Hvem er Dyrenes Beskyttelse?

Vores vision

Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

Sådan arbejder vi

Vores landsdækkende netværk af frivillige, dyrlæger, internater og vildtplejestationer hjælper tilskadekomne og nødstedte dyr. Vores døgnbemandede vagtcentral 1812 modtager hver dag omkring 300 opkald om dyr i nød. Kræver et dyr længerevarende pleje, bliver det sendt til en af vores 11 vildtplejestationer for vilde dyr eller et af vores otte internater for kæledyr. Endelig samarbejder vi med politi og andre relevante myndigheder for at sikre, at lovgivningen om dyr bliver overholdt.

Hver dag får 17 dyr fra vores internater et nyt hjem. Mange af dyrene på internaterne er blevet dumpet, fordi deres ejer ikke længere ønsker at tage ansvar for dem. Alle dyr får en ny chance, og vi gør meget ud af at finde det rette match mellem dyr og ny ejer, så vi er sikre på, at det er et blivende hjem. 

 

Dyrs velfærd er i meget høj grad påvirket af de regler og love, som politikere i Danmark vedtager. Derfor arbejder vi for, at lovgivningen bliver indrettet til dyrenes bedste. Det gør vi ved at sikre, at politikere har korrekt viden om dyr, at de er opmærksommme på dyr, når de lovgiver, og at de har de rette redskaber til at sikre dyr den bedste velfærd.

En stor del af de regler, som vedtages i Danmark, udspringer fra fælles europæiske regler. Derfor er vi også en del af en tværeuropæisk sammenslutning, hvor mere end 40 organisationer arbejder for at påvirke de beslutninger, der bliver truffet i Europa-parlamentet og i EU-kommissionen. Direktør Britta Riis er præsident for Eurogroup for Animals.

I 25 år har vi guidet forbrugerne til at vælge mad med god dyrevelfærd ved hjælp af vores mærke 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse'. Producenter, der bruger mærket, er underlagt årlige kontrolbesøg, hvor de skal leve op til en række krav om god dyrevelfærd. Sortimentet af dyrevenlige fødevarer vokser hele tiden, og i dag er over 400 producenter certificeret. Vi samarbejder desuden med store dele af dansk detailhandel om at sikre bedre dyrevelfærd i kølediskene.

Vi vil gerne være med til at finde løsninger i fremtidens fødevareproduktion. Derfor anbefaler og udvikler vi innovative produktionsformer, der forener dyrevelfærd med godt landmandskab. I samarbejde med Friland, driver vi 'Udviklingscenteret for Husdyr på Friland', som er en spydspids inden for udvikling af dyrevenlige produktionsmetoder. Derudover står vi bag det visionære koncept 'Velfærdsdelikatesser', hvor mindre landbrug holder dyr under de bedst tænkelige rammer. Find din nærmeste velfærdslandmand.

De fleste danskere holder af dyr og bruger meget tid og energi på deres dyr. Alligevel ser vi hver dag dyr komme i nød, fordi mennesker ikke har været klar over, hvordan de bedst håndterer dyr. Derfor handler en stor del af vores arbejde om at dele viden om dyr med danskerne, så vi alle har de bedste forudsætninger for at kunne give vores dyr det bedste liv.

Organisation

Dyrenes Beskyttelse er en privat forening, der hovedsageligt er finansieret af private midler og drevet af frivillige. Vi arbejder lokalt fordelt i 13 områder i hele Danmark. Her ledes og fordeles arbejdet med dyreredning af frivillige områdeformand. I hvert område er der desuden tilknyttet en række frivillige kredsformænd og -assistenter til beredskabet. Derudover har vi et netværk af frivillige i hele Danmark, der hjælper familiedyr fra foreningens internater og dyr i naturen på vildtplejestationer. Endelig er det også frivillige, der kører foreningens dyreambulancer.

Foreningens vedtægter

Foreningens øverste, beslutningstagende organ er bestyrelsen, der består af formændene for de 13 lokale områder. Bestyrelsen kan desuden udpege eksterne medlemmer af bestyrelsen, der bidrager med en ønsket faglig viden.

