Historie

Lembcke

Dyrenes Beskyttelse er Danmarks største og ældste dyreværnsorganisation. Foreningens mål om at sikre bedre dyrevelfærd stod klart fra stiftelsen i 1875.


Det var etatsråd Jacob Christopher Lembcke og hustru Julie Albertine Augusta Lembcke, der tog initiativ til at oprette en forening, der skulle varetage dyrenes tarv. Lembcke var formand for flere velgørende selskaber. Det var i ægteparrets gæstfrie hjem på hjørnet af Thorvaldsensvej og Bülowsvej på Frederiksberg, at idéen om foreningen blev luftet. Hjemmet var mødested for datidens videnskabsmænd, kunstnere, embedsmænd og erhvervsfolk.
Civilingeniør Viggo Schmidt blev sat ind i tankerne. Han lagde planen for, hvordan foreningen kunne realiseres. Schmidt sendte invitationer til en stribe af datidens betydningsfulde folk, hvoraf flere havde deres gang hos Lembckes. Viggo Schmidt formulerede også foreningens motto: "Dyrenes Røgt viser menneskets kløgt."

Den 20. november 1875 stiftedes Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark.
Foreningens første formand blev kammerherre Haxthausen. Kong Christian den IX takkede ja til at blive foreningens protektor.

Medlemstallet stiger
Den 10. juli 1876 fandt foreningens første generalforsamling sted i Industriforeningens foredragssal. Der var på det tidspunkt omkring 70 medlemmer, men ved udgangen af 1876 var antallet steget til 1241 medlemmer, og året efter til 1521 medlemmer.

Den 1. januar 1880 kom det første eksemplar af bladet "Dyrevennen" på gaden. Bladet tog fat på en række påtrængende dyreværnsproblemer, hvoraf mange grundlæggende ligner dem, som dyrevenner kæmper med i dag.

Det politiske arbejde
I 1857 var det lykkedes at få en egentlig lov mod dyrplageri. I 1866 blev den revideret og medtaget i straffeloven. Men loven gav mulighed for fortolkninger, og der blev afsagt meget forskellige domme i sager, der mindede om hinanden. Dyrenes Beskyttelse arbejdede i en årrække på at få ændret loven. Hvad angik forhold som slagtning og transport, pressede foreningen på for at sikre bedre betingelser.

Dyr i byerne

I foreningens start fokuserede man især på forholdene for dyr i byerne. I takt med det industrielle opsving, var det nødvendigt at forbedre kvægtransporter, slagteforhold, og forholdene for de heste der trak busserne rundt i byen. Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark udgav derfor oplysende skrifter, der henvendte sig til vognmænd, kuske, slagtere, heste- og kvæghandlere.

Landbrugsdyr

Vandingstrug til hesteneEfterhånden som foreningen voksede, og arbejdet med at forbedre dyrevelfærden rigtig tog fart, satte foreningen fokus på landbrugsdyrene. Man ønskede at fremme en landbrugsproduktion, der tog udgangspunkt i dyrenes velfærd, og tog højde for dyrenes sundhed og naturlige behov. Ud over arbejdet med at påvirke beslutningstagerne til at skabe bedre rammer for dyrevelfærd, brugte Dyrenes Beskyttelse mange midler og kræfter på at hjælpe hestene. De var overalt i gadebilledet, og blev brugt til transport af varer, til afhentning af skrald og til kørsel med byggematerialer.
Mange af dem levede under elendige forhold. Dyrenes Beskyttelse uddelte dækkener, muleposer og vandingsspande.

Datidens problemer med dyrevelfærd
Udover hestene var et af de store problemer de togtransporter, der fandt sted i åbne kreaturvogne. Her stod dyrene meget klemt, og flere døde eller kom til skade under transport. Et andet problem var slagtning. Dyrenes Beskyttelse ønskede aflivningsmetoder, der sikrede en hurtig og smertefri død. Det lå langt fra datidens metoder. I slutningen af 1880erne kom boltpistolen, og Dyrenes Beskyttelse gjorde sit til at den mere humane aflivningsmetode blev indført på landets slagterier. Et tredje problem var brugen af dyr til dyreforsøg. Allerede i 1882 havde Lembcke været den første dansker, der offentligt kritiserede dyreforsøg. Foreningen stillede krav om kontrol og en begrænsning af dyreforsøg.

kontorlokalerne i RådhusstrædeKredsformænd

Dyrenes Beskyttelse var efterhånden kendt i offentligheden. Folk opsøgte kontoret, der dengang lå i Rådhusstræde i København, for at søge råd og vejledning om pasning af dyr. Kontoret modtog også anmeldelser om dyremishandling, som blev ekspederet videre til politiet. Det blev for stor en byrde for politiet, så Dyrenes Beskyttelse sendte selv inspektører ud for at vurdere sagerne. Det blev senere til ordningen af kredsformænd, som den dag i dag fungerer som frivillige, opsøgende dyrebeskyttere rundt omkring i lokalsamfundene.

Nye tider
Frem til 1960erne var det primært familiedyrene og dyr i naturen, der havde foreningens opmærksomhed. Det intensive landbrug var endnu i sin vorden. Dyrenes Beskyttelse satte især fokus på hunde og katte, og farerne for dyr i trafikken. I takt med det intensive landbrugs udbredelse i løbet af 1970erne og 1980erne, blev meget af dyreværnsarbejdet koncentreret om landbrugsdyrene. Man arbejdede for at dyrene fik tilgodeset deres naturlige behov. Burhøns, frilandsgrise og tremmekalve kom på dagsordenen. Dyrenes Beskyttelse arbejdede mod forsøgsdyr, og satte fokus på jagt og hjælp til vilde dyr i nød. Den første plejestation for vilde fugle blev etableret i 1977 i Vestjylland.

Foreningen i dag
Dyrenes Beskyttelse har siden begyndelsen i 1875 skabt debat om dyrevelfærd og dyrs forhold.
I dag arbejder vi både for landbrugsdyrenes, familiedyrenes og de vilde dyrs forhold. Vi påvirker beslutningstagerne, og arbejder for en landbrugsproduktion, der tager hensyn til dyrenes naturlige behov og adfærd. Vi oplyser og rådgiver dyreejere, og forbedrer forholdene for familiedyr gennem vores internater. Dyrenes Beskyttelse løser desuden dyreværnssager, og plejer vilde dyr på vildtplejestationerne, så de kan vende tilbage til deres liv i naturen.

Hjælp
dyrene

Når du støtter Dyrenes Beskyttelse bakker du op om vores vigtige arbejde med bl.a. dyreambulancer, internater, dyreværnsarbejde og vores store politiske arbejde for dyrs velfærd...

Læs mere

Lad dyreungerne være

Lad dyreungerne være

Ofte er de hverken efterladte eller i nød