i 2011 produceret 39.192 ton fisk i akvakultur. Regnbueørred er den mest dominerende art i dansk akvakultur og udgør 95 % af alle opdrættede fisk i Danmark. Den totale årlige produktion udgør ca. 31.000 tons i ferskvand og ca. 9.000 tons i saltvand svarende til omkring 20 % af det danske fiskeri til konsum. Herudover eksporteres ca. 300 millioner øjenæg (fiskeæg som sælges til udklækning). Andre arter, som opdrættes i danske dambrug, er bækørred, fjeldørred, kildeørred, brøding, guldørred, pighvar, sandart, aborre, torsk og ål (sidstnævnte avles ikke, men vildtfanges og opfedes i akvakulturanlæg).
Der er flere grunde til at opdrætte fisk frem for at tage dem direkte fra naturen. Når fisk opdrættes, kan produktet bedre kontrolleres, så opdrættere og forbrugere ved hvad de får fra start til slut. Et andet argument, som ofte høres hos fortalere for akvakultur er, at forbruget af opdrættede fisk er med til at fjerne noget af presset på vilde fiskebestande. På verdensplan udgør opdrættede fisk fra dambrug og havbrug i dag op mod 50 % af det samlede forbrug af fisk. Størstedelen af de fiskearter som opdrættes er rovfisk, dvs. at de skal have animalsk føde, som for det meste gives i form af fiskemel fra vildtfangne fisk. Dermed kan det diskuteres, hvorvidt akvakulturen er med til at mindske presset på vilde fiskebestande.
Dyrevelfærdsmæssigt er der en del rutiner i forbindelse med akvakultur, som kan resultere i nedsat velfærd for fiskene. Fisk som holdes i akvakultur, holdes i et simpelt, monotont miljø med høj densitet. De gives ikke muligheden for selv at vælge habitat, føde, mage eller for at udføre normal adfærd. Håndteringen – dvs. flytningen mellem tanke i net eller slanger og direkte kontakt i forbindelse med medicinering, kan medføre stress, øget aggression og nedsat immunforsvar. Høje densiteter gør sygdomsoverførsel lettere, og der kan også i denne forbindelse forekomme aggressioner, skader og stress. Hos mange andre landbrugsdyr fører dette til stereotypier og unormal adfærd, men meget lidt vides om, hvordan fisk i akvakultur påvirkes af den måde de holdes på.

Økologiske dambrug
Der findes ikke mange regler indenfor akvakulturen, som tager udgangspunkt i den enkelte fisks velfærd. I den økologiske produktion er der dog en række skærpede krav:

  • Økologiske fisk skal leve under forhold, der ligner naturen med strømmende vand og mindst 65 procent ilt i vandet.
  • Fiskene skal have adgang til tilstrækkelige fodermængder med naturlige ingredienser.
  • Foderet er fremstillet af afgrøder fra økologiske landbrug samt af fiskemel og -olie fra bæredygtige bestande af vilde fisk.
  • Fiskene skal have god plads, så de kan bevæge sig naturligt og ikke skader hinanden.
  • Skadevoldende vildt må udelukkende afværges ved anvendelse af mekaniske, akustiske eller elektriske afværgemidler.
  • Særlige regler for skånsom håndtering af de økologiske opdrætsfisk er med til at mindske fiskenes stressniveau.
  • Fiskene har højst fået medicin én gang i deres levetid. Hvis fiskene har fået medicin, skal der gå dobbelt så lang tid som for andre opdrættede fisk, før de må tages op af vandet og slagtes.
  • Der er ingen kunstige farvestoffer eller gensplejsede organismer (også kaldet GMO) i foderet.
  • Vilde fisk skal altid uhindret kunne svømme forbi dambruget i det naturlige vandløb.
  • Det vand, som kommer ud fra dambruget, skal altid indeholde så få næringsstoffer og så meget ilt, at den vilde natur i åen eller bækken ikke lider overlast.
  • Der må kun anvendes nogle få godkendte skånsomme kemikalier i driften af dambruget, f.eks. til rengøring af damme og udstyr.


Erhvervsfiskeri
I Danmark blev der er 2011 landet 960.162,92 ton fisk. Fisk, som landes af erhvervsfiskeriet, har frem til fangsttidspunktet levet som vilde dyr i naturen. Fiskens velfærd bliver sjældent tilgodeset under fangsten. Fisk udsættes for udmattelse, bliver mast til døde under vægten af andre fisk i trawlnet, bliver taget for hurtigt op af dybet, hvilket forårsager dekompression, sprængning af svømmeblæren og udkrængning af øjne og indre organer. De bliver kroget i kroppen for at hive dem om bord på fartøjer, bliver kroget på liner i op til flere dage, bliver brugt som levende madding og bliver fanget som bifangst og kasseret.
Dyrenes Beskyttelse mener, at fisk, på lige fod med andre dyr, skal beskyttes bedst muligt mod ophidselse, smerte og lidelse i forbindelse med bedøvelse og aflivning. Der bør derfor arbejdes på at erhvervsfiskeriet forbedrer jagt og aflivning af vilde fisk, så de sikres en hurtig og smertefri aflivning.

Akvariefisk
Der findes i Danmark ca. 4.000 forskellige fiskearter i danske hobbyakvarier. Det vides ikke hvor mange fisk der reelt holdes som hobbydyr i Danmark. Men undersøgelser fra USA viser, at 10 % af amerikanerne holder akvariefisk.
En del af problematikken ved hobbyfisk er den lave pris hos dyrehandlerne, som får mange til spontant at anskaffe sig fisk, uden at sætte sig yderligere ind i hvad det kræver at holde et akvarium og de pågældende fiskearter. Der skal tænkes på både vandkvalitet, habitatindretning, diæt, artssammensætninger, sociale interaktioner med mere, for at sikre optimale forhold.
Fra den 1. januar 2014 skal der ved salg af dyr (hermed også akvariefisk) udleveres en skriftlig pasningsvejledning om forsvarlig pasning og pleje af dyret. Formålet med pasningsvejledningerne er, at købere af familie- og hobbydyr får et fagligt forsvarligt kendskab til at passe de valgte dyr. Dyrenes Beskyttelse er med til at udvikle disse til bl.a. akvariefisk.

Hjælp
dyrene

Når du støtter Dyrenes Beskyttelse bakker du op om vores vigtige arbejde med bl.a. dyreambulancer, internater, dyreværnsarbejde og vores store politiske arbejde for dyrs velfærd...

Læs mere

Udsalg i webshop

Stort udsalg i Dyrenes Beskyttelses webshop

Alt overskud går til at hjælpe dyr i nød