Læs om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med kontakt til 1812 her.
Bliv hængende, hvis det er akut. Hvis ikke – læg på og ring igen lidt senere. Køen forsvinder ofte hurtigt.
Du kan ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral hele døgnet, året rundt.
Det afhænger af sagen, hvad der bliver løsningen. Hver sag er unik.
Du kan ringe om alle dyr.
Ja – vagtcentralen hjælper med at vurdere sagen. Men det er en god ide at bruge lidt tid på at observere dyret inden.
Observer dyret inden du ringer 1812, så du kan beskrive en eventuel skade eller sygdom. Du kan også på forhånd have adressen klar.
Ja. Men det er en stor hjælp, hvis du ved hvem der ejer grunden – eller kan finde ud af det.
1812 er et servicenummer, hvilket kan medføre merudgifter på din telefonregning, hvis du ringer til Vagtcentralen. Afgiften for opkaldet til 1812 fastsættes af teleselskaberne og den går ikke til Dyrenes Beskyttelse. Afgiften er ofte 1 kr. i opkaldsafgift, men kan variere. Kontakt derfor dit teleselskab, såfremt du ønsker at få afgiften oplyst.
Dyrenes Beskyttelse hjælper dyr i nød gennem vejledning, udrykning eller henvisning til andre instanser. Vagtcentralen modtager døgnet rundt henvendelser fra bekymrede borgere om alt fra vilde dyr i den danske natur og påkørsler til forsømmelse af familiedyr og bekymringer om dyr i industrilandbruget som køer, heste, får og grise.
Hver sag er unik, og løsningen afhænger af lovgivning, praktik og økonomi. I mange tilfælde kan borgeren selv hjælpe dyret med vejledning fra vagtcentralen. Når det er nødvendigt, videresendes sagen til Dyrenes Beskyttelses beredskab, som årligt rykker ud til over 18.000 sager. Beredskabet består primært af frivillige dyrereddere, men i nogle tilfælde involveres også politiet eller andre myndigheder.
Dyreambulancen er ikke altid den bedste løsning, så vagtcentralen vurderer fra sag til sag, hvem der bedst kan hjælpe. Det kan være ved at fange et tilskadekommet dyr, finde nogen på stedet, der kan nødaflive, eller sikre transport til nærmeste dyrlæge. Uanset situationen står vores team klar alle ugens dage for at give den bedste og hurtigste hjælp.
Bag Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 står et engageret team, der hver dag rådgiver borgere i hele landet. Fælles for dem er ønsket om at hjælpe dyr i nød. Teamet består af personer med forskellige kompetencer – de fleste har en dyrefaglig baggrund, men der er også tidligere kredsformænd og andre ildsjæle, der brænder for dyrevelfærd.
Når du ringer til 1812, får du vejledning baseret på erfaring, Dyrenes Beskyttelses politik og de gældende retningslinjer.
Med årstidernes skiften oplever vi klare mønstre i henvendelserne til 1812. Typisk byder foråret på harekillinger og sommeren på rålam og fugleunger, mens efteråret er højsæson for pindsvin. Ofte opstår problemerne, når bekymrede borgere fejltolker dyrenes normale adfærd og tror, at raske dyr er i nød.
Selv om det sker med hjertet på rette sted, lykkes det hvert år velmenende mennesker at gøre mere skade end gavn, når de forsøger at hjælpe vilde dyr i nød. Derfor bør du altid ringe 1812 som det første, hvis du har mistanke om, at et dyr er i nød eller mistrives. Selvom der kan være ventetid på telefonen, ser vi hellere, at du ringer en gang for meget end for lidt.
En vigtig del af vores vagtcentral er dyreredning. I samarbejde med Falck og et dedikeret korps af frivillige ambulanceførere, rykker dyreambulancen årligt ud til mere end 1.600 sager om dyr i nød.
Tilskadekomne dyr dækker hovedsageligt over vilde dyr, men inkluderer også syge og tilskadekomne katte med ukendt ejer eller andre dyr med ukendt ejer. Registrerede kæledyr og husdyr er derimod ejerens og politiets ansvar.
Der rykkes ud til tilskadekomne vilde dyr på tværs af alle arter. Sjældenhed, størrelse og popularitet er underordnet. Hjælp kan rekvireres til både pindsvin, ræve og rådyr med flere. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at aflive svært kvæstede dyr på stedet, men oftest køres dyret til nærmeste dyrlæge eller vildtplejestation.