Præsident: Per Jensen
Vicepræsident: Jørn Neerup Rørvang

Bent Hindrup Andersen
Leila Andersen
Mette Tvede Andersen
Nils Bursøe
Toni Lykke Christiansen 
Henning Hansen
Tobias Holm
Kurt Isaksen
Kirsten Rosenmay
Birgitte Heje Larsen
John Stubtoft Nielsen
Ann Persson
Anne Marie Pilegård
Arne Stevns Sørensen
Camilla Vejlby 

Foreningen har desuden et sekretariat af ansatte, der bistår foreningens frivillige og står for den daglige drift. 

Foreningens historie

Dyrenes Beskyttelse er Danmarks største og ældste dyrevelfærdsorganisation.

Foreningen stiftes

Den 20. november 1875 blev 'Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark' stiftet. Foreningens første formand blev kammerherre Haxthausen. Kong Christian den IX takkede ja til at blive foreningens protektor.

 

IMG_5829_lq.jpg


Det var etatsråd Jacob Christopher Lembcke og hustru Julie Albertine Augusta Lembcke, der tog initiativ til at oprette en forening, der skulle varetage dyrenes tarv. Lembcke var formand for flere velgørende selskaber. Det var i ægteparrets gæstfrie hjem på hjørnet af Thorvaldsensvej og Bülowsvej på Frederiksberg, at idéen om foreningen blev luftet. Hjemmet var mødested for datidens videnskabsmænd, kunstnere, embedsmænd og erhvervsfolk.

Civilingeniør Viggo Schmidt blev sat ind i tankerne, og han lagde derefter planen for, hvordan foreningen kunne realiseres. Schmidt sendte invitationer til en stribe af datidens betydningsfulde folk, hvoraf flere havde deres gang hos Lembckes. Viggo Schmidt formulerede også foreningens motto: "Dyrenes Røgt viser menneskets kløgt."

Medlemstallet stiger

Den 10. juli 1876 fandt foreningens første generalforsamling sted i Industriforeningens foredragssal. Der var på det tidspunkt omkring 70 medlemmer, men ved udgangen af 1876 var antallet steget til 1241 medlemmer, og året efter til 1521 medlemmer. 

Den 1. januar 1880 kom det første eksemplar af bladet "Dyrevennen" på gaden. Bladet tog fat på en række påtrængende dyreværnsproblemer, hvoraf mange grundlæggende ligner dem, som dyrevenner kæmper med i dag. 

Det politiske arbejde

I 1857 var det lykkedes at få en egentlig lov mod dyrplageri. I 1866 blev den revideret og medtaget i straffeloven. Men loven gav mulighed for fortolkninger, og der blev afsagt meget forskellige domme i sager, der mindede om hinanden. Dyrenes Beskyttelse arbejdede i en årrække på at få ændret loven. Hvad angik forhold som slagtning og transport, pressede foreningen på for at sikre bedre betingelser.

Dyr i byerne

I foreningens start fokuserede man især på forholdene for dyr i byerne. I takt med det industrielle opsving var det nødvendigt at forbedre kvægtransporter, slagteforhold, og forholdene for de heste, der trak busserne rundt i byen. Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark udgav derfor oplysende skrifter, der henvendte sig til vognmænd, kuske, slagtere, heste- og kvæghandlere. 

Landbrugsdyr

Efterhånden som foreningen voksede, og arbejdet med at forbedre dyrevelfærden rigtig tog fart, satte foreningen fokus på landbrugsdyrene. Man ønskede at fremme en landbrugsproduktion, der tog udgangspunkt i dyrenes velfærd, og tog højde for dyrenes sundhed og naturlige behov.

IMG_5832_lq.jpg

Ud over arbejdet med at påvirke beslutningstagerne til at skabe bedre rammer for dyrevelfærd, brugte Dyrenes Beskyttelse mange midler og kræfter på at hjælpe hestene. De var overalt i gadebilledet, og blev brugt til transport af varer, til afhentning af skrald og til kørsel med byggematerialer. Mange af dem levede under elendige forhold. Dyrenes Beskyttelse uddelte dækkener, muleposer og vandingsspande. 

Datidens problemer med dyrevelfærd

Udover hestene var et af de store problemer de togtransporter, der fandt sted i åbne kreaturvogne. Her stod dyrene meget klemt, og flere døde eller kom til skade under transport. Et andet problem var slagtning. Dyrenes Beskyttelse ønskede aflivningsmetoder, der sikrede en hurtig og smertefri død. Det lå langt fra datidens metoder. I slutningen af 1880erne kom boltpistolen, og Dyrenes Beskyttelse gjorde sit til at den mere humane aflivningsmetode blev indført på landets slagterier.

