I denne tema-serie går vi i dybden med dyrevelfærdsaftalen, som et politisk flertal indgik i februar 2024. Denne gang zoomer vi ind på, hvad aftalen betyder for de danske pattegrise.
Omkring 10 millioner pattegrise dør i den danske svineindustri hvert eneste år, svarende til mere end 27.000 døde pattegrise om dagen. Enten bliver de født døde eller dør, inden de bliver taget fra soen.
Landbruget har i årevis lovet at løse problemet. Alligevel dør der dagligt flere pattegrise, end der er borgere i en større dansk provinsby.
Hovedårsagen til de mange døde pattegrise er, at de danske søer er avlet til at få de formentlig største kuld i verden.
Med de meget store kuld følger mange små og mindre livskraftige grise, som dør kort før, under, eller i dagene efter fødsel.
De levendefødte grise skal konkurrere om livsvigtig råmælk ved soens yver, hvor der er for få patter i forhold til antallet af grise.
Sult gør de nyfødte grise svagere og øger risikoen for, at soen lægger sig på dem, da de er mere passive.
Politikere og landbrugets interesseorganisationer har i årevis lovet, at der skal gøres noget ved problemet. Man har nedsat den ene arbejdsgruppe efter den anden.
I mellemtiden er dødeligheden samlet set steget, og nåede i 2022 op på 23,4 procent. Det svarer til knap hver fjerde pattegris, der ikke overlever farestalden.
Fodslæbende tiltag for færre døde pattegrise
Med den nye dyrevelfærdsaftale, der blev indgået i februar 2024, forsøger politikerne at løse problemet med endnu en arbejdsgruppe, der skal ”identificere mulige løsninger til at sikre højere overlevelse for pattegrise”.
Det er desværre alt for kritisabelt, mener Dyrenes Beskyttelse. Der mangler ikke flere arbejdsgrupper. Problemerne og løsningerne er allerede identificeret. Men det kræver politisk mod at lave lovgivning, der kan påvirke bundlinjen for svineindustrien.
Derfor frygter Dyrenes Beskyttelse, at den nye arbejdsgruppe bare bliver endnu en forhaling uden hjælp til de mange millioner pattegrise, som ender med at betale den ultimative pris for, at svinebonden kan tjene penge.
I stedet burde politikerne lave lovgivning, der stiller krav til avlen. Dyrenes Beskyttelse ønsker en lovpligtig avl af mindre kuld med større og mere levedygtige grise.
Målet er at få kuld med et antal pattegrise, som søerne selv kan passe, så antallet af grise stemmer med antallet af patter, og giver alle grisene mulighed for at få den livsvigtige råmælk.
Dyrenes Beskyttelse er samtidig betænkelige ved, at man i den samme politiske aftale fastholder, at søer i en periode må tvangsfikseres mellem metalbøjler.
Man burde i stedet lovgive om mere plads til soen. Så kan soen gå løs og passe sine unger uden, at det går ud over pattegrisedødeligheden. Den metode bakkes op af EU-forskning.
Nyt tiltag skal belønne svinebønder for at overholde lovgivningen
Glade grise har krølle på halen.
Desværre klipper svineindustrien halen på over 95 procent af danske pattegrise uden bedøvelse få dage efter, de er født.
Landmanden siger, det er for at undgå, at grisene bider hinanden i halerne.
Men grise, der har tilstrækkelig plads og rodemateriale til at udfolde deres naturlige adfærd, bider sjældent hinanden i halerne. Det er nemlig stressede grise, der bider hinanden i halerne.
Et studie fra Aarhus Universitet pegede i 2017 på, at hvis man giver 150 gram halm dagligt per gris og samtidig øger pladsen i stierne, så hvert dyr får 1,2 m2, kan risikoen for, at der forekommer halebid, sættes ned til samme niveau, som hvis man halekuperer.
EU-lovgivning siger, at det er forbudt at klippe halerne ”rutinemæssigt”. Alligevel får så godt som alle 30 mio. i den danske svineindustri klippet halerne hvert år.
Det vil politikerne nu gøre noget ved med en ny såkaldt incitamentsordning. Det betyder med andre ord, at dem der ikke klipper halerne belønnes med en økonomisk gulerod, mens dem, der gør, skal betale en afgift.
I første omgang skal det dog undersøges, om sådan en ordning overhovedet er lovlig.
Dyrenes Beskyttelse er ikke tilhængere af den nye ordning.
Ifølge dyrevelfærdsorganisationen er løsningen ligefor, når rutinemæssig halekupering i forvejen er ulovlig, og forskning peger på, at grisene har brug for mere plads og rodemateriale.
Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse til at hæve mindstekrav til plads og rodemateriale, samt slå hårdere ned på de landmænd, der ikke overholder dyrevelfærdsreglerne.
Krav om bedøvelse ved kastration
Så godt som alle hangrise i de danske, industrielle svinestalde får skåret deres testikler af i en tidlig alder.
Det gør industrien, fordi man risikerer, at kødet kan udvikle såkaldt ornelugt, når det steges.
Ornelugt er en ubehagelig lugt, som opstår, når kødet opvarmes. Lugten forekommer hos under 5 procent af hangrisene, og det er kun en mindre del af befolkningen, der kan lugte det.
Danske hangrise kastreres når de er 2-7 dage gamle for at forhindre dette. Indgrebet er smertefuldt og har til formål at forhindre visse hormonelle forandringer, som sker, når de nærmer sig kønsmodenhed, hvilket i nogle tilfælde kan medføre ornelugt i grisenes kød.
Siden 2018 har svinebranchen haft en frivillig aftale, at man ikke må kastrere grisene uden bedøvelse. Alligevel har der været tvivl om, hvorvidt landmændene levede op til dette, da der blev udskrevet mindre bedøvelse, end der var nødvendig for at bedøve alle grisene.
Nu vil politikerne så gøre det til et lovkrav, at grisene bedøves forud for kastration.
Det er godt, mener Dyrenes Beskyttelse, som dog peger på, at det ikke løser det grundlæggende problem, at man slet ikke skal skære i levende dyr, fordi deres natur ikke passer ind i det industrielle landbrug.
I mange lande er kastration allerede forbudt, og der findes da også alternativer til kastration.
Derfor mener Dyrenes Beskyttelse, at totalforbud mod kastration er den eneste rigtige vej at gå.