Kylling i det industrielle landbrug

Spar ikke livet væk

Hvert år opdrætter industrilandbruget mere end 100 millioner kyllinger. Udelukkende med det ene formål, at de skal ende som billigt kød i en køledisk. På intet tidspunkt får kyllingen plads til at folde sig ud som det dyr, den er skabt til fra naturens hånd. Den lever, men har intet liv. Den er glemt som dyr og er blevet til bryst, lår og filet på tilbud. Livet er sparet væk.

Foto: Jo-Anne McArthur / We Animals Media

Giv kyllingen et liv, der er værd at leve

Dyrenes Beskyttelse kæmper for, at alle kyllinger får et ordentligt liv. En kamp, der kun kan vindes, hvis vi er mange, der står sammen.

Lad os sammen tage kyllingens parti. Ikke bare når vi skal vælge ved køledisken, men også når vi skal vælge, hvilke forhold vi tillader, at kyllingen vokser op under.

Kom med i kampen for det gode kyllingeliv: 

  • Kyllingen skal ud under åben himmel og følge døgnets rytme.
  • Kyllingen skal kunne bevæge sig som det dyr, det er skabt til fra naturens hånd.
  • Kyllingen skal vokse naturligt, så både ben og hjerte kan følge med.

Det vil jeg kæmpe for:

 
Forhutlet, våd kylling

Livet som kylling er hårdt og kort

En kylling vokser op i en flok med typisk 50.000-60.000 andre i samme stald. Pladsen er trang, og væksten er unaturlig hurtig. For mange kyllinger betyder det, at hjertet står af og benene ikke kan bære.

Kyllingen har ikke adgang til det fri. Det eneste lys, den ser, er kunstigt og følger ikke døgnets rytme. Efter ca. 35 dage bliver kyllingen slagtet. Et liv, der aldrig har været levet, er forbi.

Foto: Stefano Belacchi / We Animals Media

Kære kommuner: Drop turbokyllingerne

Flere kommuner har allerede fulgt det gode eksempel fra Aarhus, der i september 2024 vedtog, at der ikke skal serveres turbokyllinger i kommunens dagsinstitutioner, skoler, plejehjem og kantiner. Siden da har flere kommuner fulgt trop, og frem mod kommunalvalget i november 2025 vil Dyrenes Beskyttelse arbejde for at få det på dagsordenen i alle kommuner. Hvis det offentlige siger nej, sparer vi mange kyllinger for en grum skæbne. 

 

Din stemme gør en forskel

Din støtte er vigtig i kampen for at stoppe produktion og salg af kyllinger, der aldrig har haft et liv. Vi bruger din stemme til at vise danskernes opbakning, når vi taler kyllingernes sag.

Vi går i dialog med politikerne om strammere lovgivning og præger de danske kyllingeproducenter og dansk detailhandel, så dyrevelfærd sættes øverst på dagsordenen.

Kylling med luft under vingerne

FØDT SOM FANTASTISKE DYR

Hønen er oprindeligt et skovdyr, der hopper op i træerne om aftenen for at beskytte sig mod rovdyr. Under naturlige forhold går kyllingerne sammen med deres mor, indtil de er 6 – 9 uger gamle. Og hun er ikke hønemor for ingenting. Der er meget, de små skal lære. Høns er langt mere intelligente og følsomme, end de fleste tror. De har en stærk hukommelse, og hver især deres helt egen personlighed.

Langt fra det liv, kyllingen er født til

En kylling i industrilandbruget bliver slagtet, inden den er 2 måneder gammel.

I naturen ville den vokse op og blive 5-7 år.

En kylling i industrilandbruget lever i flokke med typisk ca. 50.000, men helt op til 60.000 andre. 

I naturen er den normale flokstørrelse på omkring 15.

En kylling i industrilandbruget går på den samme strøelse hele livet.

I naturen kan de skrabe i jorden for at finde føde som insekter og orme.

 

Send en SMS med ordet KÆMP TIL 1474

Så støtter du kampen for det gode kyllingeliv med 90 kr.

 

Kend din kylling

Under naturlige forhold går en kylling tæt på sin hønemor og får varme og tryghed under vingerne i 6 til 9 uger, det vil sige 42 til 62 dage. 

Til sammenligning bliver kyllingen i dansk industrilandbrug slagtet inden for 35 til 42 dage. Den når aldrig at blive teenager og prøve livet af som ung, før voksenlivet kalder. 

Det er bevist, at selv ganske små kyllinger kan tælle. I et eksperiment lagde man et forskelligt antal godbidder bag to vægge, mens kyllingerne så på det.  

Da kyllingerne fik muligheden, valgte de at gå om bag den væg, hvor der lå flest godbidder. 

Høns og kyllinger er dygtige til at tale sammen. Det starter allerede, mens kyllingen ligger inde i ægget, hvor den begynder at pippe. Det hører hønemor og udstøder straks beroligende lyde. 

Hønemor lærer også sine kyllinger, hvad de må spise, og hvad der er farligt. Det foregår med mere end 30 forskellige lyde og fløjt. 

Lav pris - lav dyrevelfærd

Jagten på den billigste pris i køledisken har en høj pris for kyllingernes velfærd. Der findes ingen billig kylling med god dyrevelfærd. Så hvilken kylling skal du købe? Bliv klogere her.

Forskellen på ude og inde

Én kvadratmeter til 20 kyllinger og en vækst så hurtig, at hjertet står af og benene ikke kan bære. Læs om livet i de lukkede stalde, i kontrast til et liv med plads til at baske med vingerne.

Rokkedahls glade kyllinger

I mere end fem år har Rokkedahl avlet både økologiske og fritgående kyllinger. Det er dyrevelfærd, der kan mærkes med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.
Kyllingeguide

Kyllingeguide lige ved hånden

Som tommelfingerregel betyder lav pris lav dyrevelfærd for kyllingen. Men det kan være svært at afkode, hvad teksten på emballagen betyder.

Derfor har Dyrenes Beskyttelse udviklet en guide, der giver dig overblik over, hvordan de forskellige kyllinger har levet, inden du vælger.

Hent din kyllingeguide her, så du altid har den lige ved hånden, når du handler.