Et tredje problem var brugen af dyr til dyreforsøg. Allerede i 1882 havde Lembcke været den første dansker, der offentligt kritiserede dyreforsøg. Foreningen stillede krav om kontrol og en begrænsning af dyreforsøg.

Kredsformænd

Dyrenes Beskyttelse var efterhånden kendt i offentligheden. Folk opsøgte kontoret, der dengang lå i Rådhusstræde i København for at søge råd og vejledning om pasning af dyr. Kontoret modtog også anmeldelser om dyremishandling, som blev ekspederet videre til politiet. Det blev for stor en byrde for politiet, så Dyrenes Beskyttelse sendte selv inspektører ud for at vurdere sagerne. Det blev senere til ordningen af kredsformænd, som den dag i dag fungerer som frivillige, opsøgende dyrebeskyttere rundt omkring i lokalsamfundene.

Landbrug på dagsordenen

Frem til 1960erne var det primært familiedyrene og dyr i naturen, der havde foreningens opmærksomhed. Det intensive landbrug var endnu i sin vorden. Dyrenes Beskyttelse satte især fokus på hunde, katte og farerne for dyr i trafikken.

I takt med det intensive landbrugs udbredelse i løbet af 1970erne og 1980erne blev meget af dyreværnsarbejdet koncentreret om landbrugsdyrene. Man arbejdede for at dyrene fik tilgodeset deres naturlige behov. Burhøns, frilandsgrise og tremmekalve kom på dagsordenen. Dyrenes Beskyttelse arbejdede mod forsøgsdyr og satte fokus på jagt og hjælp til vilde dyr i nød. Den første plejestation for vilde fugle blev etableret i 1977 i Vestjylland.

 

Vi hjælper dyr i nød

Foreningen har siden begyndelsen i 1875 skabt debat om dyrevelfærd og dyrs forhold. I dag arbejder vi både for landbrugsdyrenes, familiedyrenes og de vilde dyrs forhold.

Vi påvirker beslutningstagerne, og arbejder for en landbrugsproduktion, der tager hensyn til dyrenes naturlige behov og adfærd. Vi oplyser og rådgiver dyreejere, og forbedrer forholdene for familiedyr gennem vores internater. Dyrenes Beskyttelse løser desuden dyreværnssager og plejer vilde dyr på vildtplejestationerne, så de kan vende tilbage til deres liv i naturen.

 

Foreningen stiftes

Den 20. november 1875 blev 'Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark' stiftet. Foreningens første formand blev kammerherre Haxthausen. Kong Christian den IX takkede ja til at blive foreningens protektor.

 

IMG_5829_lq.jpg


Det var etatsråd Jacob Christopher Lembcke og hustru Julie Albertine Augusta Lembcke, der tog initiativ til at oprette en forening, der skulle varetage dyrenes tarv. Lembcke var formand for flere velgørende selskaber. Det var i ægteparrets gæstfrie hjem på hjørnet af Thorvaldsensvej og Bülowsvej på Frederiksberg, at idéen om foreningen blev luftet. Hjemmet var mødested for datidens videnskabsmænd, kunstnere, embedsmænd og erhvervsfolk.

Civilingeniør Viggo Schmidt blev sat ind i tankerne, og han lagde derefter planen for, hvordan foreningen kunne realiseres. Schmidt sendte invitationer til en stribe af datidens betydningsfulde folk, hvoraf flere havde deres gang hos Lembckes. Viggo Schmidt formulerede også foreningens motto: "Dyrenes Røgt viser menneskets kløgt."

Medlemstallet stiger

Den 10. juli 1876 fandt foreningens første generalforsamling sted i Industriforeningens foredragssal. Der var på det tidspunkt omkring 70 medlemmer, men ved udgangen af 1876 var antallet steget til 1241 medlemmer, og året efter til 1521 medlemmer. 

Den 1. januar 1880 kom det første eksemplar af bladet "Dyrevennen" på gaden. Bladet tog fat på en række påtrængende dyreværnsproblemer, hvoraf mange grundlæggende ligner dem, som dyrevenner kæmper med i dag. 

Det politiske arbejde

I 1857 var det lykkedes at få en egentlig lov mod dyrplageri. I 1866 blev den revideret og medtaget i straffeloven. Men loven gav mulighed for fortolkninger, og der blev afsagt meget forskellige domme i sager, der mindede om hinanden. Dyrenes Beskyttelse arbejdede i en årrække på at få ændret loven. Hvad angik forhold som slagtning og transport, pressede foreningen på for at sikre bedre betingelser.

