Tilskadekomne dyr

Påkørt hund

Står du med et såret eller sygt vildt dyr, har du følgende muligheder:

  • Ring til Dyrenes Vagtcentral på tlf.: 1812, hvis du står med et sygt eller skadet vildt dyr. Vagtcentralen kan instruere dig i, hvad du bør gøre og kan sætte dig i forbindelse med f.eks. nærmeste vildtplejestation.
  • Marker stedet, hvis du eller andre har påkørt et rådyr, som efterfølgende er flygtet.
  • Rekvirer en frivillig schweisshundefører gennem Dyrenes Vagtcentral. En schweisshund er en sporhund, som kan spore det flygtede dyr
  • Du kan selv bringe det tilskadekomne vilde dyr til en vildtplejestation, frem for at skulle vente på dyreambulancen, så kan dyret hurtigere få hjælp, og derved lide mindre og have større chancer for overlevelse. Inden du tager dig af dyret, skal du dog ringe 1812 eller til en vildtplejestation og få råd og vejledning om, hvordan du bedst håndterer dyret.


Vær opmærksom på, at et tilskadekommet dyrs tilstand kan være så dårlig, at det er bedst for dyret at få fred for sine lidelser hurtigst muligt. F.eks. hvis en fugl har brækket en vinge, et pindsvin har spyfluer på sig, eller når et påkørt dyr bliver liggende på vejen. Desuden er det er meget stressende for et vildt dyr at blive indfanget og håndteret af mennesker og fragtet til en dyrlæge eller vildtplejestation. Hvis der ikke er mulighed for at dyret senere kan genudsætte, er det mest skånsomme for dyret, at det bliver hurtigt aflivet af en kyndig person.

Er du det mindste i tvivl om, hvorvidt du kan håndtere dyret, så ring 1812 med det samme.

Ejerdyr
Hvis et ejerdyr er kommet til skade, har ejeren selv ansvar at bringe sit dyr til dyrlægen og betale de udgifter der er forbundet med det. Dyrenes Vagtcentral hjælper naturligvis dyret, hvis ikke ejeren er til stede, men udgifterne skal efterfølgende dækkes af ejeren selv. I akutte situationer kan vi også godt hjælpe ejeren med transport af deres syge dyr, men regningen for udgifterne for transporten vil efterfølgende blive sendt til ejeren.

Hjælp selv dyret - håndtering af tilskadekomne vilde dyr
Når du ringer til Dyrenes Vagtcentral for at få hjælp til et sygt eller tilskadekommet dyr, vil du blive bedt om at indfange dyret, hvis det er mobilt. Det kan f.eks. være en fugl, et egern eller et pindsvin. Hjorte og andre større dyr er naturligvis en anden snak. Men det gælder om at sikre, at dyret ikke forsvinder, for så kan vi ikke hjælpe det. Ligger dyret stille, er det bedst, hvis du kan holde øje med dyret (uden nødvendigvis at stå alt for tæt på, da det stresser dyret meget), eller få sikret dyret, dvs. at få det op i en kasse, der dækkes med et klæde for at give dyret ro. Det er en god idé at bruge handsker, selvom dyret ikke nødvendigvis vil bide eller hakke.

Nogle dyr kan du genne ind i en kasse eller beholder, som du derefter kan lukke uden at du behøver at røre ved dyret.

Hvis ikke du har mod på at tage fat i dyret, er det også en mulighed at sætte en kasse eller en vasketøjskurv, så dyret er fanget. Alternativt kan du også smide et tæppe over dyret, for derefter at lægge det i en kasse eller kurv.

Og så husk at dyret er mere bange for dig, end du måske er for det.

Håndtering af vildtlevende dyr (klik på arterne for at læse mere)


Visse dyrearter skal håndteres med forsigtighed

  • Fiskehejrer og storke: Vær forsigtig med næbbet, de kan pludselig lange ud efter ansigt/øjne.
  • Flagermus: Flagermus kan i sjældne tilfælde have rabies, så der skal bruges handsker eller lignende ved håndtering.
  • Grævlinger: Er normalt meget fredsommelig, men har et meget kraftigt bid.
  • Kernebidere: Kan bide meget hårdt med sit kraftige næb.
  • Lappedykkere: Vær forsigtig med næbbet, de kan pludselig lange ud efter ansigt/øjne.
  • Måger: De store måger kan hakke voldsomt ud med næbbet. Dette er dog ikke særlig skarpt og giver næppe særlige skader.
  • Rovfugle og ugler: Pas på deres kløer, og brug altid handsker.
  • Ræve: Ræven har et kraftigt bid. Selv om den virker diffus, så pas på.
  • Skarver: Har en skarp krog ved næbspidsen og meget skarpe mundvige.
  • Snoge og hugorme: Hold fingrene fra dem. De kan flyttes vha. et fiskenet på en lang pind eller lignende. Evt. kan man genne dem op i en kasse, som derefter kan lukkes uden at man får fingrene i nærheden af slangen.
  • Suler: Kan hakke voldsomt ud med næbbet, og kan derudover bide temmelig hårdt.
  • Svaner: Er ikke farlige. Kan hakke med næbbet, men dette giver ikke engang rifter. Slår evt. med vingerne - "vingeknoen" kan under uheldige omstændigheder give blå mærker. Pas desuden på med den midterste ”store” klo på foden, da den kan rive, når man bærer svanen under armen.


Tilskadekomne eller syge dyr

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre med et tilskadekommet eller sygt dyr, kan du altid ringe til Dyrenes Vagtcentral på tlf.: 1812.

Hjælp
dyrene

Når du støtter Dyrenes Beskyttelse bakker du op om vores vigtige arbejde med bl.a. dyreambulancer, internater, dyreværnsarbejde og vores store politiske arbejde for dyrs velfærd...

Læs mere

Sammen kan vi gøre en forskel

Sammen kan vi gøre

en forskel

for de danske grise