Rigtig mange dyreredningssager køres af frivillige dyrereddere. Som dyreredder skal du være løsningsorienteret, imødekommende og god til at holde hovedet koldt i nye og pressede situationer. Du er en del af Dyrenes Beskyttelse og bør derfor altid efterleve foreningens fem værdier: Faglighed, engagement, respekt, åbenhed og loyalitet.
Dyreredningen er ikke for alle og enhver. Ofte vil du stå over for svære situationer og valg, som kræver indsigt i det enkelte dyrs natur og behov. Dine opgaver er ofte af fysisk karakter, hvor et tilskadekommet dyr skal indfanges. Dette kan være både fysisk krævende, koldt, vådt, beskidt og indebære en risiko for bid, rifter eller stik.
Som frivillig dyreredder skal du være stabil, pålidelig og til rådighed. Du skal kunne arbejde flere dage om måneden og regne med oplæring og kurser som en del af pakken.
Er du vores nye dyreredder? Se, hvor der brug for frivillige her
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 samarbejder bl.a. med politiet, Falck, vildtplejestationer, internater, Fødevarestyrelsen og kommunerne. Politiet inddrages i dyreværnssager, hvor vi vurderer et behov og formodede overtrædelser af lovgivningen. Dyrenes Beskyttelse er ikke en myndighed, men kan akut tage kontakt til en myndighed og foretage en politianmeldelse. Vi arbejder derfor tæt sammen med politiet i sager, hvor der er tale om vanrøgt.
Med årstidernes skiften oplever vi klare mønstre i henvendelserne til 1812. Typisk byder foråret på harekillinger og sommeren på rålam og fugleunger, mens efteråret er højsæson for pindsvin. Ofte opstår problemerne, når bekymrede borgere fejltolker dyrenes normale adfærd og tror, at raske dyr er i nød.
Selv om det sker med hjertet på rette sted, lykkes det hvert år velmenende mennesker at gøre mere skade end gavn, når de forsøger at hjælpe vilde dyr i nød. Derfor bør du altid ringe 1812 som det første, hvis du har mistanke om, at et dyr er i nød eller mistrives. Selvom der kan være ventetid på telefonen, ser vi hellere, at du ringer en gang for meget end for lidt.
En vigtig del af vores vagtcentral er dyreredning. I samarbejde med Falck og et dedikeret korps af frivillige ambulanceførere, rykker dyreambulancen årligt ud til mere end 1.600 sager om dyr i nød.
Tilskadekomne dyr dækker hovedsageligt over vilde dyr, men inkluderer også syge og tilskadekomne katte med ukendt ejer eller andre dyr med ukendt ejer. Registrerede kæledyr og husdyr er derimod ejerens og politiets ansvar.
Der rykkes ud til tilskadekomne vilde dyr på tværs af alle arter. Sjældenhed, størrelse og popularitet er underordnet. Hjælp kan rekvireres til både pindsvin, ræve og rådyr med flere. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at aflive svært kvæstede dyr på stedet, men oftest køres dyret til nærmeste dyrlæge eller vildtplejestation.
Rigtig mange dyreredningssager køres af frivillige dyrereddere. Som dyreredder skal du være løsningsorienteret, imødekommende og god til at holde hovedet koldt i nye og pressede situationer. Du er en del af Dyrenes Beskyttelse og bør derfor altid efterleve foreningens fem værdier: Faglighed, engagement, respekt, åbenhed og loyalitet.
Dyreredningen er ikke for alle og enhver. Ofte vil du stå over for svære situationer og valg, som kræver indsigt i det enkelte dyrs natur og behov. Dine opgaver er ofte af fysisk karakter, hvor et tilskadekommet dyr skal indfanges. Dette kan være både fysisk krævende, koldt, vådt, beskidt og indebære en risiko for bid, rifter eller stik.
Som frivillig dyreredder skal du være stabil, pålidelig og til rådighed. Du skal kunne arbejde flere dage om måneden og regne med oplæring og kurser som en del af pakken.
Er du vores nye dyreredder? Se, hvor der brug for frivillige her
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 samarbejder bl.a. med politiet, Falck, vildtplejestationer, internater, Fødevarestyrelsen og kommunerne. Politiet inddrages i dyreværnssager, hvor vi vurderer et behov og formodede overtrædelser af lovgivningen. Dyrenes Beskyttelse er ikke en myndighed, men kan akut tage kontakt til en myndighed og foretage en politianmeldelse. Vi arbejder derfor tæt sammen med politiet i sager, hvor der er tale om vanrøgt.