Dyrenes Vagtcentral 1812

Ring 1812, hvis du har brug for hjælp til et dyr i nød. Dyrenes Vagtcentral er døgnbemandet alle ugens dage, og hjælpen til ejerløse dyr betales af Dyrenes Beskyttelse

R-BApIa_Rpg

Du kan bl.a. ringe 1812, hvis du:

  • Påkører et rådyr, som overlever påkørslen
  • Ser en flok får på en mark, der ikke har adgang til vand
  • Har mistanke om, at din nabo har fået flere dyr, end vedkommende kan tage sig af
  • Finder nogle pelsløse pindsvineunger, der kravler rundt i det fri
  • Vil anmelde vanrøgt af et eller flere dyr
  • … og i alle andre situationer, hvor dyr er i nød

 

Det er ikke altid 1812, der skal sende hjælpen ud, men de kan dog hjælpe dig med, hvor du skal henvende dig. Hvis en hund eksempelvis findes parkeret i en bil på en varm sommerdag eller der står en papkasse med efterladte marsvin, så er det ikke Dyrenes Vagtcentral man skal henvende sig direkte til, men i stedet politiet. Dette er fordi Dyrenes Vagtcentral ikke altid er den indstans, der skal må og kan reagere på problemet, men i stedet myndigheder som politiet.

Det er en god ide at at observere et vildt dyr i nogle timer, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er i nød. Ofte er dyreunger ikke blevet efterladt, og altså ikke i nød, selvom man ikke kan se forældredyrene, og fugle der har ramt et vindue, kan ofte flyve videre efter de har sundet sig lidt i fred og ro. Hvis du er i tvivl om hvorvidt et dyr er i nød, er du selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til vagtcentralen. Vores medarbejdere er uddannede i førstehjælp til vilde dyr, og sidder klar til at hjælpe dig med at vurdere enhver situation, hvor dyr måske er i nød.

Hvis du har kendskab til eller mistanke om at et dyr bliver vanrøgtet, kan du både ringe 1812 eller kontakte din lokale kredsformand.

Læs også vores førstehjælp til vilde dyr

Ejerdyr
Hvis et ejerdyr er kommet til skade, har ejeren selv ansvar at bringe sit dyr til dyrlægen og betale de udgifter der er forbundet med det. Dyrenes Vagtcentral hjælper naturligvis dyret selvom ejeren ikke er til stede, regningen for udgifterne vil efterfølgende blive sendt til ejeren.


Du kan læse om reglerne for bestemmelse af ejerforhold for katte i pjecen ”Hvis katten ikke er din”

Kredsformænd: 
Dyrenes Beskyttelse har ca. 200 frivillige kredsformænd tilknyttet foreningen. Kredsformændene er fordelt over hele landet, så alle byer har en lokal kredsformand tilknyttet. Det er kredsformændene, der kan tage ud til specifikke situationer, hvor dyr er i nød.

Internater:
Dyrenes Beskyttelse har 9 internater fordelt over hele landet. Internaterne tager sig af familiedyr, der har brug for nye hjem. Det kan være dyr fra en dyreværnssag, eller dyr der er blevet efterladt af deres ejer, uden chance for at kunne klare sig selv. Internaterne plejer dyrene og videreformidler dem til nye gode hjem.

Vildtplejestationer:
Dyrenes Beskyttelse har 10 vildtplejestationer, der tager sig af nødstedte vilde dyr. De passer og plejer dyrene, og genudsætter dem i naturen, når de igen er stærke nok til at klare sig selv.

Samarbejde
Dyrenes Vagtcentral samarbejder bl.a. med politiet, Falck, vildtplejestationer, internater og kommuner.

Politiet:
Politiet inddrages i sager, hvor der er tale om dyreværnssager. Dyrenes Beskyttelse er ikke en myndighed, men kan akut tage kontakt til en myndighed og foretage en politianmeldelse. Dyrenes Beskyttelse arbejder derfor tæt sammen med politiet i sager, hvor der er tale om vanrøgt.

Falck:
Falcks dyreambulance kan tilkaldes i sager, hvor der er tale om dyreredning. Dyreambulancen kan også fragte et skadet dyr til den nærmeste vildtplejestation eller om nødvendigt sørge for aflivning på stedet.

Drejer din henvendelse sig om et dødt dyr, kan du ringe direkte til Falck, som har et samlet overblik over, hvem der tager sig af døde dyr i hele Danmark. Falcks nummer er 70 10 20 30.

Kommuner:
Kommunen inddrages i sager, hvor det er sociale problemer, der er skyld i, at dyr er kommet i nød. I 2010 var 22 % af alle de dyreværnssager, som Dyrenes Beskyttelses kredsformænd var involverede i, sager hvor sociale problemer var skyld i, at dyr var kommet i nød. 

Hvad koster det at ringe 1812?
Det er gratis at ringe til Dyrenes Vagtcentral, dog opkræver teleselskaberne en opkaldsafgift, hvilken de selv har fastsat. Pengene går ikke til Dyrenes Beskyttelse, men derimod til selskaberne. Fra mobiltelefoner koster det derefter almindelig samtaleafgift pr. minut, og fra fastnettelefoner er der ikke pålagt nogen samtaleafgift. 


Chanel banner

Giv svigtede dyr som hunden Chanel en julegave, der varer hele livet.

Årets Dyreven 2016

Årets Dyreven 2016

Susanne Hovmand-Simonsen