Dyr i byerne

I foreningens start fokuserede man især på forholdene for dyr i byerne. I takt med det industrielle opsving var det nødvendigt at forbedre kvægtransporter, slagteforhold, og forholdene for de heste, der trak busserne rundt i byen. Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark udgav derfor oplysende skrifter, der henvendte sig til vognmænd, kuske, slagtere, heste- og kvæghandlere. 

Landbrugsdyr

Efterhånden som foreningen voksede, og arbejdet med at forbedre dyrevelfærden rigtig tog fart, satte foreningen fokus på landbrugsdyrene. Man ønskede at fremme en landbrugsproduktion, der tog udgangspunkt i dyrenes velfærd, og tog højde for dyrenes sundhed og naturlige behov.

IMG_5832_lq.jpg

Ud over arbejdet med at påvirke beslutningstagerne til at skabe bedre rammer for dyrevelfærd, brugte Dyrenes Beskyttelse mange midler og kræfter på at hjælpe hestene. De var overalt i gadebilledet, og blev brugt til transport af varer, til afhentning af skrald og til kørsel med byggematerialer. Mange af dem levede under elendige forhold. Dyrenes Beskyttelse uddelte dækkener, muleposer og vandingsspande. 

Datidens problemer med dyrevelfærd

Udover hestene var et af de store problemer de togtransporter, der fandt sted i åbne kreaturvogne. Her stod dyrene meget klemt, og flere døde eller kom til skade under transport. Et andet problem var slagtning. Dyrenes Beskyttelse ønskede aflivningsmetoder, der sikrede en hurtig og smertefri død. Det lå langt fra datidens metoder. I slutningen af 1880erne kom boltpistolen, og Dyrenes Beskyttelse gjorde sit til at den mere humane aflivningsmetode blev indført på landets slagterier.

Et tredje problem var brugen af dyr til dyreforsøg. Allerede i 1882 havde Lembcke været den første dansker, der offentligt kritiserede dyreforsøg. Foreningen stillede krav om kontrol og en begrænsning af dyreforsøg.

Kredsformænd

Dyrenes Beskyttelse var efterhånden kendt i offentligheden. Folk opsøgte kontoret, der dengang lå i Rådhusstræde i København for at søge råd og vejledning om pasning af dyr. Kontoret modtog også anmeldelser om dyremishandling, som blev ekspederet videre til politiet. Det blev for stor en byrde for politiet, så Dyrenes Beskyttelse sendte selv inspektører ud for at vurdere sagerne. Det blev senere til ordningen af kredsformænd, som den dag i dag fungerer som frivillige, opsøgende dyrebeskyttere rundt omkring i lokalsamfundene.

Landbrug på dagsordenen

Frem til 1960erne var det primært familiedyrene og dyr i naturen, der havde foreningens opmærksomhed. Det intensive landbrug var endnu i sin vorden. Dyrenes Beskyttelse satte især fokus på hunde, katte og farerne for dyr i trafikken.

I takt med det intensive landbrugs udbredelse i løbet af 1970erne og 1980erne blev meget af dyreværnsarbejdet koncentreret om landbrugsdyrene. Man arbejdede for at dyrene fik tilgodeset deres naturlige behov. Burhøns, frilandsgrise og tremmekalve kom på dagsordenen. Dyrenes Beskyttelse arbejdede mod forsøgsdyr og satte fokus på jagt og hjælp til vilde dyr i nød. Den første plejestation for vilde fugle blev etableret i 1977 i Vestjylland.

 

Vi hjælper dyr i nød

Foreningen har siden begyndelsen i 1875 skabt debat om dyrevelfærd og dyrs forhold. I dag arbejder vi både for landbrugsdyrenes, familiedyrenes og de vilde dyrs forhold.

Vi påvirker beslutningstagerne, og arbejder for en landbrugsproduktion, der tager hensyn til dyrenes naturlige behov og adfærd. Vi oplyser og rådgiver dyreejere, og forbedrer forholdene for familiedyr gennem vores internater. Dyrenes Beskyttelse løser desuden dyreværnssager og plejer vilde dyr på vildtplejestationerne, så de kan vende tilbage til deres liv i naturen.